Prøv avisen

Afgørelse om anbragte plejebørns mad skaber frygt for glidebane

Der m? ikke l?ngere serveres svinek?d for b?rn i pleje, hvis de biologiske for?ldre ikke ?nsker det. Det bekymrer De Konservative. Plejefamiliernes formand mener, det er en glidebane

I sidste uge gav Ankestyrelsen en muslimsk far medhold i sine klager over, at hans døtre havde fået serveret svinekød hos deres plejefamilie i Brøndby. Forinden havde ellers både kommunen og Det Sociale Nævn afvist klagen.

?Kommunen var ligeglad, det var respektløst,? sagde pigernes muslimske halvsøster Julie Hayat i weekenden til DR Nyheder.

Og den muslimske families advokat har kaldt sagen principiel. Men den rejser også en række problemer.

Formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Jens Vegge Bjørck, respekterer Ankestyrelsens afgørelse, men er bekymret for, at den kan blive en glidebane.

?Man kan ikke forlange, at man som dansk plejefamilie skal opdrage sine plejebørn som muslimer, med mindre man har aftalt det først. Selvfølgelig kan man tage hensyn til de biologiske forældres religiøse følelser. Men jeg frygter lidt, at det kan blive en glidebane. Nu drejer det sig så om kosten, men hvor langt kan man lægge en muslimsk opdragelse ind i en ikke-muslimsk plejefamilie? Skal man så også sørge for, at børnene beder fem gange om dagen,? spørger Jens Vegge Bjørck.

Hvis man som plejeforældre skal imødekomme de biologiske forældres religiøse ønsker, skal det aftales fra anbringelsens start, og derfor kan Ankestyrelsens afgørelse nu skabe praktiske problemer, mener han.

?Der er ingen tvivl om, at det kan besværliggøre hverdagen for mange af de plejefamilier, der har taget muslimske børn til sig. Hvis man kører det helt ud, kan der jo for eksempel også være spor af svinekød i vingummi og kager, og man kan komme til at skulle lave to forskellige retter, hvis man selv vil spise en frikadelle af kalv og flæsk. Det kan og bør man naturligvis kompensere for økonomisk. Men det dybereliggende spørgsmål er, hvor meget man skal lave om på sin egen familie for at blive plejefamilie.?

De Konservatives socialordfører, Benedikte Kiær, er bekymret for Ankestyrelsens afgørelse:

?Jeg synes, at man skal fokusere på børnenes ønsker i stedet for deres biologiske forældres. Selvfølgelig skal man prøve at finde en plejefamilie, der passer med børnenes baggrund. Men når børn er anbragt udenfor hjemmet, er det jo, fordi de biologiske forældre ikke har kunnet passe ordentligt på dem. Derfor synes jeg, at det virker underligt, at forældre kan komme og diktere, hvordan deres forsømte børn skal opdrages,? siger Benedikte Kiær, der ikke håber, at Ankestyrelsens afgørelse bliver principiel.

?I dette tilfælde vil faderen ikke have, at døtrene spiser svinekød, men hvad hvis han heller ikke vil have, at de skal gå til svømning eller gymnastik? Det kan for alvor gøre mig bekymret,? siger hun.

Socialdemokraternes kirkeordfører og fungerende socialordfører, Karen J. Klint, er mere positiv stemt overfor Ankestyrelsens afgørelse:

?Når børn bliver anbragt, mener jeg selvfølgelig, at man skal respektere deres kostvaner. Den holdning ville jeg også have, hvis forældrene var jøder eller kristne. Jeg kunne heller ikke forestille mig, at man for eksempel fik et barn i pleje, hvor forældrene var Jehovas Vidner, og så gav det en blodtransfusion uden at spørge de biologiske forældre. Plejeforældre er ansat til at påtage sig en opgave, og man er nødt til at respektere de biologiske forældres religion,? siger Karen J. Klint.

Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard nøjes med at sige, at kommunen må tage Ankestyrelsens afgørelse til efterretning.