Aflyst Nobel-uddeling rejser svensk selvkritik

Beslutningen om at droppe uddelingen af Nobelprisen i litteratur vækker opsigt i hele verden og er et smertefuldt nederlag for den svenske selvopfattelse. Sagen er et populistisk lemmingeløb, mener dansk litteraturekspert

 Efter måneder med interne magtkampe og anklager om seksuelle overgreb kastede Det Svenske Akademi i går håndklædet i ringen og udskød uddelingen af årets Nobelpris i litteratur til næste år. Billedet er fra uddelingen af Nobelprisen i litteratur i fjor.
Efter måneder med interne magtkampe og anklager om seksuelle overgreb kastede Det Svenske Akademi i går håndklædet i ringen og udskød uddelingen af årets Nobelpris i litteratur til næste år. Billedet er fra uddelingen af Nobelprisen i litteratur i fjor. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix.

En gang om året retter hele verden opmærksomheden mod Sverige og den fineste kulturinstitution, landet har. Men for første gang siden 1940-1943 sker det ikke i år. Efter måneder med interne magtkampe og anklager om seksuelle overgreb kastede Det Svenske Akademi i går håndklædet i ringen og udskød uddelingen af årets Nobelpris i litteratur til næste år.

”Det er nødvendigt, at akademiet får tid til at vende tilbage til fuld styrke (…) og genskabe tilliden, inden den næste pristager bliver udpeget,” forklarer akademiet i en pressemeddelelse.

Med beslutningen er der sat foreløbigt punktum for et forløb, der har bragt institutionen på hele verdens læber og undergravet tilliden i så høj grad, at der spekuleres i, om akademiet bør fratages det ærefulde hverv som jury for Nobelprisen i litteratur.

Det hele begyndte med anklager om seksuelle krænkelser mod en mand med tætte relationer til akademiet, mens de seneste uger har afsløret store interne uenigheder og kritik af en tavshedskultur, hvor man i årtier skal have holdt hånden over seksuelle krænkere.

Indtil videre er ingen dømt, og ifølge Adam Cwejman, der er forfatter og lederskribent på Göteborgs-Posten, var det slet ikke nødvendigt, at det kom så vidt.

”Konflikten udstiller, at mange i Sverige putter alting ind i en magtanalyse, der handler om køn og ligestilling. Man er besat af strukturer og vil have problemerne i akademiet til at passe ind i en generel samfundskritik. Sagen om akademiet handler muligvis om enkelte menneskers krænkelser, men der var ingen grund til, at det skulle blæses ud af proportioner,” siger han.

Adam Cwejman ser aflysningen af prisuddelingen som en nødvendighed, fordi akademiets renommé har lidt så stort et knæk, at prisen har mistet værdi. Årets uddeling ville også resultere i store spekulationer, uanset hvem der ville få den, og derfor er det klogt af akademiet at holde en tænkepause. For Sveriges selvforståelse er det dog et stort nederlag, mener han.

”Akademiet betyder utroligt meget som samfundsbærende institution. Det er en del af vores kulturelle rygrad, så det er sørgeligt,” siger han.

Den danske lektor Marianne Stidsen har tidligere kritiseret forløbet for at være præget af en identitetspolitisk populisme, der har fået sagen til at handle om generelle magtstrukturer i stedet for at lade juraen tale sit eget sprog. Svenske Johan Lundberg, der er lektor i litteraturvidenskab ved Stockholms universitet, er enig i den udlægning. Han kritiserer også offentlighedens behandling af anklagerne.

”Det er tragisk og et stort hak i tuden, at prisen ikke bliver uddelt. Men hvis man havde håndteret situationen bedre, var det aldrig sket. Nu er akademiet blevet sovset ind i samme misforståede ønske om at politisere, som man ser andre steder, ” siger han.

Flere dele af svensk kulturliv – eksempelvis landets litteraturstøtte – kritiseres for at være præget at magt- og ligestillingsteorier, mens Det Svenske Akademi ikke er politisk styret. Og det håber Johan Lundberg fortsætter, selvom flere har ønsket, at akademiet underlægges nye retningslinjer.

”Det Svenske Akademi står som et alternativ i en kulturverden, hvor mange ting påvirkes af politiserede mål, og det vil være synd at miste det alternativ,” siger han.

Åsa Arping, der er professor i litteraturvidenskab ved Göteborgs universitet, mener, at sagen viser MeToo-bevægelsens skånselsløse styrke.

”Fra dansk side kunne man se det som dobbeltmoralsk, at svenskere, der taler så meget om ligestilling, også kan være belastet af krænkelser. Men modsat vil nogle svenskere mene, at det med al tydelighed viser, at der er strukturelle problemer, også i Sverige, som der skal gøres noget ved. Og at ingen områder eller institutioner kan slippe. Så sagen kan ses som et sundhedstegn,” siger hun.

Danske Thomas Bredsdorff, der er professor emeritus i nordisk litteratur, mener dog, at det er for tidligt at konkludere, om der har været en reel årsag til al virakken.

”Indtil videre har vi set nogle beskyldninger om overgreb, men både den anklagede mand og akademiet er blevet dømt i offentligheden uden retssag. Det er et resultat af det populistiske lemmingeløb, der finder sted i Sverige. Det er en trist affære, men det er fint, hvis der nu kan blive ryddet op,” siger han.