Prøv avisen

Ældre er blevet sundere og donerer nu flest organer

”Tidligere troede vi, at når en person nåede en vis alder, var det ikke længere relevant at tale om organdonation i tilfælde af, at den person hjernedøde, men den begrænsning er der ikke længere, og derfor er det vigtigt, at vi får en større bevidsthed om, at det er lige så relevant for en ældre medborger som for en yngre at tale med vores kære om, hvad vi ønsker, og udfylde donorkortet,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Foto: Mads Claus Rasmussen/ scanpix

I 2017 udgjorde ældre over 70 år den største gruppe blandt alle organdonorer, viser nye tal. Det er i dag lige så relevant at tale med ældre som yngre om, hvorvidt de ønsker at være organdonorer, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

I dag er mange mennesker sunde og raske længere end tidligere, og det gælder også deres organer. Samtidig forfines den lægefaglige teknologi, og det er to vigtige forklaringer på, at 29 procent af samtlige organdonorer i 2017 var 70 år eller ældre.

Det er dermed den største gruppe blandt alle donorer og udtryk for en markant stigning siden 2014, hvor kun otte procent af donorerne var i alderen 70 år eller ældre, og det er nok den allerbedste nyhed i statistikken om organdonation i 2017, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

”Tidligere troede vi, at når en person nåede en vis alder, var det ikke længere relevant at tale om organdonation i tilfælde af, at den person hjernedøde, men den begrænsning er der ikke længere, og derfor er det vigtigt, at vi får en større bevidsthed om, at det er lige så relevant for en ældre medborger som for en yngre at tale med vores kære om, hvad vi ønsker, og udfylde donorkortet,” siger hun.

I dag offentliggør Sundhedsministeriet tallene for organdonation i 2017, og de viser, at der for fjerde år i træk er sket en vækst i antallet af organdonationer. I alt blev der i 2017 brugt organer fra 97 personer mod 89 året før. I alt er 1.010.055 danskere i dag tilmeldt som donorer.

Også Helle Haubro Andersen, leder af Dansk Center for Organdonation, mener, at stigningen i ældre donorer udgør et særligt lyspunkt.

”Vi har fundet ud af at bruge organer fra en gruppe, der aldrig har haft mulighed for at donere før, og det har gjort, at især de, der venter på en ny lever eller nyre, har større mulighed for at få et organ i dag. Det er meget positivt, for det er mennesker, der ikke ville have fået det organ for fem år siden,” siger hun og peger på, at hver donor sidste år gav 3,5 organ i gennemsnit.

”Det er meget flot netop i sammenhæng med, at vi ser flere ældre. De har altså i snit haft to sunde nyrer og en lever at give videre.”

En nyre kan fungere i op til 120 år, og også leveren har en lang levetid. Derfor er det særligt disse to organer, som doneres i gruppen af ældre, forklarer Christina Rosenlund, konstitueret overlæge og donationsansvarlig i Region Syddanmark.

”Derfor kan en nyre fra en person på et-par-og-70 år i princippet gives til en modtager på 40 år og fungere livet ud.”

Også dødsårsagerne blandt de ældre donorer gør en positiv forskel i et landskab, hvor den ”traditionelle” organdonor heldigvis bliver mere sjælden.

”Tidligere blev man organdonor, fordi man havde været ude for en ulykke for eksempel i trafikken, men i dag er der stadig færre, som får den slags traumer. På hospitalerne har man derimod en øget opmærksomhed på, om der ligger potentielle donorer andre steder. Det gælder især de neurologiske afdelinger, og det er især personer, der har fået hjernebødninger eller blodpropper i hjernen – og det er de ældre,” siger hun.

Hun mener, at antallet af donorer også vil stige fremover på grund af hospitalernes øgede opmærksomhed og sundhedspersonalets stadig bedre håndtering af donorforløbene.

”Det er meget vigtigt, at det enkelte menneske tager stilling til, om de ønsker at donere deres organer eller ej i tilfælde af hjernedød, for mange af de pårørende, som siger nej, gør det, fordi de ikke kendte afdødes ønske. Men det er altafgørende, at de sundhedsprofessionelle er i stand til at varetage forløbene, så de pårørende overhovedet får tilbuddet om donation, og så det er erfarne, veluddannede personer, som tager samtalen med dem og gør forløbet trygt,” siger hun.

I 2016 bad daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) Det Etiske Råd tage stilling til, om formodet samtykke bør tages i brug som et redskab til at øge antallet af donorer. Rådet sagde i sommer nej til modellen, hvor alle borgere automatisk er tilmeldt Donorregistret som potentielle organdonorer, medmindre de aktivt melder sig ud.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har ikke planer om at åbne debatten igen, siger hun.

”Formodet samtykke er et etisk spørgsmål, og det fylder, men det er nogle andre initiativer, der er aftalt i handlingsplanen for organdonation fra 2014, og som der politisk er opbakning til. Jeg kan kun glæde mig over, at de initiativer har effekt, og at vi igen i år ser en stigning i antallet af donorer.”