Prøv avisen

Aftenskoler går fra dannelse til mental sundhed

Aftenskolerne medfører i højere grad mental trivsel end demokratisk engagement, viser ny undersøgelse. På billedet ses et aftenskolehold i madlavning fra 1969.

Undersøgelse viser, at aftenskoleelever mere føler, at undervisningen giver personlig glæde og trivsel end indsigt og engagement i samfundet. Ifølge forsker bør aftenskolerne revidere deres grundfortælling

I mange år har det været debatteret, om aftenskolernes undervisning er så alment dannende og demokratisk engagerende, som politikerne synes, den skal være. Det mener oplysningsforbundene, men spørger man kursisterne, hvad de får ud af at gå på aftenskole, svarer kun hver tiende, at de bliver engageret i samfundet. Til gengæld går 9 ud af 10 glade fra timerne, og det ser ud til, at det i dag er mental sundhed frem for almen dannelse i traditionel forstand, der er aftenskolernes eksistensberettigelse.

Det siger Henriette Bjerrum, chefanalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning og medforfatter til rapporten ”Mental sundhed og øget trivsel – aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune”, som blandt andet bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1088 kursister, 109 undervisere og 36 bestyrelsesmedlemmer fra aalborgensiske aftenskoler.

”Når vi spørger kursisterne, hvordan de vurderer deres udbytte af undervisningen, svarer kun 15 procent, at de får viden om samfundet, og kun 9 procent oplever, at de bliver samfundsmæssigt engageret. Men når vi spørger, hvad de faktisk får ud af det, kan vi se en række effekter, som spiller fint sammen med tidens bestræbelser på for eksempel at fremme folkesundhed og modvirke ensomhed,” siger Henriette Bjerrum.

Hendes pointe er derfor ikke, at aftenskolerne er blevet samfundsmæssigt unyttige. Men nytten handler mere om sundhed og trivsel end om kultur og samfund. Samlet set viser rapporten, at 45 procent af aftenskoleeleverne i Aalborg går til sundhedsrelaterede kurser, mens kun tre procent går på aftenskolehold under kategorien kultur. Alligevel hører aftenskolerne under kulturområdet og ikke sundhedsområdet. Både i kommunerne og på ministerielt plan.

”Der er brug for at revidere den store fortælling på landsplan og i oplysningsforbundene om, hvad aftenskoler gør godt for. Fortællingen om det direkte politiske og samfundsmæssige engagement støder sammen med den virkelighed, de fleste oplever på kurserne,” siger Henriette Bjerrum.

Hun peger på, at der er sket et markant fald i, hvor mange kursister der går op i, hvilket oplysningsforbund der udbyder kurset. Engang var det en selvfølge, at socialdemokrater gik hos AOF og Venstrefolk hos LOF. Men i dag betegner 92 procent af kursisterne oplysningsforbundets politiske ståsted som ”slet ikke vigtigt”. I 1998 var andelen kun 40 procent.

Per Paludan Hansen er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd og landssekretariatsleder i LOF. Han oplyser, at det ikke kun er i Aalborg, men over hele landet, at en stigende andel af kursisterne vælger hold inden for kategorier som sundhed, sund kost og bevægelsesfag som yoga.

”Tidens meget stærke sundhedsbølge og alle tendenserne til, at det enkelte menneske arbejder med at optimere sit eget liv, bliver i høj grad afspejlet i folkeoplysningen,” siger han.

Alligevel mener Per Paludan Hansen ikke, at der er brug for at forstå aftenskolerne på en helt ny måde. For lige siden Rødding Højskole blev grundlagt i 1844, har den danske folkeoplysning bygget på et princip om, at eleverne søger den undervisning, de føler, de har brug for – og så følger det politisk engagerende og fællesskabsskabende med – uden at kursisterne altid selv er klar over det. Modsat folkehøjskolerne er aftenskolerne dog ikke underlagt et politisk krav om, at halvdelen af den enkelte elevs undervisning skal være alment dannende.

”Vi er helt på det rene med, at det ikke er i aftenskolen, man lærer om regeringens 2025-plan, og at kun få vælger yoga-hold ud fra politisk ståsted. Men alligevel betyder det meget, at der sidder nogle folk i bestyrelserne, som i AOF typisk er rekrutteret fra faglige organisationer og i LOF fra Venstre. Det betyder, at de træffer holdningsbaserede valg om, hvad aftenskolen skal tilbyde, og ud over holdundervisning i yoga arrangerer de også debatskabende aktiviteter,” siger Per Paludan Hansen.