Prøv avisen

Afskaffelse af blasfemiparagraf muliggør islamkritikers koran-skænding

Islamkritikeren Rasmus Paludan vil smøre Koranen ind i svineblod og lave flere afbrændinger af bogen landet over. Med afskaffelsen af blasfemiparagraffen har han fået frit spil, siger eksperter

Natten mellem den 16. og 17. marts kan man blive vidne til en mærkværdig begivenhed, hvis man opholder sig i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Her agter Rasmus Paludan, islamkritiker og leder af det højreorienterede parti Stram Kurs, at hælde svineblod over en koran og derefter brænde den ved en af sine omstridte demonstrationer.

Og det er tilsyneladende svært at forhindre ham i at gøre det. For siden et politisk flertal for lidt over halvandet år siden afskaffede blasfemiparagraffen, kan man ikke længere slå ned på personer, der eksempelvis skænder religiøse skrifter, siger Signe A. E. Larsen, forskningskonsulent ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, som har skrevet en ph.d.-afhandling om blasfemiparagraffen.

”Rasmus Paludan er en medievant provokatør, og juridisk er der frit spil nu. Nu var blasfemiparagraffen jo på mange måder mest symbolsk, men politisk har det hele tiden stået klart, at en afskaffelse ville gøre netop denne form for handlinger fuldt legitime,” siger hun og fortsætter:

”Hvis Rasmus Paludan lykkes med sine planer, vil det klokkeklart være noget, der tidligere ville være faldet ind under blasfemiparagraffen. I dag skelner retssystemet mellem, om man krænker religiøse grupper eller ’blot’ religiøse tekster og genstande. Uanset om man mener, retssystemet er det rigtige sted at afgøre den slags sager i eller ej, er det et skel, som næppe opleves helt så klart for de religiøse grupper, der føler sig ramt og krænket,” siger Signe A. E. Larsen.

Det er langtfra den eneste gang, Rasmus Paludan agter at afbrænde koraner, og på hjemmesiden for hans parti, Stram Kurs, er begivenhederne udførligt beskrevet. Her annoncerer han i detaljer fremtidige skændinger i Hjørring og Aalborg.

At Rasmus Paludans demonstrationer er kommet så vidt, er en risiko, Folketinget har løbet med åbne øjne, mener Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet, hvor han har beskæftiget sig med blasfemi.

”Det her er jo et eksempel på, hvad blasfemiparagraffen i en nøddeskal var til for. Det er en risiko, man har løbet med åbne øjne. Det er en af konsekvenserne af et åbent og liberalt samfund, at ytringsfriheden indebærer friheden til at krænke og dermed også risikoen for, at den krænkede religiøse i sin ophidselse begår kriminelle handlinger i form af voldelige optøjer eller terror,” siger Jakob Holtermann.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef, som har arbejdet 41 år i dansk politi, har politiet dog mulighed for at slå ned i henhold til politiets ordensbekendtgørelse. Den siger, at ”det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse”.

”Man kan selvfølgelig bruge ordensbekendtgørelsen, og det forventer jeg da også man vil gøre, hvis der er rimelig formodning om strafbart forhold,” siger Hans Jørgen Bonnichsen og understreger, at det efter hans vurdering vil være tilfældet, når Rasmus Paludan eksempelvis vil hælde urin over Koranen.

”Det mener jeg da i allerhøjeste grad det er. Det er selvfølgelig en politimæssigt faglig vurdering, man vil foretage på stedet. Men det her er desværre konsekvensen af ophævelsen af blasfemiparagraffen, og efter min opfattelse er det også en sikkerhedsrisiko. Han medvirker til at ophidse nogle, der måske ikke har den fornødne modstandskraft,” siger han.

Men hvis det ikke er politiets vurdering, er der ikke meget at gøre for at forhindre Rasmus Paludan i at udføre sine demonstrationer, siger Jakob Holtermann.

”Imamloven blev indført på nogenlunde samme tid, og den har man jo brugt lidt til samme formål som blasfemiparagraffen. Blandt andet blev en amerikansk bibelprædikant, der havde planer om at brænde Koranen, forment adgang til Danmark, fordi han kom på hadprædikantlisten. Problemet med Rasmus Paludan er, at han jo ikke er udlænding. Han bor i Danmark og kan ikke formenes adgang til landet, og nu har vi ikke længere blasfemiparagraffen,” siger han.

En af de varmeste fortalere for en afskaffelse af paragraffen var Naser Khader, retsordfører for De Konservative. Og selvom han mener, at Rasmus Paludan er ”et fjols”, fortryder han ikke et sekund, at man afskaffede paragraffen, de kommende koran-afbrændinger til trods.

”Den paragraf skal ikke fastholdes på grund af én person. Selvfølgelig vil der komme situationer, hvor nogle vil hævde, at den kunne være brugt. Men Gud har ikke behov for en paragraf til at beskytte sig i 2019,” siger Naser Khader.

Selv mener Rasmus Paludan ikke, at der er tale om en forstyrrelse af den offentlige orden, men derimod et vigtigt slag for ytringsfriheden.

”Faktum er, at Folketinget har sendt et meget klart signal omkring det her ved at ophæve blasfemiparagraffen. Det vil sige, at man mener, at religionskritik og forhånelse af religion er tilladt,” siger Rasmus Paludan.