Det er langtfra alles drøm at ende på plejehjem. Men skal det være, skal det helst være på et privat plejehjem.
I hvert fald viser en undersøgelse foretaget blandt 1005 danskere i alderen 60-69 år, at ganske mange foretrækker et privat plejehjem frem for et offentligt et af slagsen. 30 procent vil helst på et privat plejehjem, mens 14 procent foretrækker et offentligt. De resterende 56 procent har enten ikke taget stilling til den fremtidige boligform eller er indifferente, viser undersøgelsen, som analyseinstituttet Norstat har lavet for Dansk Erhverv.
”De 60-69-årige er vokset op med valgfrihed, og man har en forventning om, at den valgfrihed og mangfoldighed også gælder, når man bliver gammel og skal på plejehjem,” siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv, om undersøgelsens konklusion.
I dag har langt de fleste borgere, som bor på plejehjem, en demenssygdom, viser undersøgelser fra blandt andet Ældre Sagen. I det hele taget er plejehjemmene i dag forbeholdt de svageste ældre, som er meget plejekrævende. De private og de selvejende plejehjem udgør ifølge opgørelser mellem 13 og 15 procent af det samlede antal plejehjem i Danmark.
Men for de svageste ældre er et privat plejehjem ikke nødvendigvis lykken, vurderer eksperter.
Ifølge professor Karsten Vrangbæk, der er tilknyttet center for sund aldring ved Københavns Universitet, er der ifølge forskning noget, der tyder på, at de svageste ældre vil få den bedste hjælp på et offentligt plejehjem. Han var i 2016 medforfatter på en stor rapport, hvor servicen på offentlige og private plejehjem blev sammenlignet.
”Der er en lidt større tendens til, at offentlige plejehjem har en mere stabil medarbejdergruppe. Der er lidt flere fastansatte. Samtidig er de offentlige plejehjem også stærkere i forhold til sådan noget som procedurer for patientsikkerhed og medicingennemgang. Til gengæld er der oftere sygeplejersker på vagt i private plejehjem, og de klarer sig lidt bedre i forhold til service- og bruger- relaterede mål såsom at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, og at maden laves i eget køkken,” siger Karsten Vrangbæk og opsummerer:
”Er man meget plejekrævende, er det nok godt at være et sted, hvor der er en god struktur, og hvor der er kontinuitet blandt medarbejderne. For de svageste ældre er det måske ikke så vigtigt, at de har mulighed for at lave mad selv,” siger Karsten Vrangbæk og henviser til, at han i sin sammenligning fokuserer på de udliciterede private plejehjem og friplejehjemmene, men ikke de selvejende plejehjem.
Hos Ældre Sagen kan man godt genkende Karsten Vrangbæks vurdering af, at de svageste ældre får den bedste pleje på et offentligt plejehjem.
”Der er en tendens til, at patientsikkerhed og medicinhåndtering fungerer bedst på et offentligt plejehjem, mens de private plejehjem er stærkere på de bløde ting som beboerinddragelse, sociale arrangementer og måltider. For de allersvageste ældre er det nok de mest basale ting, som er de vigtige,” siger Jens Højgaard, souschef og økonom hos Ældre Sagen.
Han påpeger dog, at det er en generel vurdering, og at der er langt flere offentlige end private plejehjem, hvilket gør sammenligningsgrundlaget dårligere.
”Derfor kan man heller ikke tegne et entydigt billede af de offentlige og private plejehjem. Der kan være private plejehjem, der er gode til at håndtere medicin, og offentlige, der har gode sociale tilbud,” siger Jens Højgaard.
Hos Dansk Erhverv understreger Mette Feifer ligesom Jens Højgaard, at der kan være store forskelle på de private plejehjem, og at den enkelte borger derfor kan få imødekommet sine behov, ud fra hvilken sundhedsmæssig tilstand vedkommende er i.
”For vores vedkommende handler det ikke om at sige, at de offentlige plejehjem ikke er gode nok, men om at understrege, at valgmuligheden er der. Særligt når vi ser, at danskerne gerne vil de private plejehjem. Derfor vil det være rettidig omhu at lave flere af dem, når vi nu bliver flere ældre,” siger Mette Feifer.