Prøv avisen

Ældreminister vil gøre kamp mod ensomhed til fælles ansvar

Thyra Frank fra Liberal Alliance under et besøg på Lindholm Plejehjem i Nørresundby i efteråret. Kritikere i blandt andet Dansk Folkeparti mener, at hun har udrettet for lidt på ældreområdet. Men partiet roser, at hun nu vil tage fat på en debat om ældres ensomhed. Samtidig efterlyser DF, at ministeren kommer med mere konkrete forslag til afskaffelse af ensomhed. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tiden er inde til at tale højt om ensomhed, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe den, siger ældreminister Thyra Frank (LA). Ros fra både Ældre Sagen og DF

Da den ældre mand flyttede ind på plejehjemmet, mente familien, at det kun var et spørgsmål om tid, før han skulle dø. Han havde mistet hørelsen og kunne kun kommunikere skriftligt med andre mennesker. Men han blomstrede op og fik livsmodet tilbage, da han kom ind i et nyt socialt fællesskab og begyndte at mødes med personalet og de andre beboere. Desuden fik han til opgave at aflevere plejehjemmets breve på posthuset hver dag.

Den ældre mand er blot én af de ensomme plejehjemsbeboere, som tidligere plejehjemsleder og nuværende ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance har mødt.

Ældre Sagens sammentælling af regionernes sundhedsprofiler for 2017 viser, at 50.000 danskere over 65 år føler sig svært ensomme, og en rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at halvdelen af de ældre, der modtager personlig pleje i eget hjem, ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Derfor vil ældreministeren sætte ensomhed på dagsordenen. Målet er, at både familier, kommuner, hjemmehjælpere og andre ansatte i ældreplejen i langt højere grad bliver opmærksomme på problemet. Thyra Frank siger også, at hun vil arbejde for øgede midler til kampen mod ensomhed. Men mere konkret vil hun ikke være på nuværende tidspunkt.

”Jeg vil først og fremmest sætte ensomhed på den værdipolitiske dagsorden. Ensomhed er et kæmpe tabu i samfundet, for hvis man åbner op omkring sin ensomhed, er man allerede nederst på rangstigen over, hvordan man er som menneske. Rigtig mange især ældre mænd kan ikke åbne op og fortælle, at de er ensomme,” siger Thyra Frank.

Hun peger på, at ensomhed også kan være en medvirkende forklaring på, at der er relativt flere selvmord blandt ældre danskere end blandt andre aldersgrupper. I 2016 begik 130 ældre over 70 år selvmord, og aldersgruppen over 70 år tegner sig for 23 procent af alle selvmord og seks procent af alle selvmordsforsøg. Tal, der ifølge et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet kunne tyde på, at ældre oftere end andre aldersgrupper lykkes med at tage deres eget liv.

Samtidig viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at mænd og kvinder, der er over 85 år, er den befolkningsgruppe, som målt i forhold til deres andel af befolkningen oftest lider af alvorlig depression.

”Vi ser en overhyppighed af selvmord blandt ældre mænd, som også kan hænge sammen med depression og ensomhed. I mange år har samfundet talt meget om værdien af en værdig død. På samme måde er der brug for, at vi tager en debat om ensomhed, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe den. Jeg tror ikke, at folk er bevidste om, hvor mange mennesker, der er ensomme, og jeg tror ikke, at vi er opmærksomme på, hvor mange selvmord, der begås blandt ældre. Personale skal hjælpe ensomme ældre ud i civilsamfundet, men det er også vigtigt, at vi hver især i familierne spørger os selv, hvad vi kan gøre for at afhjælpe ensomhed,” siger Thyra Frank og peger på, at en del af udviklingen kan forklares med, at stadig flere danskere bliver meget gamle, hvilket grundlæggende er positivt.

”Men bagsiden af medaljen er, at ældres funktionsnedsættelser som tab af syn og hørelse kan medføre øget isolation og ensomhed. Her skal både plejepersonalet, men også de pårørende være opmærksomme. På et tidspunkt skifter rollerne, og så bliver det også børnenes tur til at tage sig af forældrene,” siger Thyra Frank, som samtidig understreger, at der i nogle tilfælde kan være gode grunde til, at pårørende ikke har mulighed for at hjælpe deres gamle forældre.

På Christiansborg finder Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, det positivt, at ældreministeren sætter fokus på ensomhed.

”Vi har tidligere kritiseret ældreministeren for at udrette for lidt. Det, at ministeren vil sætte ensomhed på dagsordenen, er det første selvstændige initiativ. I Japan taler man om, at ensomhed er en risikofaktor for helbredet på linje med usund kost og rygning. Sådan synes jeg også, vi skulle tale om ensomhed herhjemme. Men ministerens debat skulle gerne følges op af handling. Det djævelske ved ensomhed er, at uanset, hvor mange initiativer, vi tager, så får vi ikke fat i de mest ensomme. Vi kunne godt se lidt tilbage til dengang, hjemmehjælperen havde tid til at drikke en kop kaffe med de ældre,” siger Jeppe Jakobsen, der mener, at ældreministeren bør sætte sig i spidsen for at skaffe flere midler til øget hjemmehjælp for ensomme ældre og en styrket indsats i civilsamfundet i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven og satspuljen.

Direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup mener, det har stor værdi, at ældreminister Thyra Frank går ind i kampen mod ensomhed, også selvom der på nuværende tidspunkt ikke er bevilget konkrete midler til indsatsen. Han henviser til, at det havde vidtrækkende betydning, da den daværende konservative britiske premierminister David Cameron satte sig i spidsen for en demenskampagne. Bjarne Hastrup peger på, at ensomhed formentlig er et stigende problem, fordi 1,5 millioner danskere i dag bor alene. Og han henviser også til, at den britiske regering i januar udpegede en særlig ensomhedsminister. En udnævnelse, som det ifølge Bjarne Hastrup endnu er for tidligt at vurdere effekten af.

”Det har stor betydning, at en minister stiller sig i spidsen for kampen mod ensomhed, og der er nok af initiativer at støtte,” siger Bjarne Hastrup.

Bjarne Hastrup peger på, at det frivillige engagement mod ensomhed vokser i disse år. Et af de store initiativer er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der i uge 17 samlede 50.000 danskere til fællesspisning. Initiativet følges op af frivillige, der inviterer andre ud til arrangementer. Men næste år står initiativet uden penge, fordi bevillingen på 2,2 millioner kroner fra Nordea-fonden udløber.

”Det kunne være en oplagt ting på finansloven, for fælles måltider er en gave i forhold til at bekæmpe ensomhed,” mener Bjarne Hastrup, som håber, at ministerens intentioner især vil give sig udslag i en styrket indsats for at afhjælpe ensomhed på plejehjem og i hjemmeplejen.

”De ældre over 85 år hårdest ramt, så der er virkelig noget at gøre. Det er ikke nok at tilbyde aktiviteter. De pårørende og andre skal blive gode til at lytte og finde frem til, hvad de ældre ønsker. Ensomhed er en knugende fornemmelse. Der er mennesker, der kun oplever den rungende tomhed i deres lejlighed og må tænde for fjernsynet eller gå i Brugsen tre gange dagligt for at få selskab. Det er en lidelse, der ikke kan afhjælpes med prestige, penge eller piller, og mange forstår ikke, hvor hårdt det er,” siger Bjarne Hastrup.

Direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, peger på, at ministerens udmelding kommer på et tidspunkt, hvor både Sundhedsstyrelsen, kommunerne, frivillige organisationer og forskning har langt større fokus på ensomhed end tidligere.

”Vi har aldrig talt mere om ensomhed og forsøgt at gøre mere ved det end i dag. Men det gør det ikke nødvendigvis lettere for den enkelte at udtrykke sin ensomhed over for andre. For den enkelte kan ensomhed ofte stadig føles skamfuldt, og man har måske ikke lyst til at fortælle andre om sin ensomhed af frygt for at vække en medlidenhed, som man ikke ønsker. De mekanismer kan vi ikke uden videre fjerne, ” siger Christine E. Swane.

Hun peger på, at selvom initiativer som fællesspisning måske kan fjerne ensomheden for nogle, så viser undersøgelser fra Holland, at langt fra alle isolerede ældre har lyst til at deltage i sociale aktiviteter. Faktisk har nogle af de mest isolerede og udsatte brug for at få nær kontakt med et andet menneske, fremfor at blive inddraget i et større fællesskab.

”Alle mennesker har brug for nærhed. Men nogle er havnet i et svært liv, hvor de gradvist vælger det sociale samvær fra og vænner sig til et ensomt liv. Det er hjerteskærende, når voksne mennesker aldrig har fået en rigtig ven, også selvom de efterhånden har accepteret, at være alene,” siger Christine E. Swane.