Prøv avisen

Afbrydelse betaler sig ikke

Helle Thorning-Schmidt afbrød Lars Løkke Rasmussen 40 gange i debatten forleden, men det betaler sig ikke i forhold til stemmer, vurderer Michael Ejstrup. Foto: Scanpix

I politiske dueller gælder andre spilleregler end i almindelige samtaler, men ifølge forsker er det for meget, når en kandidat afbryder 40 gange på en time

Når to statsministerkandidater tørner sammen i duel for snurrende tv-kameraer og med et samlet publikum på 812.000 danskere, er det svært at bevare de pæne manerer og lade den anden tale ud.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) duellerede søndag aften, gjorde Thorning sig skyldig i 40 afbrydelser på en time, mens Løkke kun afbrød 16 gange, og det skader statsministerens chance for at bevare posten.

Det vurderer Michael Ejstrup, forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medforfatter til en videnskabelig artikel om effekten af afbrydelser i forbindelse med tv-valgdebatter. Sammen med en anden forsker, Sara Stendevad, har han optalt samtlige afbrydelser i dels en times debat med alle partiledere, dels to timelange dueller mellem Thorning og Løkke fra valgkampen i 2011 og konkluderer, at der er en sammenhæng mellem mange afbrydelser og valgets udfald.

”Der findes tidspunkter i en debat, hvor det er i orden at tage ordet, men i de situationer, hvor det opleves som at stjæle ordet, bryder det med vores ubevidste høflighedsprincipper,” siger Michael Ejstrup.

Fra 2011-valget påpeger han, at især den daværende konservative formand, Lars Barfoed, var tilbøjelig til at tale, selvom en anden åbenlyst havde fået ordet. Som ”belønning” herfor var de andre også mere tilbøjelige til at afbryde ham. Anderledes forholdt det sig med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og De Radikales Margrethe Vestager, som i højere grad lod andre tale ud og blev belønnet med at få lov af modstanderne til selv at tale ud - og med gode valgresultater, personligt og for partiet:

”Der er nogen, der tror, at i en debat gælder det bare om at være uhøflig, tale løs og få så meget taletid som muligt. Det var også vores hypotese, men det viste sig ikke at holde stik.”

Michael Ejstrup understreger, at dette ikke betyder, at man blot skal trække sig. Hvis man overhovedet vil komme til orde, må man være offensiv. Samtidig foregår der et spil, hvor parterne prøver at tirre den anden til at miste besindelsen. Og især dette spil er en hårfin balancegang:

”I 2011 lykkedes det Helle Thorning at tirre Lars Løkke, så hans stemme knækkede over. I søndagens debat var det omvendt Lars Løkke, der med sine lidt perfide bemærkninger som: 'Der er så meget, du ikke forstår', formåede at tirre Thorning,” forklarer Michael Ejstrup.

Michael Ejstrup vurderer, at sådanne bemærkninger accepteres af publikum trods den indbyggede uforskammethed, fordi den politiske diskussion faktisk handler om, hvem vi tror har forstået den politiske situation bedst. Derimod er bemærkninger om modpartens udseende ikke acceptable.

Annette Bjerre Ryhede er ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet og arbejder som kommunikationskonsulent i firmaet Artikulation. Hun konstaterer, at hvis vi på arbejdet eller privat bliver afbrudt, kan det være tegn på, at den anden part ikke forstår, mener at vide bedst eller er bange for det, vi er ved at sige. Men hun tilføjer, at tv-dueller er noget ganske andet end almindelig, respektfuld dialog.

”I tv-dueller skal parterne være uenige. Det er en genre, hvor to personer kæmper om at sætte ord på verden. Begge prøver at male et smukt billede af deres egen politik og et tilsvarende dårligt af den andens. I den sammenhæng er der et forståeligt behov for undervejs at korrigere den andens fremstilling på de steder, hvor man ønsker at kommunikere til seerne, at man er uenig,” forklarer Annette Bjerre Ryhede.

Hun er enig i, at det ikke nødvendigvis betaler sig at afbryde, men omvendt er der behov for at vise sin modpart og publikum, at man tør stå fast på sine synspunkter. Derfor opstår behovet for at afbryde, når ens egen politik bliver udlagt negativt.

”Det er helt givet, at vi som vælgere ønsker, at den person, vi skal sende ud i verden og repræsentere Danmark, skal kunne stå fast.”

Den aktuelle valgkamp - og ikke mindst søndagens tv-duel på DR - har fået adskillige seere til på de sociale medier at kritisere de mange uhøflige afbrydelser, og til Ritzau udtalte professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Robert Klemmensen i går, at ”valgkampen er hårdere end nogensinde”.

Men hverken Michael Ejstrup eller Annette Bjerre Ryhede synes, der er belæg for generelt at sige, at lødigheden er faldende.

”Der er måske et skærpet krav fra mediernes side til, at debatterne skal være underholdende, som politikerne er nødt til at spille med på. Men ikke i et omfang, så det går over stregen,” siger Annette Bjerre Ryhede.

Ser man historisk på emnet, kan man for eksempel se tilbage på en tv-duel den 1. oktober 1976 mellem daværende statsminister Anker Jørgensen (S) og Fremskridtspartiets formand, Mogens Glistrup, hvor statsministeren nærmest råbte, at Glistrups politik var ”humbug”, mens Glistrup betegnede sin modpart som ”ansvarsløs”. Andre husker tv-duellen i 2001 mellem daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og den kommende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvor Nyrup foran en hujende publikum hev sider ud af Foghs bog.

”I forhold til lande som Italien og Storbritannien er valgdebatter her i Norden og i Tyskland som regel meget høflige og sobre. Generelt synes jeg, at alle parter har været gode til at holde sig på måtten i denne valgkamp, men når det går løs, kan man blive ophidset, og der kan komme nogle smuttere. Det var, hvad der skete søndag aften, især for Helle Thorning-Schmidt,” siger Michael Ejstrup.