Prøv avisen

Affolkning presser både by- og landkommuner

I Frederikshavn kommune er befolkningsantallet faldet fra 63.000 til 60.000 siden 2008, og det koster kommunen dyrt. Affolkningstendensen gør sig gældende for landkommuner på landsplan og ser ud til at fortsætte. Men også den stigende urbanisering udgør et problem for de større byer. Foto: Susanne Mertz/ Denmark

Flytningen fra land til by vokser fortsat. Mens landkommunerne mister liv og indtægter, presses de større byer på infrastrukturen. Kommunerne mødes nu for at diskutere problemet

Frederikshavn Kommune har et problem. Flere og flere børnefamiler og erhvervsaktive flytter fra kommunen for at bosætte sig i større byområder. Og det koster kommunen dyrt.

Inden for de seneste seks år er kommunens befolkningsantal faldet med cirka fire procent. Hvor der i 2008 var 63.000 indbyggere, er det tal i dag kun godt 60.000.

Ud fra en prognose, som 11 nordjyske kommuner har lavet, står Frederikshavn Kommune til at have 2000 færre børn og unge i alderen 0-17 inden for de næste seks år. Derudover vil der inden for den samme periode blive 2300 færre erhvervsaktive, og den udvikling presser kommunens økonomi, forklarer borgmester Birgit Hansen (A).

Alene fra børnene, der forsvinder i kommunen, står vi til at miste et statstilskud på 28 millioner kroner. Og når de erhvervsaktive forsvinder, mister vi også vigtige skatteindtægter, hvis der ikke er andre til at overtage jobbene. De 440 årlige fraflyt, som vi kalder dem, gør, at vi hele tiden skal spænde bæltet, siger hun.

I dag skyder Kommunernes Landsforening, KL, et såkaldt topmøde i gang, hvor der netop sættes fokus på, hvordan kommunerne skal håndtere den voksende urbanisering, der har fundet sted det seneste årti: Befolkningens bevægelse fra provins til by, som både presser storbyerne og affolker de danske yderområder.

Administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe, forklarer, at urbanisering ikke kun er en problemstilling for yderområderne, men også for storbyerne. Hvis de større kommuner ikke omstiller sig til det voksende pres på infrastrukturen fra den stigende befolkningstilvækst, kan det i sidste ende hæmme de større byers konkurrencedygtighed.

Når man sammenligner med for eksempel Hamborg i Tyskland og Helsinki i Finland, er København allerede ved at tabe terræn, forklarer han.

Hvis man sidder i en globaliseret virksomhed, så er det ikke Danmark, der tiltrækker virksomhederne. Samtidig er der mange kommuner, der ligger langt fra storbyer, som får sværere ved at finansiere deres egne serviceudgifter. Vi har været bagefter, og tempoet i udviklingen er højt. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer det her nu, for hvis man indretter sig efter den forkerte prognose, så bliver det rigtig dyrt.

Tilbage i Frederikshavn funderer borgmester Birgit Hansen over, hvad diskussionen på topmødet, hvor alle danske borgmestre er til stede, overhovedet kommer til at føre med sig:

I mange år har man forsøgt at italesætte dette problem. Men det har været op ad bakke. Det kommer så let til at ligne en krig mellem de rige og de fattige kommuner om, hvem der kan trække flest penge til.