Det er dyrt at bo på danske plejehjem – ældre ribbes af faste udgifter

At flytte i plejebolig betyder for mange ældre, at der ikke længere bliver råd til andet end at betale de faste månedlige udgifter. Disse kan nemlig hurtigt overstige 10.000 kroner, og det er særligt et problem for de ældre, der kun har folkepensionen at gøre godt med, påpeger flere

De gennemsnitlige faste udgifter for at have til huse på et plejecenter løber ofte op i mere end 10.000 kroner om måneden. For mange ældre betyder det, at stort set hele deres indkomst er bundet til faste udgifter, siger landsformand i foreningen Danske Seniorer. Arkivfoto.
De gennemsnitlige faste udgifter for at have til huse på et plejecenter løber ofte op i mere end 10.000 kroner om måneden. For mange ældre betyder det, at stort set hele deres indkomst er bundet til faste udgifter, siger landsformand i foreningen Danske Seniorer. Arkivfoto. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Det er dyrt at blive gammel. I hvert fald når det først kniber med selv at kunne klare sig i hjemmet, og udsigten til at leve sit otium i en plejebolig derfor bliver en realitet.

En gennemgang, som Kristeligt Dagblad har foretaget af 30 tilfældigt udvalgte plejeboliger fordelt i hele landet, viser, at det i gennemsnit koster 6407 kroner om måneden at bo til leje i en plejebolig. Dertil kommer ofte udgifter til vand, varme og tøjvask. Og er man ikke i stand til selv at købe ind og lave mad, kommer en forplejningspakke oveni. De gennemsnitlige faste udgifter for blot at have til huse på et plejecenter løber derfor ofte op i mere end 10.000 kroner om måneden, og for mange ældre betyder det, at stort set hele deres indkomst er bundet til faste udgifter, siger landsformand i foreningen Danske Seniorer Per K. Larsen:

”I vores medlemsskare er det meget almindeligt, at man kun har sin folkepensionen og eventuelle tillæg til rådighed hver måned. Det betyder, at man som enlig cirka har 11.000 kroner om måneden at gøre godt med efter skat, og stort set det hele er bundet op i udgifter, hvis du flytter på et plejecenter. Udover faste udgifter er der jo også udgifter til for eksempel frisør, fodpleje og medicin. Ens dagligdag kan være fuldstændigt fastlagt, og man har ikke et liv, hvor man kan disponere over sin egen økonomi.”

Selvom det er de ældre, der gennem lange liv har trukket det største læs for det velfærdssamfund, vi kan bryste os af i dag, er der dog alligevel ikke mange, der beklager sig over, at det nu også er dem, der betaler mest for at leve i det, fortsætter Per. K. Larsen.

”Vores ældre på plejecentre er vokset op i en tid, hvor man generelt var ret nøjsomme. Derfor er mange bare taknemmelige, når de oplever, at personalet gør noget for dem på plejecentrene. Du får ikke mange til at sige, at huslejepriserne er uretfærdigt høje.”

Professor ved Roskilde Universitet Bent Greve, der blandt andet forsker i velfærdssamfundet, anser ligesom Per K. Larsen de høje udgifter på plejecentrene for et problem for mange ældre.

”Problemet opstår særligt, når der bliver nedlagt boliger af ældre dato og så i stedet bygget nye plejeboliger, der er større og mere moderne. De er nemlig ofte så dyre, at der er ikke er ret mange af de ældre, der reelt har råd til at bo der. Det beløb, som mange ældre har tilbage, når de faste udgifter er betalt, er ofte ikke nok til, at de som andre kan give gaver til børn og børnebørn og gøre andre ting, som kan øge livskvaliteten,” siger han.

Claus Blendstrup, der er chefkonsulent i Ældre Sagen og ekspert i ældres økonomi, peger på det samme problem.

”Ud over at betale for huslejen, for maden og de øvrige basispakker skal man stadig have råd til at købe tøj. Og hvis man bare en gang imellem vil have et glas vin, så skal der også være penge til det. Det er svært at få til at løbe rundt for rigtigt mange af de ældre.”

Gudskelov er der dog intet loft over den boligstøtte, som ældre kan opnå til plejeboliger, fortsætter Claus Blendstrup. Og det er egentlig et fornuftigt system, der redder mange ældres økonomi, vurderer han. Problemet er bare, at mange moderne plejeboliger bliver bygget så store, at de ældre ikke kan få støtte til hele boligen. Grænsen for at kunne modtage boligstøtte til en plejebolig er nemlig sat ved 65 kvadratmeter, og det er ikke kun det private område, der tælles med, men også dele af fællesarealerne.

”Det er udmærket for de ældre at have en bolig, der er rigeligt stor, men størrelsen går hurtigt hen og bliver et økonomisk problem. De ældre henvises jo til boligerne af kommunen, og så er der sjældent nogen, der tør afslå tilbuddet, hvis de synes, den er for dyr at bo i. Vi synes, at man skal tage konsekvensen og sige, at man får støtte til hele plejeboligen uanset størrelse,” siger Claus Blendstrup.

Både professor Bent Greve og chefkonsulent hos Ældre Sagen Claus Blendstrup nævner samtidig, at det ikke kun er de ældre uden en opsparet formue, de høje leveomkostninger kan være et problem for. Særligt udfordrende kan det være for de plejehjemsbeboere, hvis partner endnu ikke er flyttet i plejebolig. Her medregnes værdien af den tidligere bolig, hvis man fortsat ejer en del af boligen, og det kan betyde, at boligstøtten sættes ned.

Ældreordfører for Socialdemokratiet Birgitte Vind (S) understreger, at det økonomiske råderum for beboere i plejeboliger er en vigtig sag for regeringen. På nuværende tidspunkt har man dog ikke i sinde at ændre reglerne om boligstøtte og huslejeregulering for plejeboligerne:

”Vi er helt bevidste om, at det kan være meget småt med pengene for de ældre i plejeboligerne, hvis man kun har sin folkepension. Vi ønsker selvfølgelig, at de ældre har råderum til at købe julegaver med videre, og derfor vil jeg slet ikke afvise, at vi på sigt skal se, om reglerne er rigtigt skruet sammen. Men lige nu er der ikke planer for ændringer,” siger hun.