Afsked med arbejdsmarkedet kan føre til depression og misbrug

Mens mange forlader arbejdsmarkedet uden problemer, rammes nogle ældre af depression eller anden krise. Det kan være svært at forbedre sig, men der er et behov for forståelse for de problemer, der kan opstå, når arbejdslivet slutter, mener eksperter

Mange glæder sig til det afslappede pensionsliv, men for nogle er det en sværere udfordring, at skulle forlade arbejdsmarkedet, og det kan lede til depression.
Mange glæder sig til det afslappede pensionsliv, men for nogle er det en sværere udfordring, at skulle forlade arbejdsmarkedet, og det kan lede til depression. .

Forventningerne til livet efter arbejdet er store. Det er i den tredje alder, at de interesser og potentialer, der ikke fik plads i en travl hverdag, skal foldes ud, og den forsømte tid med partneren, familien og gamle venner skal indhentes.

Det er forventninger, der indfries for langt de fleste, som finder sig til rette i nye liv, som de selv beskriver som indholdsrige og fulde af mening.

Men for en gruppe bliver det ikke sådan. De formår ikke at udfylde tomrummet efter arbejdet, har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge og henvender sig først efter hjælp, når problemerne har vokset sig store. For eksempel i form af et stigende alkoholforbrug eller en begyndende depression.

Hvor mange, det præcis drejer sig om, vides ikke. I modsætning til flere andre lande findes der i Danmark kun begrænset viden om de psykiske og eksistentielle problemer, der kan opstå i kølvandet på et exit fra arbejdsmarkedet.

Flere søger terapi grundet depressioner ved at forlade arbejdsmarkedet

”I dansk forskning kigger vi primært på sundhed og aldring og forholdene for de ældre, der stadig er på arbejdsmarkedet. Men undersøgelser fra udlandet viser, at mange pensionister ser afskeden med arbejdsmarkedet som den sværeste overgang i deres liv, og mange udvikler depressioner og psykiske lidelser. Det skyldes, at man som pensionist får mere tid, men mister kontakter og mening i tilværelsen,” siger Vilhelm Borg, der er psykolog og seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Særligt i USA er et specifikt marked for pensioneringsterapeuter vokset frem. Amerikanske Dorian Mintzer, der er psykolog og arbejder som pensioneringscoach i Boston, oplever en stigende efterspørgsel på rådgivning til kommende og nye pensionister, som søger hjælp til at finde et nyt fællesskab eller en ny mening i deres liv.

”Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ’rigtig måde’ at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet, og om vi også vil være aktive efter pensionen. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang, og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu.”

Kommende pensionister tilbydes kurser i livet efter arbejde

Også flere danske pensionsselskaber tilbyder i dag kurser for kommende pensionister, og her kommer de psykiske forandringer også til at fylde mere.

Det oplever blandt andre kundechef i Sampension Mimi Lund.

”Det bliver vigtigere at fokusere på livskvalitet og funktionsalder frem for økonomi og dåbsattest, men den udvikling er ikke for alvor begyndt endnu. Vi vil gerne åbne de ældres øjne for de mentale udfordringer.”

Man skal dog passe på med at tro, at man kan forberede sig ud af alting, siger professor emeritus ved Københavns Universitet og praktiserende psykolog Bo Jacobsen, som har beskæftiget sig med eksistentiel psykologi og overgangsfaser.

”Helt grundlæggende kan man ikke tænke sig til, hvordan livet er på den anden side af en overgang. Derfor er det svært at sige, om forberedelse vil gøre nogen stor forskel, og for mig at se er deciderede pensionsterapeuter lidt for meget. Vores psykologer i dag kan allerede det, der skal til.”

Privatpraktiserende psykolog Jørn Laursen, der har specialiseret sig i livskriser, er langt hen ad vejen enig. Men der kan være behov for større opmærksomhed på og forståelse for, at overgangsfasen for nogle kan få alvorlige konsekvenser, som det er bedre at handle på før end siden.

”Jeg oplever, at folk først søger hjælp senere, når de for eksempel har udviklet et stort alkoholforbrug eller har en begyndende depression. I løbet af samtalerne finder vi så ud af, at de ting har rod i en overgangsfase, som aldrig rigtig er lykkedes for dem. De mennesker vil selvfølgelig have glæde af at handle tidligere.”