Mange ældre patienter og pårørende til patienter har det seneste år været i kontakt med en udenlandsk læge eller andet sundhedsfagligt personale på et dansk hospital, og de har enten følt, at sundhedspersonen ikke forstod dem, eller at de ikke selv forstod ham eller hende.
Faktisk har 39 procent af de adspurgte i en undersøgelse, som YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad – hvor 1011 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget – været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale i Danmark det seneste år. Blandt den ældste gruppe på 60-74 år er det 48 procent.
Ud af de 48 procent ældre har halvdelen, nemlig 50 procent, haft problemer med at forstå sundhedspersonen på grund af sprogproblemer.
Til sammenligning har 32 procent af gruppen på 18-29 år haft problemer med sprog i mødet med en udenlandsk sundhedsperson.
Det tal er et problem, siger Morten Freil, direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter.
”Det er et meget stort tal, og det er selvfølgelig alvorligt, for kommunikation og inddragelse af patienter og pårørende er en kerneydelse i forhold til behandling. Det er en forudsætning for, at man forstår de symptomer, patienten kommer med, og den livssituation han eller hun står i,” siger han.
Det er ifølge ham en særlig ”uheldig konstellation”, at de ældste patienter har de største problemer med sproget, og at det er dem, der bruger sygehusvæsenet mest. Samtidig arbejder der mange udenlandske læger i tyndt befolkede områder, hvor der ofte bor mange ældre.
”En mulig forklaring på, at de ældste patienter har flest sprogproblemer, er, at mange udenlandske læger er rekrutteret fra EU-lande. Et kæmpe problem i sundhedsvæsenet er, at man ikke kan stille samme sprogkrav til en læge fra et EU-land som til en læge uden for EU på grund af krav om arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor er EU-lægerne måske rigtig gode til engelsk, tysk eller et andet europæisk hovedsprog. Men ældre, danske patienter er ofte ikke lige så gode til fremmedsprog som de unge generationer,” siger Morten Freil.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsens såkaldte bevægelsesregister viser, at 1791 læger med en uddannelse fra udlandet var ansat ved danske offentlige sygehuse i 2015, der er det senest opgjorte år. Godt halvdelen var fra EU og EØS-lande, nemlig 941 læger.
Hovedparten af de udenlandske læger er dygtige og helt nødvendige i det danske sundhedsvæsen, siger Morten Freil. Men de giver en falsk tryghed i lægedækningstruede områder, hvis sprogproblemerne ikke bliver løst.
Han peger på to redskaber i den forbindelse: At problematikken omkring sprogtest bliver rejst i EU, så der kan stilles krav til lægerne fra EU-lande. Og at lægebesøg i højere grad følges af information på skrift, hvor der står, hvad der blev talt om hos lægen.
Region Syddanmark havde i alt 415 udenlandsk uddannede læger ansat på sine hospitaler i 2015. I flere afdelinger på Sygehus Sønderjylland har flertallet af lægerne udenlandsk baggrund, oplyser sygehusets lægefaglige direktør Bjarne Dahler-Eriksen.
Det seneste år har sygehuset optrådt i pressen med historier om sprogproblemer flere gange. Den 1. november ansatte sygehuset en sproglærer på fuld tid, som nu har ansvaret for at sikre, at lægerne taler godt nok dansk.
”Når vi rekrutterer en færdiguddannet speciallæge fra for eksempel Tyskland, skal sproglæreren give vedkommende et intensivt danskkursus på tre måneder. Hun kan også tage med lægerne ud i den kliniske virkelighed for at undersøge, om der er problemer inden for bestemte områder og i det hele taget lave opfølgende undervisning,” siger Bjarne Dahler-Eriksen.
”Alle patienter skal meget gerne kunne forstå, hvad lægen siger. Det er målet, og vi oplever også stor motivation fra de udenlandske lægers side,” fortsætter han.