Ældre føler pres for at overtage hjemmehjælp

Undersøgelse viser, at hver femte ældre føler sig presset til at optræne færdigheder, der skal gøre dem mere selvhjulpne i hverdagen. Nogle oplever ligefrem, at træningen gør dem dårligere

En ny undersøgelse foretaget af Ældre Sagen blandt 1000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år viser imidlertid, at det langtfra er alle ældre, der er begejstrede for tilbuddet. Af de 141 adspurgte, der har gennemført et såkaldt hverdagsrehabiliteringsforløb, svarer hver femte, at de har følt sig presset til at deltage.
En ny undersøgelse foretaget af Ældre Sagen blandt 1000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år viser imidlertid, at det langtfra er alle ældre, der er begejstrede for tilbuddet. Af de 141 adspurgte, der har gennemført et såkaldt hverdagsrehabiliteringsforløb, svarer hver femte, at de har følt sig presset til at deltage. Foto: Asger Ladefoged

Langt de fleste ældre vil hellere end gerne klare hverdagen selv: Sørge for at blomsterne er vandet, opvasken bliver taget og benene holdes i gang med en gåtur i passende tempo.

Landets ældreorganisationer så derfor også overvejende positivt på den nye lovgivning om hverdagsrehabilitering, der fra den 1. januar i år pålægger landets kommuner at vurdere nuværende og kommende hjemmehjælpsmodtageres potentiale for at blive mere selvhjulpne ved hjælp af træning.

En ny undersøgelse foretaget af Ældre Sagen blandt 1000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år viser imidlertid, at det langtfra er alle ældre, der er begejstrede for tilbuddet. Af de 141 adspurgte, der har gennemført et såkaldt hverdagsrehabiliteringsforløb, svarer hver femte, at de har følt sig presset til at deltage. 29 procent mener ikke, at træningen har givet dem flere færdigheder. Og 14 procent oplever ligefrem, at træningen har stillet dem dårligere.

Resultaterne kommer bag på Ældre Sagen, der mener, at de ældres tilbagemeldinger - selvom der kun er tale om en mindre undersøgelse tidligt i forløbet - bør give anledning til at undersøge, hvorvidt rehabiliteringen i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i den ældres egne ønsker til større selvhjulpenhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det bekymrer os, at så mange har følt sig presset til at gå i gang med et træningsforløb. Vi arbejdede under udformningen af rehabiliteringsreformen netop for at undgå pres og tvang. Det er etisk problematisk og uacceptabelt at tvinge ældre medborgere gennem et forløb, de ikke selv ønsker, men det er også decideret uhensigtsmæssigt. Ønsket om genoptræning og rehabilitering skal komme fra den ældre selv. Det er den enkeltes motivation og vilje, der skal drive projektet frem, ellers lykkes det ikke,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo.

Han understreger, at forskning viser, at enhver form for genoptræning af fysik og færdigheder er langt mest effektiv, hvis den har afsæt i den enkeltes ønsker og drømme. Derfor er det helt afgørende, at den storstilede hverdagsrehabilitering, der vil få betydning for op mod 150.000 hjemmehjælpsmodtagere, forankres solidt i den enkelte modtagers udgangspunkt og helt personlige ønsker.

”Rehabilitering og selvhjulpenhed kommer til at spille en stadig større rolle i vores velfærdsmodel. Det betyder, at vi må sætte ind for, at reformen kommer godt fra start, men det kræver helt enkelt, at vi tager udgangspunkt i den ældre selv. Det kan fint være, at kommunen gerne så, at opvasken blev taget og gulvet støvsuget, men hvis det vigtigste for den ældre er at kunne gå en tur eller tilberede et hjemmelavet måltid mad, så er det der, vi skal starte. Vi skal turde lade de ældre sætte drømmene fri, så de kan blive stærkere af egen drift og vilje. Så kommer opvask og støvsugning nok også,” siger Olav Felbo.

Samme melding kommer fra Ensomme Gamles Værn. Direktør Christine Swane mener, at undersøgelsens resultat er udtryk for, at der nok ikke i tilstrækkelig grad er blevet lyttet til de ældres egne forståelser af deres situation og behov.

”Der er ingen, der har lyst til hjælp, så længe de kan klare sig selv. Så der er noget galt i den måde, man går til det på, når hver femte føler sig presset. Fysisk træning er ikke tilstrækkeligt, der skal også arbejdes med social og psykisk rehabilitering for at skabe lyst og motivation,” siger hun.

Christine Swane understreger samtidig, at det er vigtigt at holde fast i, at hverdagsrehabilitering ikke er for alle.

”Nogle ældre er så svækkede og syge, at de kun akkurat hænger fast i vindueskarmen med neglene. Det giver ikke mening at trække alle gennem et træningsforløb. Samtidig kan helbredet blandt de ældre hurtigt og pludseligt forværres. En person, der før kunne klare opvask, transport og personlig hygiejne, kan måske klare knap så meget efter en influenza, tab af en nær ven eller blodprop, hurtig fremskridende demens eller et fald. Syge og svækkede ældre skal ikke presses til optræning og færdighedsforløb, som de ikke længere magter,” siger hun.