Vejen til præstekjolen bliver nu kortere for akademikere, der for eksempel har en humanistisk kandidatuddannelse, men drømmer om at stå på prædikestolen i den danske folkekirke.
Hidtil har kravet til præstekraven – med få undtagelser – været, at man havde gennemført både en teologisk kandidatuddannelse og pastoralseminariet. Men nu tegner der sig et politisk flertal for et nyt forslag fra kirkeminister Joy Mogensen (S), der vil gøre det muligt at omskole akademikere med en anden kandidatuddannelse til at blive præster i folkekirken ved hjælp af et nyt teologisk efteruddannelsesforløb på tre år.
Blandt andre De Radikales kirkeordfører Marianne Jelved (R) bakker op om forslaget, som hun selv har fået indflydelse på:
”Jeg har været meget betænkelig ved idéen om at ville omskole akademikere til præster på tre år. Men forslaget har fået det indhold, som vi ønskede – blandt andet ved, at ansøgerne skal have græsk, så de selv kan fortolke grundteksten. Og jeg synes også, at paragraf 2 er blevet bedre og mere omfattende, så de skal nu også have græsk,” siger Marianne Jelved med henvisning til den allerede eksisterende såkaldte paragraf 2-ordning, som har givet enkelte ansøgere med særlige forudsætninger hurtigere adgang til præstegerningen.
Med den kommende nye efteruddannelse af akademikere, der gerne vil være præster, skal ansøgerne udover et individuelt forløb også på pastoralseminariet.
Under den tidligere borgerlige regering fik folkekirken afslag på en lignende ordning, blandt andet fordi flere politikere ikke følte sig overbevist om, at problemet med præstemangel ikke kunne løses på anden måde gennem de ordninger, som allerede fandtes. Men Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm støtter stadig forslaget, som altså nu har et sikkert flertal i Folketinget.
”Det er et forslag, som oprindelig kommer fra præstemangelsudvalget, mens vi sad i regering. Dengang støttede vi det også, og det gør vi fortsat. For os er det vigtigt, at efteruddannelsen får en vis faglighed, men vi er åbne overfor, at den for eksempel kan struktureres sådan, at det er muligt at have arbejde ved siden af, at man efteruddanner sig,” siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at hun derudover gerne vil forbedre mulighederne for at beholde præsten, når han eller hun er fyldt 70 år.
Hos Landsforeningen af Menighedsråd peger formanden, Søren Abildgaard, på, at mange præster i dag allerede går på pension som 65-årige, så man kunne afhjælpe noget præstemangel ved gøre det attraktivt at blive i jobbet som sognepræst, men selv er han ellers tilfreds med forslaget fra kirkeministeren.
”Selvfølgelig vil der være forskel på, om man kommer med en fuld teologisk kandidateksamen på fem eller seks år bag sig eller en særligt tilrettelagt uddannelse. Men så kommer de til gengæld med en anden livserfaring og en anden akademisk erfaring,” siger Søren Abildgaard til Ritzau.
For regeringen er tiltaget også et spørgsmål om at skabe balance mellem land og by, så der bliver mulighed for kirkelig betjening i hele landet. Og kirkeministeren lægger samtidig op til, at der kan komme flere initiativer, som kan øge antallet af præster.
“Jeg har også aftalt med Folketingets kirkeordførere, at vi følger udviklingen nøje og ser på, om vi kan gennemføre andre tiltag end lovgivning, som kan bidrage til at imødegå præstemanglen,” forklarer Joy Mogensen i en pressemeddelelse.
Den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken vil ifølge lovforslaget træde i kraft i 2021 og foreløbig gælde i 10 år. Herefter skal bestemmelsen tages op til revision.