Du smider formentlig noget ud hver dag. Faktisk smider vi alle i gennemsnit 447 kilo ud årligt. Alligevel er de færreste helt klar over, hvad der sker med affaldet. Nogen henter det, og så ender det på forbrændingen, så langt er de fleste med. Men historien om skraldets vej fra køkkenspanden er noget mere kringlet end som så. For der findes lige så mange ordninger, som der findes kommuner. Hvordan man håndterer affaldet, er nemlig op til den enkelte kommune, så længe de holder sig inden for affaldsbekendtgørelsen.
LÆS OGSÅ: Vi skal sortere mere - og det skal være nemt
Én ting er dog fælles for alle: Modsat manges fordomme ender al affaldet ikke bare i den samme dynge. Stort set alt affald genanvendes på en eller anden måde. Det er faktisk det, der betaler for hele vores affaldssystem. Men det kommer vi tilbage til.
Vi lader i stedet affaldets historie begynde ved affaldsposen i køkkenet. For allerede her begynder historien at forgrene sig. Alt efter, hvor i landet du bor, kan du have alt fra én til fire spande. I enkelte forsøgsordninger har man endda endnu flere sorteringsmuligheder. Det samme gælder affaldsspanden uden for huset. Alle har en spand til restaffald, der typisk består af madvarer og emballage. Mange har også en spand til papir. Nogle har en til glas. Andre en til haveaffald. Enkelte kommuner har en plasticordning. I Rødovre har alle villaer og rækkehuse hele seks spande til metal, glas, plast, papir, rest- og bio-affald.
Alle kommuner er forpligtet til at sortere glas og papir, men ofte sker det i stedet i offentlige containere placeret rundt omkring i kommunen. Derudover kommer farligt affald, som nogle steder sorteres i særlige røde kasser, andre steder kommer der en særlig miljøbil og afhenter det. Nogle må tage på genbrugsstationen løbende, mens man enkelte steder eksempelvis kan lægge batterier i en pose oven på spanden med restaffald. Endelig er der ordningerne for haveaffald og storskrald, og faktisk findes endnu flere, men lad os stoppe her.
Næste led er skraldebilen. Den varierer selvfølgelig også. Nogle biler har flere separate rum og tømmer alle spande på samme tid, andre steder er det forskellige biler, der tømmer hver enkelt skraldepand. Bilerne kører også forskellige steder hen. Bioaffaldet altså typisk madrester og andet, der engang har været en del af en levende organisme køres til et bioforgasningsanlæg, der producerer biogas. Restaffaldet fra køkkenet og toiletspanden køres til det kommunale forbrændingsanlæg, hvor det hældes i en enorm ovn. Varmen herfra bruges til at skabe fjernvarme. Hos Vestforbrænding i Glostrup, hvor man samler affald fra 19 kommuner, skaber man varme og elektricitet til at dække 75-80.000 husstandes forbrug årligt.
Stikprøver flere steder i landet har dog vist, at cirka to tredjedele af dette restaffald kunne og burde være genbrugt i stedet. Typisk papir, pap, batterier og elektronik. Det, der ikke kan brænde, ender på bunden af ovnen som en masse, der kaldes slagger. Det er noget miljøfarligt stads fuld af tungmetaller, som skaber CO2-udledning. Men gennem bearbejdning kan det næsten 100 procent genbruges og anvendes til eksempelvis bundsikring under maskinhaller, staldbyggerier, pladser og veje som erstatning for jord- og grusmaterialer.
Kommunerne og dermed samfundet kunne imidlertid få endnu mere ud af det, hvis affaldet blev sorteret rigtigt, for så kan det sælges til private virksomheder. De omsmelter glasset eller genbruger papir og pap. Cirka 90 procent af vores elektronik kan genbruges. Nogle af delene omsmeltes også, så man får udvundet de kostbare metaller som guld og sølv.
Flere tusinde mennesker arbejder i dette affaldssystem. Anlæggene koster mange millioner kroner at anlægge og drive.
Kommunerne er derfor afhængige af de indtægter, de får ved at sortere så bæredygtigt som muligt. Og det er derfor, at det er en myte, at affaldssortering er spild af tid, fordi det hele alligevel ender i samme dynge, lyder det samstemmende fra eksperterne.
Danmark er dog langtfra dem, der genanvender mest. Ifølge regeringens nye affaldsstrategi skal vi gå fra at genanvende 22 procent af husholdningsaffaldet til 50 procent inden år 2022. 25 procent af haveaffaldet skal energiudnyttes mod blot 4 procent i dag.
Genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast skal forøges med en fjerdedel, og mængden af bioaffald fra blandt andet restauranter og dagligvarehandlen skal firedobles.
Det vil betyde flere skraldespande i indkørslen, under køkkenvasken eller nede i gården, skriver regeringen i sit udspil.Præcis hvordan det skal ske, vil dog fortsat være op til den enkelte kommune.