Godmorgen.
Hjerteskærende. Intet andet ord synes fyldestgørende, når man skal beskrive de billeder fra Afghanistan, der det seneste døgn er gået verden rundt. Som Morgensamling allerede i går kunne fortælle, er der i kølvandet på Talebans indtog i Kabul opstået kaotiske tilstande i hovedstadens lufthavn. Her er tusindvis af borgere strømmet ud på lufthavnens landingsbaner i forsøg på at blive evakueret, og videoer derfra viser desperate afghanere, der klamrer sig til rullende, amerikanske fly på startbanen.
Ifølge nyhedsbureauet AP har mindst syv personer mistet livet, heriblandt nogle af de afghanere, der styrtede i døden fra de lettede fly. De foruroligende billeder har det seneste døgn mindet hele verden om lignende billeder fra den skelsættende septemberdag i 2001, der blev startskuddet til netop den krig, som i disse dage får mange til at spørge sig selv: “Var det indsatsen værd?"
Tre spørgsmål om den afghanske situation
Og der er unægteligt mange spørgsmål, der med den nuværende situation trænger sig på. I dagens avis ser vi nærmere på en række af dem.
- Hvad er det egentlig for et Taleban, der nu har taget magten? Det er afghanerne nu blevet klogere på. Og svaret er en mere habil, men ikke mindre radikal magthaver, der dog er mere orienteret mod det nationale end det internationale samfund.
- Er Vesten overhovedet i stand til at fremme demokrati, menneskerettigheder og ligestilling? Eksperter vurderer, at Talebans sejr i Afghanistan kan blive dødsstødet til den aktivistiske udenrigspolitik, Danmark har ført de seneste 30 år.
- Med blikket rettet indad er det desuden oplagt at spørge, hvad de afghanske tilstande kan komme til at betyde for Danmark? Nye flygtningstrømme forventes at sætte kurs mod Europa, når grænserne til Iran og Pakistan atter åbnes. Og det er kun et spørgsmål om tid, før det sker, lyder det.
Mette Frederiksen adresserede situationen
Og vi bliver herhjemme, hvor hændelserne østpå langt fra går ubemærket hen.
"Jeg har ikke i min tid – og jeg har dog oplevet noget som statsminister – oplevet noget af den karakter, som vi sidder med netop nu," sagde Mette Frederiksen (S) i går om situationen i Afghanistan, hvor de danske myndigheder fortsat arbejder på at evakuere danske statsborgere.
Evakueringsarbejdet italesatte også forsvarsminister Trine Bramsen (S) under et ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn: "Vi har et ønske om at få så mange som muligt ud,” sagde hun med henvisning til de lokalt ansatte, som flere af Folketingets partier sidste uge indgik aftale om at redde ud af landet. Desuden bekræftede både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og det pakistanske udenrigsministerium i aftes, at Pakistan hjælper med at evakuere 431 afghanske statsborgere, der har arbejdet for Danmark.
Alligevel møder regeringens indsats massiv kritik fra både støttepartier og en ekspert i dagens Berlingske . “Nøl", lyder beskyldningen. “Ikke godt nok,” lyder dommen. Danmark burde have handlet langt tidligere, og samme vurdering fremføres i Jyllands-Posten, hvor også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) – der i 2001 var med til at sende tropper mod Afghanistan – tilslutter sig kritikken.
Biden: Sorteper slutter hos mig
Det er ikke kun det danske statsoverhoved, der i går italesatte de afghanske tilstande. I aftes holdt USA's præsident Joe Biden tale til den amerikanske nation. Han slog fast, at han står ved sin beslutning om USA's tilbagetrækning og gav afghanerne ansvaret for den aktuelle situation, landet befinder sig i. Der ville aldrig indtræffe et godt tidspunkt til at forlade regionen, lod han amerikanerne forstå. “Sorteper slutter hos mig,” sagde han for at understrege, at ingen amerikanske præsidenter fremover skal trækkes med krigen i Afghanistan.
Ny kirkeminister er et ubeskrevet blad i dansk kirkeliv
At Afghanistan de seneste døgn har fyldt i både mediefladen og mange borgeres bevidsthed blev i den grad tydeligt, da Mette Frederiksen (S) i går mødte op foran Amalienborg for at præsentere den nye kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S). Pressen syntes nemlig mere interesseret i Afghanistan end i den nye minister, som skal tage over for nu tidligere minister Joy Mogensen (S).
Og det var da heller ikke kirkeområdet, den nye minister brugte sin sparsomme taletid på at adressere. Det er ganske sigende for den nye ministers erfaring med sine kommende stofområder, siger politisk kommentator Jarl Cordua. "Der er intet på hendes cv, som indikerer, at hun skulle være specielt interesseret i hverken kirke- eller kulturpolitik,” siger han i dag til Kristeligt Dagblad.
Her kan man også læse iagttagernes dom over Joy Mogensens (S) to år lange virke som kultur- og kirkeminister. Flere er enige om, at det skyldes mere end blot coronakrisen, at hun ikke formåede at indfri sine ministerløfter.
Sygeplejerskernes strejke rammer nu operationsafdelinger
Når 225 sygeplejersker i dag tilslutter sig deres kollegers månedslange strejke, vil det blandt andet ramme flere operationsafdelinger. Og det kan allerede mærkes i landets regioner, hvor patienter nu efterlyser en løsning. I alt 5700 sygeplejersker – svarende til 11 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer – har nu tilsluttet sig strejken, og 800 flere er udtaget, hvis ikke der findes en løsning.
Sommerens naturkatastrofer fortsætter
Man kunne godt få den tanke, at det har været naturkatastrofernes sommer. Og hvor Morgensamling tidligere har kunnet berette om skovbrande i både Grækenland og Spanien, er flere store skovbrande nu også opstået i det sydlige Frankrig.
Det sker på samme tid, som dødstallet i Haiti stiger til mere end 1400, efter et jordskælv målt til 7,2 på Richter-skalaen i weekenden ramte landet. Flere end 6900 personer er desuden kvæstet, og katastrofen rangerer dermed på listen over Latinamerikas ti værste i de seneste 25 år. Og mens oprydningsarbejdet er gået i gang, har en tropisk storm, som forventes at ramme natten til i dag, retning mod øen.
De mange katastrofer har sammen med rapporten fra FN’s klimapanel i sidste uge fået endnu flere til at spørge sig selv, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan føre med sig. I et nyt studie advarer topforskere om, at det ikke blot vil være et hårdt slag for naturen, men også for verdensøkonomien. Det skriver Politiken.
Arkæologer føler sig “rimelig sikre” på sensationelt fund
Morgensamling lakker mod enden, men søger først tilflugt fra en urovækkende samtid ved at skue mod fortiden. Arkæologer føler sig nemlig “rimelig sikre” på at have fundet rester af den trojanske hest, der er beskrevet i Homers berømte “Odysseen”.
Det var under en udgravning i ruinbyen Troja i det nuværende Tyrkiet, at arkæologerne fandt en stor træstruktur, hvis materiale er dateret til at stamme fra det 12. eller 11. århundrede før Kristus. Mange historikere har ellers betvivlet historien om den trojanske krig og hesten, så skulle arkæologernes gravearbejde vise sig rent faktisk at have ført til den trojanske hest, vil der være tale om århundredets mest sensationelle fund.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage.