Ældre fryser, dropper den varme mad og udskyder regninger

Flere organisationer får henvendelser fra ældre, der må skrue ned for varmen og droppe den varme mad. Ældre Sagen vil have folkepensionen forhøjet, men det vil forstærke inflationen, lyder kritikken 

Lise-Lotte Nielsen har i øjeblikket mellem ni og ti grader i sin stue. Indimellem tænder hun for varmen, men hun slukker hurtigt igen.
Lise-Lotte Nielsen har i øjeblikket mellem ni og ti grader i sin stue. Indimellem tænder hun for varmen, men hun slukker hurtigt igen. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Der er kun ni grader i stuen i Lise-Lotte Nielsens 100 år gamle bondehus uden for Kalundborg, for de stigende elpriser har fået den 82-årige pensionist til at slukke for husets to varmepumper.

Lise-Lotte Nielsen er ikke alene. Både Ældre Sagen og organisationen Faglige Seniorer får et stigende antal henvendelser fra pensionister, der bliver ramt af inflationen og især af de stigende priser på gas, el og fjernvarme. Nye beregninger fra Ældre Sagen viser, at en enlig over 60 år i gennemsnit vil have en årlig ekstraudgift på 20.600 kroner, hvis den pågældende skal opretholde samme forbrug som sidste år.    

”Vi taler med ældre, der ikke kan få pengene til at slå til og derfor er bekymrede for, om de kan betale regningerne. Vi hører fra ældre, der skruer ned for varmen i en sådan grad, at de fryser og fra ældre, der sjældent spiser varm mad for at spare,” siger seniorkonsulent Martin Stabell fra Ældre Sagen.

Han oplyser, at Ældre Sagen med over 930.000 medlemmer har fået flere hundrede henvendelser fra pensionister, der er hårdt ramt af inflationen. 

Kommunikationsmedarbejder Brian Pabst fra organisationen Faglige Seniorer, der tæller godt 250.000 medlemmer, fortæller også, at der hver eneste dag kommer henvendelser om inflationen, og at emnet fylder næsten alt på organisationens Facebookside. 

”En meget desperat kvinde på 80 år skrev, at hun havde lukket for al varme. Hun anede ikke, hvad hun skulle gøre. Mange fortæller, at de slet ikke kan få folkepensionen til at række, og mange deler også råd om, hvordan man kan spare på el og varme og bedst koge kartofler. Jeg oplever en ældre generation, der ikke piber, men forsøger at hjælpe hinanden ved at genoptage nogle af de spareråd, som de kan huske fra energikrisen i 1970’erne,” siger Brian Pabst.

Højere pension

De nyeste tal viser, at forbrugerpriserne i oktober i år var 10,1 procent højere end sidste år på samme tid. Regeringen besluttede i august at regulere folkepensionen med 1,2 procent i 2022.

Både Faglige Seniorer og Ældre Sagen mener, at de voldsomme prisstigninger bør udløse en  større kompensation. 

Faglige Seniorer slår til lyd for, at folkepensionen fremadrettet reguleres efter den forventede lønudvikling på arbejdsmarkedet. Ældre Sagen foreslår, at folkepensionen og alle andre overførselsindkomster skal stige med 3,5 procent ekstra næste år.

”60 procent af landets pensionister har en relativt lav indkomst. Når priserne stiger med op mod 10 procent, og folkepensionen kun er blevet reguleret med 1,2 procent, så betyder det, at mange folkepensionister kommer i klemme,” lyder det fra chefkonsulent Claus Blendstrup i Ældre Sagen.

Øger inflation

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anerkender direktør Lars Andersen, at de store prisstigninger kan ramme hårdt især blandt folkepensionister uden opsparing. Alligevel mener han, at det vil være forkert at give alle folkepensionister 3,5 procent mere.  

”Det risikerer at sætte yderligere ild til inflationen. Der er ikke noget, der tyder på, at landets folkepensionister er særligt hårdt ramt sammenlignet med andre grupper i befolkningen. Hvis der skal gives støtte, må den gives til dem, der er særligt ramt,” siger Lars Andersen.

Han henviser til beregninger fra Pensionskommissionen, som viser, at andelen af folkepensionister, der har en indkomst under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse var knap 1,5 procent i 2019 mod lidt over syv procent i resten af befolkningen.

Samme opfattelse har vicedirektør i den borgerlige tænketank, Cepos, Mads Lundby Hansen.  

Cepos’ beregninger baseret på Finansministeriets familietypemodel viser, at en enlig folkepensionist i lejebolig, der kun får folkepension, boligstøtte, ældrecheck og mediecheck har 14.400 kroner til rådighed hver måned efter skat. 

”I de sidste 30 år er pensionister blandt de grupper i vores samfund, der har haft den største fremgang i levestandard. Når en enlig folkepensionist uden arbejdsmarkedspension og ATP har 14.400 kroner om måneden, har den pågældende langt mere end kontanthjælpsmodtagere og studerende. Indkomsten er ikke så langt fra et lavtlønsjob og en del over Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse på 11.400 kroner for en enlig. I det perspektiv er jeg skeptisk over for at uddele ekstra penge til folkepensionister, for så er der mange andre grupper, der også skal have,” siger Mads Lundby Hansen.

Chefkonsulent i Ældre Sagen Claus Blendstrup medgiver, at Danmark har et meget stærkt pensionssystem, og at folkepensionister ikke hører til de økonomisk mest udsatte.  Men han påpeger, at Cepos' eksempel tager udgangspunkt i situationen for én type pensionist, og at situationen for landets folkepensionister er meget forskellig. Mange med lav indkomst bor i ejerbolig, hvor de ikke får boligsikring. 

"Det er rigtigt, at vores forslag om 3,5 procents stigning i pensionen ikke er målrettet de mest udsatte, men det er meget enkelt at implementere, modsat målrettede ordninger som for eksempel varmechecken, som mange ikke fik i august, selvom de var berettigede til den,” siger Claus Blendstrup.