Prøv avisen

Ældres behov bliver glemt i indretningen af byerne

En kommende skater øver sig med sit skateboard på den Røde Plads på Nørrebro. Større byer indrettes i stigende grad for at fremme motion og social aktivitet. Men alt for ofte er der kun fokus på de unge, mener netværk af arkitekter. De vil nu skabe sundhedsfremmende byrum målrettet til ældre, og effekten kan blive betydelig, mener fagfolk Foto: Torben Huss, huss@mail.dk

Større byer indrettes i stigende grad for at fremme motion og social aktivitet. Men alt for ofte er der kun fokus på de unge, mener netværk af arkitekter. De vil nu skabe sundhedsfremmende byrum målrettet til ældre, og effekten kan blive betydelig, mener fagfolk

En ny form for sundhedsfremme vinder frem i disse år. ”Urban Medicine” kaldes fænomenet, hvilket kan oversættes til ”byen som medicin”, og som blandt andet dækker over, at veje, pladser og parker indrettes på en måde, der fremmer fysisk og social aktivitet.

Det sker ikke mindst i København med nye havnebade, cykelbroer og steder som Den Røde Plads på Nørrebro med plads til sport, leg og loppemarked.

Men udviklingen er foreløbig styret uden om landets ældre. De er derfor nærmest ikke at finde i hovedstadens rekreative områder, og det er ikke bare synd, det er et reelt problem.

Netop de ældre har ofte særligt brug for at få rørt sig og møde andre mennesker, siger arkitekt og lektor på Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) René Kural.

Han har stået i spidsen for en undersøgelse af, hvem der faktisk bruger nogle af de nye sundhedsfremmende byrum, og resultatet var tydeligt: Unge mænd og drenge. Næsten ingen kvinder og næsten ingen ældre, og det skyldes især en tradition blandt arkitekter for ikke at basere deres idéer på videnskabelige data.

”Alle arkitekter drømmer om at blive den næste Utzon, så vi kigger i glittede magasiner og orienterer os ude i verden, inden vi bygger noget æstetisk opsigtsvækkende. Men vi er ikke uddannede til at undersøge, hvad folk faktisk har brug for, og om vores design faktisk rammer de rette målgrupper. Det opgør er i fuld gang, men der er altså store befolkningsgrupper, som stadig ikke tilgodeses i det danske byrum,” siger han.

Den samme oplevelse har man i Ældre Sagen. Byer som Malmø og Berlin er langt foran med at aktivere ældre i byrummet, mener chefkonsulent Margrethe Kähler, og det er ikke nødvendigvis særlig arkitektur, der skal til for at lokke de ældre ud af deres boliger. Flere undersøgelser har således vist, at det afgørende er, at de kan færdes trygt og med værdighed i byen. Det kræver først og fremmest helt lavpraktiske ting som tilstrækkeligt med bænke og toiletter og fortove med flade sten frem for brosten eller forskudte sten.

”Der sker en masse skønne ting i de danske byer i disse år, og en del ældre er friske nok til at udnytte de nye muligheder. Men der er også mange, der gerne vil, men ikke tør, fordi de rekreative områder ofte ikke er særlig tilgængelige og i det hele taget ikke indrettet efter ældres behov. Så bliver de hjemme, og det er et kæmpe problem i forhold til de mange, der kunne leve et langt sundere liv, hvis bare de fik rørt sig lidt. Og dem, der kunne holde ensomheden fra livet, hvis blot de følte, de kunne møde andre på en sikker og værdig måde,” siger hun.

Det kan virke lidt småt at diskutere indretningen af byrum, når udfordringen er at gøre et reelt indhug i eksempelvis de 300.000 danskere, der lider af diabetes, de 47 procent, der er overvægtige, og de flere end 200.000 danskere, der ofte føler sig ensomme. Men der skal faktisk ikke ret meget aktivitet til, før det kan få en markant påvirkning på ikke bare levetiden, men også antal år uden sygdom, påpeger professor Michael Kjær fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet:

”Vi ved, at det ikke er smarte redskaber eller den slags, der aktiverer ældre, det er tilgængelighed, tryghed og accepten af, at det måske går lidt langsomt. Og så er det især sociale aktiviteter, så hvis arkitekter er i gang med at tænke alt det sammen i forsøget på at skabe sundhedsfremmende byrum, kan det helt klart gøre en reel forskel.”

René Kural står i spidsen for et nystartet og femårigt projekt, Activity- and health-enhancing Physical Network (APEN) i samarbejde med Københavns og Syddansk Universitet. Det skal undersøge mere nøje, hvad der især kan få flere ældre, kvinder og børn ud i byens rekreative rum. I torsdags var en række af verdens fremmeste eksperter på området samlet på en konference i København for netop at diskutere, hvordan man kan gribe opgaven an.

”Noget af den eksisterende viden på området er forældet, og 1960’er-generationen, der er ved at gå på pension, har helt andre behov. Dem kortlægger vi nu, så vi kan planlægge byen på en måde, der giver bedre muligheder for et godt og længere liv,” siger René Kural.

Andre læser lige nu