Prøv avisen

Afviste asylansøgeres vilkår er til debat i hele Skandinavien

Udrejsecenter Sjælsmark er under voldsom beskydning fra politikere og organisationer for dårlige vilkår for især børnene. Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark har mødt kraftig kritik, og også i Norge og Sverige diskuteres vilkår for afviste asylansøgere, som ikke vil eller kan rejse hjem

Udrejsecenter Sjælsmark er under voldsom beskydning fra politikere og organisationer for dårlige vilkår for især børnene.

Men også hos vores nordiske naboer møder afviste asylansøgeres levevilkår kritik, alt imens man ihærdigt forsøger at få gennemført hjemsendelser. I Norge har man et udrejsecenter i den tidligere militærlejr Trandum lidt nord for Oslo. Sverige har ikke deciderede udrejsecentre, men afviste asylansøgere, der vil unddrage sig hjemsendelse, kan havne på detentionscentre i fængsler med udgangsforbud, som der lige nu findes fem af i landet.

Ifølge Morten Lisborg, asyl- og migrationsekspert samt medejer af firmaet Migration Management Advice, som blandt andet har rådgivet Socialdemokratiet i asylpolitiske spørgsmål, kæmper Sverige og Norge med de samme udfordringer vedrørende udrejsecentre og hjemsendelser.

”Norge og Sverige står fuldstændig med de samme udfordringer, når det handler om det overordnede problem: udvisningen af afviste asylansøgere. Debatten drejer sig også om kartofler og broccoli, leveforholdene som motivationsfremmende foranstaltninger, og hvor langt man kan gå på det nationale plan, moralsk, etisk og så videre, men grundlæggende handler det om en helt anden ting. Nemlig de tusindvis af afviste asylansøgere i europæiske lande, som man har meget, meget svært ved at sende ud,” siger Morten Lisborg.

Jan-Paul Brekke, asyl- og migrationsforsker hos Norsk Institut for Social Forskning i Oslo, peger på flere lighedspunkter mellem den ophidsede danske debat om Sjælsmark og den, der er i Norge om udrejsecentret Trandum.

”Der er diskussioner omkring forholdene, især for børnene og andre sårbare migranter. Trandum er anderledes end Sjælsmark i den forstand, at der ikke kun sidder mennesker, der har fået afslag på asyl, men alle slags udlændinge, der afventer udvisning,” siger Jan-Paul Brekke, som fortæller, at beboerne på Trandum ikke må bevæge sig frit rundt, som det er tilfældet på Sjælsmark, hvor beboerne kun har pligt til at overnatte der.

Trandum har udgangsforbud 24 timer i døgnet.

”Det er den store forskel fra Sjælsmark set fra et juridisk perspektiv. Trandum er ikke et fængsel, men lige på det punkt er det ligesom et,” siger Jan-Paul Brekke.

I Sverige kan man ende på et af detentionscentrene i landet, hvis det vurderes, at der er risiko for, at man flygter eller går under jorden. Her må børn dog kun opholde sig i 72 timer inden udrejse, og forholdene har mødt skarp kritik.

Annika Lindberg, ph.d.-studerende på Bern Universitet i Schweiz, der forsker i dansk og svensk håndtering af migranter, og som med en dansk kollega har udgivet en rapport om Sjælsmark, fortæller, at svenskerne lige nu diskuterer, hvorvidt man skal følge Danmarks eksempel med udrejsecentre. Selvom man kan bo uden for detentionscentrene i Sverige, får man frataget økonomiske tilskud og inddraget adgangen til en bopæl, hvis man inden for en given periode efter afslag på asyl ikke er rejst ud af landet.

”Og det sætter mange i nød. Der er især i den offentlige debat bekymring for, at uledsagede mindreårige ender i sort arbejde eller involveres i kriminalitet. En regeringsrapport udgivet i 2018 undersøger derfor muligheden for at etablere asyl- og udrejsecentre i lighed med den danske model for at øge kontrollen, og det er en tendens, vi ser i adskillige europæiske lande, herunder Tyskland og Schweiz,” siger hun.

Når det gælder om at motivere folk til at rejse hjem, står Norge og Sverige grundlæggende i samme dilemma som Danmark, forklarer både Jan-Paul Brekke og Annika Lindberg.

Dels med at lave hjemsendelsesaftaler med de forskellige lande, men også med at finde den rette balance for, hvor hårde vilkårene for de afviste asylansøgere skal være.

“Måske motiverer du folk til at rejse hjem ved at gøre forholdene forfærdelige, men du risikerer også at skabe interne konflikter,” siger Jan-Paul Brekke, og Annika Lindberg tilføjer:

”De her steder er skabt til at blive kritiseret. Det er ikke kriminelle mennesker. De er under et stort pres og ved ikke, hvor længe de skal være der, samtidig med de frygter udlevering til hjemlandet, hvilket skaber en stor angst,” siger hun.