Ældres depressioner overses ofte

Det er let at fejlopfatte ældres depressioner som humørændringer, der naturligt hører til alderdommen, lyder det fra overlæge. Depressionsforeningen kalder på flere praktiserende læger, mens ældreministeren efterlyser mere samvær på tværs af generationer

Ældres depressioner er ofte sværere at opdage, da de ofte fejlagtigt opfattes som humørændringer, der naturligt hører med til at komme op i årene. Modelfoto. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Der kan næppe være tvivl om, at mennesker, der lider af depression, har det svært. Men endnu sværere bliver det, hvis depressionen ikke opdages og behandles i tide, og det gælder især for ældre.

Hollandske forskere offentliggjorde for nylig et studie, hvor de gennem to år har fulgt 1042 patienter mellem 18 og 88 år, som led af svær depression. Resultat var tydeligt: Ældres depressioner har tendens til både at vare længere og være alvorligere, end det er tilfældet for resten af befolkningen. Specielt patienter over 70 år var hårdt ramt.

Ifølge Kasper Tingkær, der er generalsekretær i DepressionsForeningen, er udfordringen med at opdage ældres depressioner, at de ofte rammes af flere forskellige sygdomme samtidig. Det kan være svært for de praktiserende læger.

”Man kan let overse en psykisk lidelse, hvis patienten også lider af en række fysiske lidelser, der kan iagttages med det blotte øje eller i højere grad kan påpeges af patienten,” siger Kasper Tingkær.

Han pointerer samtidig, at de danske praktiserende læger er overbebyrdede og simpelthen ikke kan nå det hele i løbet af det kvarter, der ofte er afsat til en konsultation.

”Vi står med kæmpe udfordringer, fordi sundhedssystemet bliver brugt langt mere, end det er gearet til, og der er mangel på praktiserende læger. Lægerne fortæller os, at de gør deres bedste, men at de ikke har tid nok med hver patient til at nå hele vejen rundt om de ældres helbredstilstand,” siger han.

Derudover har samfundet ikke det samme fokus på ældre, som engang, mener Kasper Tingkær. Det skyldes formentlig, at vi lever i et moderne og stærkt individualiseret samfund.

”Generelt er vi ikke så tæt på de ældre, som vi var tidligere. Der er for mange blevet længere mellem besøgene til forældre og andre i vores omgangskreds. Meget af den kontakt, de ældre møder, er fra pleje- og sundhedspersonale, men det ville være lettere at opdage psykiske lidelser, hvis vi hver især havde et tættere forhold til de ældre, der står os nær,” siger han.

Poul Videbech, professor, dr.med. og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, har forsket i depressioner og påpeger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at de ældre deltagere i det hollandske studie alle har lidt af depressioner tidligere.

”Hvis man ikke har haft en depression før, bliver man næppe ramt lige så hårdt. Det er de gentagne depressioner, der kan være farlige, ved vi i dag. Har man mange af dem, og specielt hvis de ikke bliver behandlet, slider det på hjernen, og der opstår nemmere nye depressioner,” siger Poul Videbech.

Men det er rigtigt, at der er nogle rent fysiologiske årsager til, at ældre er mere modtagelige for depressioner. Med alderen følger et naturligt svind af hjernevæv, som medfører en større sårbarhed, forklarer Poul Videbech.

”Hvis man får åreforkalkning i de små kar i hjernen, kan de blive utætte, hvilket kan gå ud over hjernevævet lige omkring, hvor åreforkalkningen sidder. Er det nogle særlige områder af hjernen, der bliver ramt, kan det give depressioner,” siger han.

Depression er ifølge professoren en kompleks lidelse, der ofte har flere årsager. Både social og psykologisk belastning af hjernen kan resultere i en depression, mens selve tilstanden skal forstås som en særlig sårbarhed. Det kan eksempelvis være over for alvorlig sygdom hos ens nærmeste.

Derfor er det en selvforstærkende tilstand, det er vigtigt at få behandlet hurtigt. For en depression bliver nemt værre, hvis den forbliver ubehandlet.

”Det, som de slår på i undersøgelsen, og som jeg er enig i, er betydningen af at behandle depressioner hos ældre mennesker. Der er en tendens i vores samfund til, at man accepterer, at det hører med til alderen, at man bliver lidt sur og trist. Der synes jeg, at forskerne har en pointe, for det behøver det slet ikke at gøre. Man skal være opmærksom på, om det er en depression, for i så fald skal den behandles,” siger Poul Videbech.

Ældreminister Thyra Frank (LA) opfordrer også til, at der holdes bedre øje med ældre medborgere, så eventuelle tegn på mental sygdom eller mistrivsel opdages i god tid.

”Vi ved, at alt for mange ældre føler sig alene og ensomme. Som samfund skal vi blive bedre til at inkludere de ældre i sociale sammenhænge og fællesskaber. Vi skal give større muligheder for, at forskellige generationer kan bo i samme områder, og heldigvis er der gang i rigtigt mange gode projekter på den front,” skriver Thyra Frank i en mail til Kristeligt Dagblad.

Hun mener, at mere samvær på tværs af generationer kan give øget livsglæde og trivsel i hverdagen, og at det skulle kunne modvirke depression:

”Jeg mener også, at det er vigtigt, at alle de sundhedspersoner, som borgerne kan støde på, som eksempelvis praktiserende læger eller forebyggende medarbejdere i kommunen, er opmærksomme på at opfange de tegn, der kan være fra de ældre i forhold til ensomhed og depression.”

Ifølge overlæge Poul Videbech er der en del, man som ældre selv kan gøre for at forebygge depressioner. Han opfordrer til, at man bliver ved med at holde hjernen i form ved for eksempel at lære et nyt sprog, rejse, hvis det er muligt, og generelt sætte sig ind i nye ting. Hjernen fungerer på samme måde som en muskel – jo mere den bruges, jo stærkere bliver den, forklarer han.

”Og derudover er det vigtigt at sørge for at have gode sociale relationer, omgive sig med mennesker, man holder af og prøve at bekæmpe ensomhed. Ligesom det er vigtigt at dyrke motion, spise sundt og undgå tobaks- rygning,” siger han.

Ifølge Sundhed.dk, der er det fælles offentlige sundhedsvæsen på internettet, lider mellem en og fire procent af befolkningen af svær depression. Blandt ældre mellem 70 og 85 år er forekomsten dobbelt så høj.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 11 procent af befolkningen mellem 65 og 79 år i 2016 var i behandling med antidepressiv medicin, mens det samme var gældende for næsten 20 procent af de ældre over 80 år.

Til sammenligning var andelen af den samlede befolkning, der samme år tog antidepressiv medicin, omkring 7 procent.