Private og offentlige virksomheder skriger på mere flere medarbejdere, og de politiske forhandlinger om at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet er gået ind i slutfasen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har nu til samtlige partier i Folketinget sendt et udkast til forligstekster, som Kristeligt Dagblad har set.
Flere kilder bekræfter imidlertid, at to knaster fortsat står i vejen for, at Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance går med i en bred aftale over midten med regeringen. En aftale, som ellers skal øge udbuddet af arbejdskraft med 11.000 personer, fremgår det.
Den ene knast er, at regeringen fortsat insisterer på at forhøje de lediges dagpengesats under de første tre måneders arbejdsløshed med 3.649 kr. månedligt. Den anden knast er, at loftet for fradrag for a-kassekontingent forhøjes fra 6000 kr. til 7000 kroner om året - en gave til fagbevægelsen, som ikke øger arbejdsbuddet, lyder det fra borgerlige kilder.
Både Dansk Folkeparti og De Radikale er imidlertid klar til at acceptere de to forslag.
Regeringen har gennem længere tid forhandlet om at få aftale med sine støttepartier, og først for nylig er de borgerlige blevet inviteret med ind i forhandlingslokalet.
Et af de for regeringen ideologisk kritiske forslag er ønsket om at sænke den såkaldte beløbsgrænse for lønninger til udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. I dag skal man som udlænding herfra tjene mindst 445.000 kroner årligt for at få et job i Danmark, men statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede i sin nytårstale for, at grænsen kunne sænkes.
I aftaleudkastet med titlen "Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft" er der endnu ikke sat et konkret beløb på, men der er lagt op til, at det skal sænkes midlertidigt i en to-årig periode fra 1. juli i år.
Samtidig er regeringen klar til at gøre den såkaldte positiv-liste over uddannelser, som giver adgang til Danmark, længere. Desuden lægges der op til, at mindre virksomheder med ned til ti ansatte kan hente flere udenlandske kolleger via en ubureaukratisk "fasttrack-ordning". I dag skal virksomhederne have mindst 20 ansatte for at anvende den.
Det understreges, at medarbejdere skal ansættes på danske løn- og overenskomstvilkår, men både venstrefløjen og Dansk Folkeparti har været kritiske over for en lavere beløbsgrænse. Dansk Folkeparti vil ikke være med til det, og hvis regeringen ikke får de øvrige blå partier med i en samlet aftale, kan den få svært ved at samle et flertal.
Bortset fra DF støtter de borgerlige eller både dette og flere andre dele af regeringens forligsudkast varmt. Det gælder for eksempel forslaget om at sænke dimittendsatsen for nyuddannede, arbejdsløse akademikere. Ifølge aftaleudkastet skal satsen for personer under 30 år sættes ned til 9.514 kr. om måneden efter de første tre måneders ledighed. Over 30-årige kan få 12.018 kr. pr. måned, mens man ikke vil sænke satsen for forsørgere.
Samtidig fremgår det, at den maksimale dagpengeperiode for dimittender skal halveres fra to til et år, og at der skal stilles et "sprogkrav" for at kunne få udbetalt pengene. Endelig skal studerende også have mulighed for at tjene 4000 kroner mere om måneden end i dag, uden at de trækkes i Statens Uddannelsesstøtte. Det skal få flere til at tage studiejob.
En anden væsentlig del af aftaleudspillet er, at modregningsreglerne for folkepension og sociale pensioner skal lempes. Ægtepar og samlevende kan i dag opleve, at der bliver modregnet kraftigt i pensionen, hvis den ene ægtefælle fortsætter med at arbejde, når den anden er gået på pension. Så nu vil man fjerne modregningsreglerne for at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Der lægges desuden op til, at folkepensionister skal kunne arbejde uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb. Også det skal lokke flere ældre til at forblive på arbejdsmarkedet, og det vil samtidig forenkle pensionssystemet.
I forhold til kontanthjælpsmodtagere skal der indføres en skattefri jobpræmie på 5000 kroner for dem, der har modtaget kontanthjælp i mellem et og tre år, men som har været i stand til at arbejde sammenhængende i et halvt år.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger mødes finansministeren i dag med partierne for at forhandle videre. Angiveligt er de fire borgerlige partier enige om, at regeringen enten må trække forslagene om højere dagpenge og højere fradragsret for a-kassekontingenter - eller tilbyde dem noget til gengæld for de to upopulære forslag, for eksempel en højere topskattegrænse. Den tredje løsning er at forsøge at få en aftale med støttepartierne og Dansk Folkeparti uden Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.