Akademikere tager magten på Borgen

Kun ni procent af befolkningen har en universitetsuddannelse, men mere end hveranden folketingspolitiker er akademiker

Langt fra Christiansborg. Slagteriarbejdere og andre ufaglærte udgør kun seks procent af de nye folketingspolitikere, mens mere end hveranden er akademiker. Her ses slagteriarbejdere ved opskæringen af skinker på Tican Slagteri i Thisted.
Langt fra Christiansborg. Slagteriarbejdere og andre ufaglærte udgør kun seks procent af de nye folketingspolitikere, mens mere end hveranden er akademiker. Her ses slagteriarbejdere ved opskæringen af skinker på Tican Slagteri i Thisted. Foto: Henning Bagger.

Akademikerne har sat sig på 53 procent af pladserne i folketinget, selvom kun ni procent af de voksne danskere har en uddannelse fra et universitet.

Det viser en gennemgang, som Fagbladet 3F har foretaget.

LÆS OGSÅ: Stem også på postbudene

Til gengæld er der langt mellem sosu-assistenter og tømrere.

Blot 13 procent af de valgte har en kort uddannelse, er faglærte eller ufaglærte. Det til trods for, at det er højeste uddannelse for 64 procent af danskerne.

Den næstestørste gruppe er politifolk, lærere og andre med en mellemlang uddannelse. De udgør 14 procent af danskerne, men sidder på 21 procent af pladserne.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har begge syv medlemmer med faglært eller ufaglærte baggrund. Venstre har fire, heriblandt to bankfolk. Mens Enhedslisten har fået tre ufaglærte valgt, og SF har en enkelt ufaglært, nemlig deres gruppeformand Ole Sohn.

Andel medlemmer af folketinget. I parentes andel af den voksne befolkning

1. Akademikere: 53 pct. (9)
2. Mellemlang uddannelse: 21 pct. (14)
3. Faglærte/kort uddannelse: 7 pct. (40)
4. Ufaglærte 6 pct. (24)