Selvom der formentlig har været en høj valgdeltagelse ved weekendens præsidentvalg i Afghanistan, kan man ikke på nuværende tidspunkt tale om et succesfuldt valg.
Anslået har op mod 60 procent af de afghanske vælgere afgivet deres stemme ifølge Reuters. Så mange, at der nogle steder ikke var stemmesedler nok. Blandt andre den amerikanske præsident Barack Obama har reageret positivt på fremmødet ved stemmeboksene trods Talebans trusler og angreb i den seneste tid.
Valget er afgørende for at sikre en demokratisk fremtid i Afghanistan. Vi vil gerne rose den afghanske befolkning, sikkerhedsstyrkerne og de valgansvarlige for fremmødet ved præsidentvalget, lyder det i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.
Men ikke alle iagttagere er enige i succesudlægningen af de mange afgivne stemmer. Blandt andre Sten Rynning, professor i international politik ved Syddansk Universitet og forfatter til en bog om Natos indsats i Afghanistan.
LÆS OGSÅ: Verdens største valg begynder i dag
Der har været en høj valgdeltagelse, men vi ved ikke, hvad det er udtryk for. Derfor er valget i Afghanistan indtil videre uafgjort, siger han.
Ingen af de otte kandidater er udråbt som vinder med over 50 procent af stemmerne. Formentlig skal der en anden runde til i slutningen af maj, før en efterfølger til præsident Hamid Karzai er fundet.
Sten Rynning peger desuden på andre grunde til, at valget er uafgjort.
Der er tre mulige tolkninger af den høje valgdeltagelse. Den ene er den gode version om, at demokratiet har slået rødder i Afghanistan. Den anden er, at vælgerne mobiliseres på grund af frygt. De frygter for fremtiden, og de vil stemme på en kandidat fra deres egen stamme, som kan tage vare på dem, siger han.
Deltagelsen kan desuden ses som udtryk for en protest mod det, han kalder Karzai-regimets korruption.
Jeg er skeptisk over for den positive udlægning. Jeg ser valghandlingen som udtryk for mindst lige så meget frustration som opbakning. Men uanset det er det positivt, at vælgerene får lov til at udtrykke deres holdninger, siger Sten Rynning.
Præsident Hamid Karzai har siddet ved magten siden Taleban-regimets fald i 2001 og kunne ikke genopstille. Otte kandidater stillede op, og tre vurderes som favoritter: Tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah, medarbejder i Verdensbanken Zalmay Rassoul samt tidligere finansminister Ashraf Ghani.
Søren Friis, ph.d.-stude-rende ved Aarhus Universitet, beskæftiger sig med særligt de nordiske landes engagement i Afghanistan. Ligesom Sten Rynning mener han ikke, at valgene i sig selv er interessante.
LÆS OGSÅ: Afghanerne skal selv forme deres stat
En valghandling er nem at rose og vise, at her bliver demokratiet udført i praksis. Men det er perioderne mellem valgene, der er afgørende, siger han og fremhæver Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussens kommentar til valget:
Han har en interesse i at sige, at afghanerne i høj grad har stået for afholdelsen og sikkerheden omkring valget. Men koalitionen med militær støtte fra Danmark har også investeret meget i, at valget skulle gå efter planen.
Når den internationale koalition og Danmark trækker sig ud af Afghanistan inden længe, vil man gerne pege på positive resultater af indsatsen, påpeger Søren Friis.
Danmark har for eksempel været med til at opbygge et skolevæsen, men det spændende bliver nu, om resultaterne viser sig at være bæredygtige. Vil det lykkes en ny præsident at indgå en aftale med Taleban, eller vil angreb på civile og militære sammenstød fortsat være en stor faktor i afghansk politik? Det er et afgørende spørgsmål, siger han.
Sten Rynning tilføjer:
Man skal ikke forveksle et valg med demokrati. Det handler om statsopbygning. Når først staten er etableret, kan den demokratiseres, men det vil tage mange år endnu.