Aftensmaden er blevet fællesskabets kerne

Trods normskred er det stadig en afgørende værdi for langt de fleste at spise aftensmad med andre omkring et bord, viser ny måling. Derfor bør vi vise mere respekt for fællesmåltidet på plejehjem, sygehuse og skoler, mener forsker

Udover at sige tak for mad, er det vigtigste for danskerne nemlig at spise sammen omkring et bord, viser en ny undersøgelse.
Udover at sige tak for mad, er det vigtigste for danskerne nemlig at spise sammen omkring et bord, viser en ny undersøgelse. Foto: Asger Ladefoged/ ritzau scanpix/ arkiv.

Hvad anser vi egentlig for at være god bordskik?

Det er nu for første gang blevet målt af Madkulturen, en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. Og svarene handler om andet og mere end at sidde pænt og ikke tale med mad i munden. For udover at sige tak for mad, er det vigtigste for danskerne nemlig at spise sammen omkring et bord.

Det er sikkert en selvfølge for mange, men i en tid, hvor stadig flere bor alene og gerne spiser aftensmad foran fjernsynet eller computeren, er det en tradition under pres. Og det er i sig selv nok en af grundene til, at 80 procent af de adspurgte ser det som en vigtig eller meget vigtig bordskik at spise sammen, mener Caroline Nyvang, der forsker i blandt andet madkultur hos Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

En anden forklaring er, at danske børn har noget nær verdensrekord i at komme tidligt i institution – og i at være der i mange timer. I det hele taget tilbringer vi stadig mere tid væk fra familien, og det har gjort behovet for et socialt samlingspunkt i familien ekstra presserende. Her har aftensmåltidet vist sig at være det mest ladsiggørlige tidspunkt at indhente noget af det forsømte.

”Aftensmåltidet handler i dag mere end nogensinde om andet og mere end at blive mæt. Det er de fleste familiers samlingspunkt og har derfor opnået status som et socialt og dannelsesmæssigt centrum. Det er i høj grad her, vi forsøger at opdrage vores børn til at opføre sig efter bestemte normer, og her, vi søger den meningsfulde samtale,” siger Caroline Nyvang.

Grafik: Anne-Sofie Christensen
Grafik: Anne-Sofie Christensen

På den måde er den nye undersøgelses resultater en markant understregning af, at danskerne ønsker at tage aftensmåltidet særdeles seriøst. Den viser også, at vi faktisk gør det i praksis. Godt nok spiser hver fjerde dansker alene, men det er langt færre end i alle andre lande uden for Skandinavien. Og denne unikke madkultur bør vi som samfund tage konsekvensen af i langt højere grad, mener Helle Brønnum Carlsen, lektor i madkundskab på professionshøjskolen UCC og ph.d. i mad og æstetik.

Helt konkret bør man lade det fælles måltid nyde mere respekt på landets plejehjem, sygehuse, folkeskoler og andre offentlige institutioner. Eksempelvis ved at gøre det lettere at invitere gæster til at spise sammen med sig.

”Vi har længe haft fokus på madens sundhedsmæssige indhold, men denne undersøgelse er et markant udtryk for behovet for at flytte fokus til måltidet som en social og kulturel ressource. Og en løftestang i forhold til at udligne uligheden i sundhed, for det er velkendt, at jo mere vi spiser med andre, jo sundere spiser vi,” siger hun.

Og netop disse muligheder er direktør for Madkulturen, Judith Kyst, også optaget af. Blandt andet viser undersøgelsen, at den gruppe, der ofte spiser alene, typisk ikke har særligt faste normer omkring måltidet og ofte har usunde vaner, påpeger hun.

”Det er nu blevet ekstra tydeligt, hvor stort sundhedsmæssigt potentiale vores skikke omkring aftensmåltidet faktisk har. Ikke bare fysisk, men også mental sundhed, så det vil være et pejlemærke for os fremadrettet i forhold til at skabe den bedste, mulige madkultur i Danmark.”