Hver dag året rundt udføres en million timers frivilligt arbejde i Danmark. Og stadigt flere af dem lægges af borgere over 70 år, viser en ny undersøgelse fra Center for frivilligt socialt arbejde.
Faktisk er det nu knap halvdelen i aldersgruppen, som er frivillig, og det er næsten en fordobling på blot to år. Dermed er de plus 70-årige for første gang lige så aktive som alle andre aldersgrupper. Og de bruger også stadigt flere timer på det.
Det mærker man mange steder: På landets plejehjem, på de mange ordninger for besøgsvenner, spisevenner og motionsvenner, hos vågekonerne og på motionshold. Overalt udviser samfundets ældre en enorm drivkraft og lyst til at hjælpe andre, melder blandt andet Ældre Sagen.
Udviklingen har flere forklaringer. Helt grundlæggende lever vi generelt længere og bedre i en grad, så landets ældre i gennemsnit rent helbredsmæssigt er 10 år yngre end deres kronologiske alder. Det giver flere ressourcer at bruge af.Samtidig bliver vilkårene for tilbagetrækning hele tiden bedre, så de ældre har fået både ekstra kræfter og ekstra tid.
Når de i stigende grad bruger de goder på netop frivilligt arbejde, har det meget at gøre med, at netop denne gruppe var børn i krigsårene og igennem deres forældre oplevede betydningen af et stærkt civilsamfund, mener chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, som selv er 73 år.
Gruppen tilhører samtidig den generation, hvor kvinderne for alvor blev en del af arbejdsmarkedet, og de har derfor i dag lige så stort behov som mændene for at finde meningsfulde erstatninger for det lange arbejdsliv, de har givet slip på.
Det er også en faktor, at de plus-70-årige blev voksne i slutningen af 1960'erne og gennem 1970'erne, hvor den bærende værdi i samfundet var at tage kollektivt ansvar, påpeger professor Lars Skov Henriksen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Hertil kommer den selvforstærkende effekt i, at de ældre mest af alt hjælper andre ældre, siger han:
”Vi glemmer nogle gange, at frivillige ikke blot er arbejdskraft, men også rollemodeller for andre ældre. På den måde viser dagens ældre ikke blot en enorm livskraft, de skaber den også.”
Den skaberkraft oplever også konsulent i Center for frivilligt socialt arbejde, Mette Hjære.
Det ligger meget i tidsånden, at man skal kunne klare sig selv, påpeger hun, og det har de senere år gennemsyret hele den sociale sektor. Derfor er der opstået en tendens til, at når nogen opfatter Fru Hansen som ensom, er spørgsmålet ikke længere automatisk: Har hun brug for en besøgsven?
”Nu er det i stedet ved at blive: Hun skal da være besøgsven!”, siger hun.
Selvom de ældres engagement i sig selv kun er sundt og prisværdigt, rummer udviklingen en bagside, som fremgangen blandt de ældre ikke må ende med at skygge for, advarer professor Lars Skov Henriksen.
For selvom det samlede antal frivillighedstimer er steget med 15 millioner det seneste år, dækker det over en faldende indsats blandt de 16- til 29-årige.
Man er endnu ikke sikre på, hvad faldet skyldes, men blandt forklaringerne kan være, at unge bliver stadigt senere færdige med uddannelsen og venter stadigt længere med at få børn, hvis de da overhovedet får nogen. Tilsammen forsinker det deres premiere som frivillige eller gør, at de slet ikke begynder den.
Rigtig mange involverer sig nemlig især gennem deres børns skole- og fritidsaktiviteter.
”Man skal huske på, at meget frivilligt arbejde ikke begynder med blot at gøre godt for andre, men at forsvare det, man har. Hvis den tradition ikke holdes ved lige, kan vi langtfra være sikre på, at de kommende ældregenerationer vil bidrage med lige så megen frivillighed som den nuværende,” siger Lars Skov Henriksen.