Prøv avisen

Klimatolog om øget nedbør: Det danske landskab er under forandring

Usædvanligt meget regn har sat sit præg i Vestjylland, hvor sommerhusområder og marker er oversvømmet. Her er det et sommerhus ved Bjerregård, lidt syd for Hvide Sande, der har vand helt op til døren. – Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune.

I Vestdanmark står enge og marker under vand. De seneste års ekstreme vejr bekymrer landmænd og stresser afgrøder. Derfor er klima-robuste planter blevet et forskningsområde. Øget nedbør betyder også, at det danske landskab er under forandring, siger professor i agroøkologi, klima og vand

Veje, sommerhusområder og marker står under vand i det vådeste efterår nogensinde – ikke siden man begyndte at måle klimaet i 1874, er der faldet så meget regn på denne årstid.

Især i Vest- og Nordjylland er den gal. Det er også her, at vintersæden lige nu står og drukner, og Niels Chr. Poulsen i No ved Ringkøbing er en af de landmænd, der trækker i de helt lange gummistøvler, når han går i marken.

”Vi sopper rundt, og svanerne svømmer på markerne. Jeg kan ikke mindes, det har været så slemt før. Der står vand steder, hvor jeg aldrig har set det tidligere. Rug, hvede og vinterbyg står og drukner derude. Vi skulle have sået 250 hektar, men fik kun sået 125 hektar, fordi det har været så fugtigt, og det er vi da glade for nu,” siger han.

Kartoflerne ligger også i jorden og rådner mange steder i landet, fordi det har været for mudret til at få dem op.

Men det er ikke kun landmænd, som stresser over de usædvanlige forhold.

Også afgrøderne er ramt af stress, siger professor ved Aarhus Universitet Carl-Otto Ottosen, som forsker i planters modstandskraft over for klimaændringer.

”Forrige sommer havde vi det usædvanligt varmt og tørt, senere fik vi en meget kold og tør april, og nu har vi så det vådeste efterår nogensinde. Det er stress-faktorer, som gør, at en del afgrøder hæmmes eller dør. Den vandmætning, der er i jorden lige nu, vil slå mange planter ihjel,” siger forskeren.

Det er netop sådanne ekstremer, han og kollegerne ved institut for fødevarer udsætter en lang række sorter for.

”Oprindeligt begyndte vi med varmestress. Det var egentlig mest for sjov, men det ændrede sommeren 2018 på. Det bliver mere og mere relevant at se på planters klimatolerance,” siger Carl-Otto Ottosen, mens han med telefonen for øret går ned gennem instituttets væksthus ved Skejby, hvor der står ærter, sojabønner, tomater, hvede og alle mulige andre planter.

”Mange landmænd ser på, hvad der giver mest udbytte, men med klimarobuste sorter kan man være mere sikker på at få et udbytte hvert år,” siger han.

I væksthuset kan klimaet indstilles på minus 2 til plus 40 grader – ligesom der er mulighed for at overvande og for at skrue op og ned for CO2.

Jørgen Olesen, der er professor på institut for agroøkologi, også ved Aarhus Universitet, påpeger, at det er et presserende samfundsproblem, at Danmark har svært ved at slippe af med alt det vand, der falder som regn, stiger op som grundvand og blæser ind fra fjorde og kyster.

”Danmark er under forandring, og der vil være områder, hvor det bliver sværere at dyrke og bo. Man kan selvfølgelig overveje at grave kanaler ud ligesom i Holland for at komme af med overskudsvandet, men det er en diskussion, der er rigtig svær at tage, for det vil ændre hele vores billede af, hvordan det danske landskab ser ud,” siger han.

Klimatolog Mikael Scharling fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bekræfter, at efteråret ganske rigtigt har sat rekord i nedbør.

”Vi lander på 349 millimeter for dette efterår – og ligger på en tredjeplads som det vådeste år, siden man begyndte at måle i 1874. Den gældende rekord fra 1999 er 905 millimeter og vi er på 889 millimeter nu, men det er den slags rekord, man helst ikke vil slå,” siger han.

Skyldes de seneste års ekstreme vejr klimaforandringer?

”Det er svært at give et klart svar på. Men jeg har lige kigget på den tidsmæssige fordeling af rekorder, og man kan se, at dem er der rigtigt mange af de seneste 30 år – især med hensyn til nedbør. Hvis vores klima var stabilt, skulle de rekorder ligge fordelt ud over tiden fra 1874 til nu. Det gør de ikke, de hober sig op, og det er jo en eller anden form for bevis for, at der sker noget med klimaet,” siger Michael Scharling.8

Her ses en oversvømmet mark i Vestjylland, som den ser ud nu. Området ser normalt ikke sådan ud. Foto: Merete Jensen
Endnu et oversvømmet område i Vestjylland. Foto: Merete Jensen