Hvad er det positive ved, at flere med ikke-vestlig baggrund har fået øjnene op for at arbejde med social- og sundhedsområdet?
Vi står i en situation med kæmpe mangel på faglærte sosu’er og store rekrutteringsudfordringer til ældreplejen, hvor FOA forudser, at vi kommer til at mangle 40.000 medarbejdere på området i fremtiden. Derfor er det udelukkende positivt, at der kommer flere faglærte medarbejdere til ældreplejen. Vi har set mange uheldige eksempler med utilstrækkelig bemanding samt med stort forbrug af vikarer og ufaglærte. Og det er et problem! Det er ikke et problem, hvilken etnicitet plejerne har.
I fremtiden kommer der flere ældre med demens og andre plejekrævende diagnoser på de danske plejehjem, som kræver en særlig form for omsorg. Kan sprogbarrierer og kulturforskelle ikke blive et problem her?
Selvfølgelig vil der være nogen, der stiller spørgsmål til sprogbarrierer og kulturforskelle, men for Ældre Sagen er det vigtigste, at man med sin professionalisme formår at sætte den ældre borger i centrum. Så er det ligegyldigt, hvad plejerens egen baggrund er. Der skal selvfølgelig være den fornødne sprogkompetence og den fornødne forståelse for dansk, men ellers skal der sådan set bare være fokus på fagligheden og det medmenneskelige.
Kan man gøre mere for at gøre faget attraktivt – også blandt danskere?
Det tænker vi helt sikkert. Lønnen ligger lige til højrebenet. Men der er også en rigtig stor debat omkring den retorik, der er forbundet med at være sosu-assistent- eller hjælper. Faget har haft ry for, at det eneste man gjorde var basal pleje, som at skifte ble og made. Men det er komplekse plejeopgaver, man står med derude, som stiller store krav til kompetencer, faglighed og menneskelig empati. Sosu-skolerne kan blive bedre til at sælge deres uddannelse, og kommunerne har også et stort ansvar i forhold til at italesætte, hvor vigtig en rolle det er at kunne være med til at gøre en forskel og få opfyldt de svagestes behov.
Skal der andre tiltag til for at modgå rekrutteringsproblemet i ældreplejen?
Netop fordi plejen er så presset, og opgaverne bliver mere og mere komplekse, har der været meget fokus på den basale pleje ude i praksis. Men det socialpædagogiske- og psykologiske er en lige så stor del af uddannelsen og arbejdet, og det er vigtigt at få italesat. Det er desværre ikke så synligt for folk, der ikke er inden for den verden, og det er heller ikke det, der er mulighed for at dyrke mest, netop fordi, plejen aktuelt er så presset. Derfor er det vigtigt, at vi, udover at tale rekruttering, også taler normering. Det er vigtigt, at normeringen er tilstrækkelig, så der også er mulighed for at danne relationer til de ældre. Man fravælger jo ikke at skifte en ble, men i dag er der måske ikke tid til at tage en kop kaffe og en snak eller den form for samvær, nærvær og omsorg, som er lige så essentielt. Og det skal der være tid til. Så vi er nødt til at sikre en god normering og et godt arbejdsmiljø – ellers kan vi ikke rekruttere.