Prøv avisen

Afgifter på fly og kød glimrer ved deres fravær i grøn finanslov

Klimastemningen var god, da regeringen i august præsenterede de første drøftelser om en klimalov. I finansloven 2020 mangler man ifølge iagttagere stadig at se, hvor ambitiøse skridt regeringen faktisk vil tage for at nå 2030-målene for danskernes CO2-udslip. Den kommende kamp for forligspartierne vil derfor være at presse på for at få indført upopulære afgifter på forbrugsgoder ved næste års klimahandlingsplan. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Finansloven kaldes for den grønneste nogensinde. Det kan der være noget om, mener interesseorganisationer og fagfolk, som dog påpeger, at forligspartiernes grønne ambitioner først står distancen, hvis de lykkes med at indføre upopulære afgifter på forbrugsgoder ved næste års klimahandlingsplan

Vanen tro stod regeringen og forligspartierne bag næste års finanslov i kø for at lovprise deres politiske kompromis. Særligt et område blev rost helt ud i ozonlaget, nemlig aftalens fokus på en styrket grøn omstilling.

”Det her er en finanslov, der tager et kæmpe ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne”, sagde finansminister Nicolai Wammen (S). De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, kaldte den ”et kæmpe skridt fremad«, og Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, kaldte aftalen for ”den grønneste finanslov meget længe”.

Og der er noget om snakken, mener professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Halsnæs. Hun tøver ikke med at kalde aftaleteksten for den grønneste nogensinde, men hun understreger samtidig, at finansloven kun er et lille skridt på vejen mod regeringens plan om at reducere danskernes udslip af CO2 med 70 procent i 2030.

Set i det lys udgør ”den grønneste finanslov” kun et første spadestik. Først, når den kommende klimahandlingsplan vedtages næste år, ved vi reelt, hvor ambitiøse regeringen og de øvrige forligspartier er på klima- og miljøområdet, mener hun.

”Finansloven er ligesom en julekalender, hvor den første låge er blevet åbnet, og nu ser vi frem til den store låge i kalenderen, som er detaljerne i klimahandlingsplanen. Finansloven har sat nogle forventninger, men nu venter vi på juleaften,” siger Kirsten Halsnæs med henvisning til den klimahandlingsplan, som regeringen vil komme med udkast til i løbet af foråret 2020.

Samme udlægning kommer fra Christian Peter Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito.

Han roser regeringen og de fire forligspartier De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet for ”nogle fine grønne spor”, men understreger, at aftalen ”ikke alene kan løfte klimaambitionerne om en 70 procent reduktion i 2030”.

Direktøren nævner eksempelvis, at de to milliarder kroner til udtagning af udpinte landsbrugsjorde frem mod 2030 ikke rækker særlig langt. Concito vurderer således, at det vil koste minimum 10-15 milliarder kroner at udtage de minimum 100.000 hektarer landbrugsjord, der er lagt op til. Samme konklusion lyder om de 20 millioner kroner, der er afsat til beplantning af mere urørt skov, ligesom Christian Peter Ibsen kalder afgifterne på produktion af foliepapir, plasticposer og engangsservice for ”tiltag i småtingsafdelingen”.

I særligt spørgsmålet om afgifter, der kan ramme forbrugere og virksomheder på pengepungen, venter vi stadig et svar på, hvor langt regeringen og folketingets øvrige partier er villige til at gå, forklarer han:

”Her må vi forvente mere næste år. Tør politikerne lave afgifter på flyrejser, tør de gøre det dyrere at spise kød og billigere at spise grønt og gøre det mere attraktiv at købe en elbil? Jo, tætter klimapolitikken kommer på den enkelte borger, jo sværere bliver det ofte. Det kræver mod at gå ind og afgiftspåvirke danskerne. Den test skal Folketinget bestå næste år, for foreløbig er der ikke en klimalov og -handlingsplan, de kan læne sig op ad.”

Selv bebuder De Radikales leder, Morten Østergaard, ifølge nyhedstjenesten Ritzau, at finanslovens grønne tiltag vil medføre en reduktion på omtrent 500.000 tons CO2 svarende til én procent af Danmarks CO2-udledning.

Trods den minimale reduktion mener generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen, at finansloven er en god begyndelse på en fremtidig grøn omstilling.

Han peger på, at initiativerne om udtag af landbrugsjorder og udlægget af mere urørt skov kan være første etape i en ”altafgørende redningsaktion” for den skrantende biodiversitet og klimakrisen.

”Det er en finanslov, der viser gode takter, før vi får en klimalov. Vi kunne have ønsket os, at finansloven gjorde lidt mere ved omstillingen af transporten, så elbiler kunne blive et endnu mere attraktivt valg. Men vi forventer, at der sker noget, når klimahandlingsplanen er vedtaget,” siger han.

Også Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, er i det store hele en glad mand.

”Jeg tror, vi skal mere end 20 år tilbage for at finde en finanslov, der i samme omfang drejer politikken i en grøn retning,” siger han og henviser blandt andet til bevillingen på 25 milliarder kroner til en såkaldt grøn fremtidsfond, der skal investere penge i bæredygtige projekter, der hjælper den nationale og globale omstilling. Eneste minus er, at han havde håbet, at politikerne allerede nu ville indføre en afgift på flyrejser og satse yderligere på energieffektivisering:

“Men det er et meget lille skår i glæden,” siger Claus Ekman.

Foto: Ritzau grafik