Det er vigtigere, at social- og sundhedshjælperen giver sig tid til at spille kort med den ældre på plejehjemmet, end at vedkommende bruger tiden på at udfylde skemaer. Pædagogen skal prioritere at læse op for børnene i stedet for at sidde ved en computer. Og med hensyn til indsatsen for de arbejdsløse skal jobcentrene nedlægges, og kommunerne skal varetage opgaven uden at være bundet af statslige krav. Den ledige skal selv have frihed til at vælge den bedste vej frem.
Den ny SVM-regering lægger op til en gennemgribende og omfattende nytænkning af hele den offentlige sektor, der skal begynde med en frisættelse af ældreområdet. Brugere af ældreplejen skal have større reel selvbestemmelse. Muligheden for at få hjemmehjælp af private firmaer skal øges, ligesom al unødigt bureaukrati og kontrol skal afskaffes.
Ældre Sagen med omkring 930.000 medlemmer er umiddelbart positiv over for regeringens tanker.
”Det er godt, at ældreplejen nu er kommet ind i regeringsgrundlaget. Det er også positivt, at der bliver flere muligheder for at få privat ældrepleje, for de ældre er glade for den form for hjælp. Men vi må holde fast i, at ansvaret for, at de ældre får en værdig pleje, altid er tydeligt defineret. Regeringen vil fjerne unødigt bureaukrati, men hvordan pokker vil de gøre det,” siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.
Han mener, at det er helt nødvendigt, at de enkelte plejehjem får større råderum til selv at træffe beslutninger, hvis visionerne skal blive til virkelighed. Og så savner han, at regeringen kommer med visionære bud på et af ældreplejens helt store udfordringer, manglen på kvalificeret personale.
”Vi har for eksempel foreslået, at Danmark opretter en sosu-skole i Flensborg, hvor mange taler dansk,” siger Bjarne Hastrup.
Kan svække retsstilling
Tine Rostgaard, der forsker i ældrepleje og er professor ved Roskilde Universitet og Stockholm Universitet, betegner regeringens udmelding om frisættelse af ældreplejen som en naturlig forlængelse af det arbejde med en ny ældrelov, som den netop afgåede socialdemokratiske regering var i gang med. Samtidig har Venstres mærkesag - udvidelsen af det frie valg i ældreplejen - fået en markant plads i regeringsgrundlaget.
”Regeringens udspil på ældreområdet er meget ambitiøst. Idéen om afbureaukratisering har været et mål for mange tidligere regeringer, men det er hidtil ikke lykkedes. Vi kommer ikke udenom, at ældreplejen hjælper komplekse borgere, og at der skal registreres. Men vi kan komme af med nogle af de regler, som kommunerne selv har indført,” siger Tine Rostgaard.
Hun er dog bekymret for, at stigende fokus på afbureaukratisering kan svække borgerens retsstilling og muligheden for, at kommuner kan lære af hinanden.
Gammel tanke
Tanken om at slippe den offentlige sektor fri har efterhånden eksisteret i mange år, påpeger Ulf Hjelmar, der er er professor ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
"Grundlæggende er frisættelsen et både blåt og rødt projekt. Afbureaukratisering står centralt for begge blokke. Der er også på tværs af det politiske spektrum enighed om, at borgerne skal inddrages mere i for eksempel skoler, ældrepleje og daginstitutioner, og at der skal være rum for større faglighed. De blå partier lægger så mere vægt på frit valg og øget ledelsesrum, hvor de røde partier prioriterer de ansattes medbestemmelse,” forklarer Ulf Hjelmar.
Han er en af forskerne bag den evaluering af syv frikommuner, der siden 2020 har indført færre regler og givet mere frihed til de ansatte i dagtilbud, folkeskoler og ældreplejen. Han kan endnu ikke udtale sig om det endelige resultat af evalueringen, der offentliggøres om kort tid. Men det fremgår af tidligere udtalelser fra frikommuner, at de gennemgående er glade for de nye måder at arbejde på.