Afslutningsdebatten er Christiansborgs sidste skoledag

Siden 1979 er folketingsårets afslutning og starten på sommerferien blevet markeret med afslutningsdebatten, som finder sted på Christiansborg onsdag. Debattens frie form har gjort den vellidt blandt partierne, mener ekspert

Som statsminister er Lars Løkke Rasmussen første taler ved debatten, hvor han traditionen tro bliver efterfulgt af ordførere fra de resterende partier. Arkivfoto.
Som statsminister er Lars Løkke Rasmussen første taler ved debatten, hvor han traditionen tro bliver efterfulgt af ordførere fra de resterende partier. Arkivfoto. . Foto: Bax Lindhardt.

Karamelkastning er blevet en tradition på mange skoler, når klokken ringer til sommerferie for landets 9. klasser. Lige sådan er det blevet en fast tradition, at landets politikere mødes til afslutningsdebat, før Folketinget officielt går på sommerferie. Ligesom rammerne på 9. klassernes sidste skoledag, er rammerne under debatten på Christiansborg også mere frie end til hverdag, og traditionen går langt tilbage.

”Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?”.

Engang var det Anker Jørgensen (S), der skulle svare på spørgsmålet. Senest var det Helle Thorning-Schmidt (S). Og onsdag er det Lars Løkke Rasmussen (V).

For nogenlunde sådan har forespørgslen lydt siden 1979, hvor Folketingets første afslutningsdebat fandt sted. Som statsminister er Lars Løkke Rasmussen første taler ved debatten, hvor han traditionen tro bliver efterfulgt af ordførere fra de resterende partier. Der bliver gerne holdt to eller tre store debatter i løbet af et folketingsår. Hvor åbningsdebatten er en følge af Grundloven, er afslutningsdebatten en tradition, Folketinget selv har skabt.

Formelt set er afslutningsdebatten bygget op omkring en almindelig forespørgsel og fungerer på samme måde, som når en minister med ansvar for et bestemt område bliver stillet et specifikt spørgsmål til området. Men med afslutningsdebatten er der mulighed for at drøfte den generelle politiske situation, og debatten adskiller sig også fra de andre debatter, mener lektor ved institut for samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen.

”Det er i virkeligheden den debat, der er friest i formen. Det er et tilbageblik på året, der er gået, hvor man kigger på, hvad er der sket, hvad har vi foretaget os, og hvor står vi nu. Det betyder, at der ikke rigtigt er grænser for, hvilke emner der kan tages op. På den måde afspejler afslutningsdebatten altid tidens dagsorden,” siger Flemming Juul Christiansen.

Før afslutningsdebatten blev indført i 1979, var der helt tilbage til 1954 tradition for at bruge tillægsbevillingslovsdebatten, der ifølge Grundloven skal supplere finansloven og vedtages i det efterfølgende finansår, til at debattere de overordende emner, forklarer Flemming Juul Christiansen. Afslutningsdebattens frie form er især brugbar for oppositionspartierne, vurderer lektoren. For mens det på lovgivningsområdet er regeringen, der er dagsordensættende, har oppositionen ved afslutningsdebatten mulighed for at komme til orde.

”Alle partier bruger debatten til at fremsætte de sager, de selv synes er vigtigst, og oppositionen vil kritisere regeringen og forsøge at tage de sager op, de synes er uheldige for regeringen,” siger lektoren.

Ifølge Flemming Juul Christiansen er de emner, de politiske partier vil bringe op, ofte områder, hvor de adskiller sig fra andre partier. På den måde bruger partierne debatten til at markere forskelle mellem sig selv og andre partier. Og når partier og folketingsmedlemmer gerne vil bidrage med hver sit til debatten, kan det blive en lang affære. Afslutningsdebatten begynder klokken 9 om morgenen og varer ofte til midnat.

Kaare R. Skou, der er journalist og tidligere politisk redaktør på TV 2 har med sin gang på Christiansborg fulgt mange afslutningsdebatter gennem tiden. Nogle år har man på forhånd kunnet se, at et enkelt tema vil præge afslutningsdebatten, men det mener journalisten ikke er tilfældet i år. Han vurderer, at debatten traditionen tro vil være præget af god stemning.

”Afslutningsdebatten plejer at være rimelig fredelig. Nu er det tid til, at politikerne puster ud efter en travl maj måned, og der er ikke nogen, der er interesserede i at trække tiden mere ud, men nu glæder alle sig til at gøre status og så puste ud,” siger Kaare R. Skou.

Og selvom debatten markerer afslutningen på folketingsåret, kan politikerne ikke helt gå på sommerferie.

”Det er folketingssalen, der går på sommerferie, ikke politikerne. Udvalgsarbejdet fortsætter, og ministrene har store arbejdsopgaver tilbage, før de går på sommerferie,” siger Kaare R. Skou.