Er man over 65 år og ny bruger af lægemidler mod angst eller depression, så stopper behandlingen i de flestes tilfælde der. En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser således, at over 70 procent af ældre nye brugere af såkaldt antidepressiv medicin ikke modtager anden relevant behandling i sundhedsvæsenet. Det kunne eksempelvis være samtaleterapi. For andre aldersgrupper er andelen af patienter, der alene ordineres piller langt mindre. For de 25 til 39-årige modtager mere end to ud tre således anden behandling, mens det gælder for hver anden af de 40 til 64-årige.
Kjeld Andersen, professor i ældrepsykiatri ved Syddansk Universitet og overlæge ved psykiatrisk afdeling i Odense, har ingen sundhedsfaglig begrundelse på forskellen:
”Der er umiddelbart intet i forskningen, der tyder på, at yngre skulle have mere glæde af et terapeutisk forløb end ældre. Så det er svært at sige, hvorfor vi ser denne forskel. Altså, hvis den terapeutiske behandling er tilrettelagt efter personens alder og livssituation, så er der umiddelbart intet, der tyder på, at den psykoterapeutiske behandling skulle være mere effektiv for yngre end ældre, så der må ligge andre årsager bag tallene,” siger han.
En af disse årsager kan være, at det ofte er nemmere og hurtigere at ordinere medicin til en ældre end at igangsætte et terapeutisk forløb. Det vurderer Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældresagen med fokus på sundhed.
”Tallene taler deres tydelige sprog, og det tyder på, at man simpelthen ikke tager den psykiske lidelse alvorligt på samme måde, som man gør for yngre personer,” siger hun.
”Selvfølgelig er det fint at ordinere psykofarmaka til ældre, men medicinen skal kun gives til dem, der vitterligt har brug for den, og de her tal tyder på, at man nogle gange vælger at ordinere medicinen som den lidt nemme løsning, inden man måske først har afprøvet terapiformer. Det er som om, at der er opstået en holdning om, at det er en naturlig del af det at blive ældre at man modtager psykofarmaka af forkellig art – om det så er antidepressiv medicin eller beroligende lægemidler,” siger Rikke Hamfeldt og fortsætter:
”At give en pille kan være den lette løsning, som man tyer til, selvom det den ældre i virkeligheden har brug er en god snak, omsorg eller forskellige former for terapi. Det kan være svært at vurdere, hvad den ældre har brug for, og så er det måske nemmest at ordinere en pille, men ikke desto mindre er det vigtigt, at der kommer opmærksomhed på dette, for psykofarmaka alene er ikke måden, vi skal løse de udfordringer ældre oplever med deres mentale helbred.”
Det er først og fremmest landets praktiserende læger, der udskriver recepter til psykofarmaka. Her mener Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, at opgørelsen fra Sundhedsdatastyrelsen rejser et afgørende spørgsmål. For udtrykker de 70 procent af nye ældre brugere af antidepressiv medicin, der ikke modtager anden relevant behandling, at lægerne simpelthen ikke tilbyder terapeutisk behandling, eller er tallene et udtryk for, at de ældre i højere grad selv takker nej til tilbud om terapi?
”Det bliver vi nødt til at undersøge, for vi kan ikke vide det. Jeg tror, at mange, når de bliver ældre, har en tilbøjelighed til ikke at ville indrullere sig i samtaleterapi og kognitiv adfærdsterapi. Efterspørgslen på andre behandlingsformer end medicinen daler simpelthen med alderen. Det er i hvert fald min erfaring, at det kan være vanskeligere som læge at motivere ældre til anden behandling,” siger Anders Beich.