Danskerne lever længere, og middellevetiden er nu 79 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Men selvom vi bliver ældre, går det generelt ikke fremad med de ældres helbred.
En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der ikke har været nogen udvikling i ældres funktionsniveau samt fysiske og psykiske helbred fra 2010 til 2017. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 3826 personer over 65 år. Den viser også, at 8 ud af 10 mellem 65 år og 74 år selv giver udtryk for at have et godt helbred, mens det gælder under halvdelen af de plus-85-årige.
”Det er overraskende, at der ikke er sket en udvikling i de ældres funktionsniveau og helbred. Vi havde forventet et andet resultat på grund af det stigende fokus på sund aldring. Vi bliver nødt til at skrue op for forebyggelsen, og her spiller både kommunerne og foreningslivet en rolle. Det er også en opgave for de ældre selv at holde sig fysisk aktive, når de går på pension. Samtidig viser tallene, at der er problemer med for højt alkoholforbrug og ensomhed,” siger Niels Sandø, enhedschef for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
Ældre Sagen finder de manglende fremskridt bekymrende, og mener, at kommunerne bærer en stor del af ansvaret.
”Vi har for nylig set en rapport, der viser nogle af de samme tendenser. Så jeg vil desværre ikke sige, at udviklingen kommer bag på os. Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og det har tilsyneladende ikke haft nogen nævneværdig effekt. I hvert fald har det ikke ført til en forbedring i de ældres sundhedstilstand,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs. Ifølge Ældre Sagen har en femtedel af de ældre dårligt helbred, og det er ifølge organisationen netop den femtedel, som regeringen fokuserer på i det nye udspil til en sundhedsreform.
”Derfor bekymrer det os, at det er kommunerne, der ifølge sundhedsreformen skal overtage flere opgaver,” siger Per Tostenæs.
Henning Kirk, alderdomsforsker, læge og forfatter til flere bøger om ældrelivet, påpeger, at de ældres stigende forventninger om et godt helbred kan være en af forklaringerne på, at der ikke angives fremskridt i den nye spørgeskemaundersøgelse.
”Forventningerne til eget helbred er større i dag end for syv år siden og tærsklen for, om der er noget i vejen, er nok lavere. Hvis man eksempelvis havde ondt i hoften før, ville man måske sige, det var alderen, hvor man i dag siger, det er en sygdom,” siger Henning Kirk.
Per Tostenæs fra Ældre Sagen medgiver, at forventningerne måske har ændret sig.
“Men i sig selv er det bekymrende, at en så stor del stadig oplever bekymrende helbredstilstand,” siger Per Tostenæs.
Formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening samt medlem af byrådet i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF), afviser Ældre Sagens kritik af, at kommunerne har forsømt forebyggelsen.
”Det er eksempelvis rigtigt positivt, at middellevetiden stiger, og at størstedelen af de ældre har et godt helbred, og at færre ældre for eksempel ryger. Det viser, at vi er blevet bedre til at forebygge og behandle sygdom både i kommunen, hos almen praksis og på sygehusene, ” skriver Jette Skive blandt andet i en mail. Hun understreger, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene, men at det er nødvendigt at samarbejde med praktiserende læger og civilsamfund.