Ældre indvandrere: Uden tilbuddet fra kommunen ville livet være tomt og ensomt

Mosaikken i Esbjerg er et af de få kommunale sundheds- og aktivitetstilbud for ældre med ikke-vestlig baggrund. Hvad skulle jeg gøre, hvis ikke Mosaikken fandtes, siger 63-årig bosnisk kvinde

Ældre samlet til Mosaikkens sommerfest. I Mosaikken mødes ældre med rødder i Mellemøsten, Afrika, Asien og Europa. Fællesproget er dansk, og kommunikationen mellem de forskellige sproggrupper lykkes, selvom mange ikke taler det danske sprog særlig godt.
Ældre samlet til Mosaikkens sommerfest. I Mosaikken mødes ældre med rødder i Mellemøsten, Afrika, Asien og Europa. Fællesproget er dansk, og kommunikationen mellem de forskellige sproggrupper lykkes, selvom mange ikke taler det danske sprog særlig godt. . Foto: Liv Høybye Jeppesen.

Røgen stiger op fra bålfadet på den store græsplæne bag blokkene i det sociale boligbyggeri i Esbjerg Øst. En gruppe vietnamesiske kvinder sidder sammen med 58-årige Basra Jama, der har somaliske rødder, og bager snobrød og rister majskolber over bålet en torsdag eftermiddag. Fra en højttaler lyder der lavmælt Kim Larsen-musik.

Der er sommerfest i værestedet Mosaikken i Esbjerg, og de omkring 30 deltagere, der er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere fra Tyrkiet, Bosnien, Vietnam, Somalia, Libanon og Syrien, sidder i små klynger på klapstole og ved bord- og bænkearrangementer og drikker kaffe og spiser vaniljekranse. Langt de fleste er kvinder, men tre mænd med bosnisk baggrund og en mand med tyrkiske rødder er også kommet. En gruppe kvinder taler ivrigt på vietnamesisk. Andre bruger somaliske gloser, men fællessproget mellem de forskellige grupper er dansk. Selvom mange ikke behersker det danske sprog særlig godt, lykkes kommunikationen på forunderlig vis.