Prøv avisen

Aktieprofessor elsker følelsen af at vide noget, ingen andre ved

Lasse Heje Pedersen er professor i finansiering ved Copenhagen Business School og en af Danmarks mest anerkendte økonomer internationalt. Hans forskning kredser om de finansielle markeder, og tilbage i 2011 blev han kåret til Europas bedste økonom under 40 år. Foto: Jens Welding Øllgaard

Han blev professor i New York i begyndelsen af sine 30’ere og rådgav den amerikanske centralbank ved finanskrisens begyndelse. Lasse Heje Pedersen er i dag globalt anerkendt for sin forskning i finansmarkederne og beviser med teateranalogier og sin afsløring af mesterinvestoren Warren Buffets hemmeligheder, at ”finansiering” er mere farverigt, end det lyder

Forestil Dem en aften på Det Kongelige Teater.

På den gamle scene er stykket endnu i fuld gang, festlighederne har varet længe, for operaen er Wagners ”Mestersangerne i Nürnberg” og spiller nu på femte time. Hen mod slutningen, midt i operaens midsommerscene, råber en publikummer, at ”det brænder”. Panik opstår. Alle løber mod udgangen. Panikken fører til kaos, for hvis alle løber, risikerer nogle at blive trampet ned undervejs.

Scenen er frit opfundet. Men forestil Dem så at være virkelighedens Lasse Heje Pedersen i sommeren 2007.

Han var ikke i teatret, men studerede udviklingen på aktiemarkedet. Og godt det samme. For investorerne løb efter udgangen, billedligt talt. I sommeren 2007 led de amerikanske banker store tab på de såkaldte ”subprime-lån”, en type højrisikolån på fast ejendom, som mange boligejere ingen mulighed havde for at betale tilbage på grund af især stigende renter. Panikken bredte sig. Investorer solgte ud til enhver pris, og situationen forværredes. Resten er historie.

Et fyldt teater øger risikoen for ikke at nå udgangen, og på samme måde stiger risikoen for tab, jo flere der vil af med deres dårlige investering. Den danske økonom Lasse Heje Pedersen var i sommeren 2007 netop begyndt at arbejde på fuld tid hos den amerikanske kapitalforvalter AQR, og i sin seneste bog skriver han, at ”min første oplevelse som hedgefond-manager var at se hundredetusinde millioner dollars forsvinde”.

Fænomenet og teateranalogien har Lasse Heje Pedersen beskrevet i forskningspapiret ”When Everyone Runs for the Exit”. En boble var bristet, og USA oplevede en likviditetskrise, da omsætteligheden af værdipapirerne styrtdykkede.

Netop likviditetskriser havde Lasse Heje Pedersen i forvejen et særligt kendskab til. Han havde forsket i dem, ja, han var ligefrem professor på New York University og en af dem, som den amerikanske centralbank spurgte til råds i krisestunden. Lasse Heje Pedersen var 34 år.

”Det var en rystende oplevelse,” siger han:

”Det bekræftede nogle af de mekanismer, jeg havde forsket i, men det gjorde nu ikke oplevelsen til en fornøjelse.”

I dag er den nu 44-årige Lasse Heje Pedersen, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School, en af Danmarks mest anerkendte økonomer internationalt. Hans forskning kredser om de finansielle markeder, og tilbage i 2011 blev han kåret til Europas bedste økonom under 40 år ved den prestigefyldte Bernácer-prisuddeling. På cv’et tæller en ph.d. fra det amerikanske Stanford University, og på omslaget til hans seneste bog høster han rosende omtale fra blandt andre Jeremy Stein, der er tidligere direktør i den amerikanske centralbank.

Rejsen dertil begyndte han som helt ung.

”Sammen med en kammerat handlede jeg lidt med nogle aktier i folkeskolen,” siger Lasse Heje Pedersen og tilføjer, at ”det nu ikke var med den helt store succes.”

Interessen for de finansielle markeder var ikke sået hjemmefra, men ”jeg tror, at mange i min verden er interesserede i matematik og statistik og sandsynlighedsregning”, siger han og uddyber:

”Så begynder de at interesse sig for kortspil, kasino og poker, og verdens største kasino er på en eller anden måde de finansielle markeder.”

Lasse Heje Pedersen var et klogt hoved fra begyndelsen. Læring fandt han let. Karriereoptionerne var derfor mange, men han fortryder ingenlunde at have investeret sine professionelle kræfter i forskningen. For forskningsarbejdet giver ham mulighed for at ”få en ny idé, som ingen andre i verden har haft”.

”En ret fascinerende følelse er, når man starter på et forskningsprojekt og kommer frem til en ny indsigt og så kan tænke, at ’lige nu er jeg måske den eneste i verden, der ved lige præcis det her’,” siger Lasse Heje Pedersen fra sit kontor på Copenhagen Business School.

På væggene hænger et misundelsesvækkende antal hædersbevisninger i glas og ramme. Herunder den danske EliteForskprisen og mediemastodonten Thomson Reuters anerkendelse af ham som en af verdens mest indflydelsesrige forskere. Han er stolt over hæderen, siger han, men ”i perioder har jeg også været træt af fokussen på priser”.

”Da jeg læste, var der mange, der sagde til mig, at ’du skal jo bare have 13’. Det blev et pres, jeg følte blev skubbet på mig udefra, for jeg havde jo ikke annonceret, at jeg altid ville have 13. Og senere i min karriere begyndte mange at sige, at ’du vinder jo den og den pris’. Jeg havde ikke sagt, at det hele handlede om at vinde priser, men mere om at lave noget meningsfuld forskning.”

Hædersbevisningerne er da også kun misundelsesvækkende, hvis man ikke kendte til de anstrengelser, han har gjort sig på vejen til toppen. Efter uddannelsen i matematik og økonomi fra Københavns Universitet rejste Lasse Heje Pedersen til USA for at skrive en ph.d. i finansiering. Han ville prøve at blive en af verdens førende forskere, ”og det er jo lettere at blive, hvis man omgås de andre førende forskere”, siger han.

Efter møje og besvær endte han på det prestigefyldte Stanford University og mødte der et studiemiljø, hvor al slendrian blev parkeret uden for campusset. Lasse Heje Pedersen husker tilbage på den første fest, han deltog i på universitetet. Her blev der udbudt gratis fadøl, et tilbud, han næppe tror var gået de studerendes ganer forbi hjemme i Danmark.

”Men folk gik hurtigt, og jeg stod nærmest alene tilbage klokken 23.30, fordi alle skulle hjem og læse søndag morgen,” siger han.

Presset gik op for Lasse Heje Pedersen, og ”på det første semester tog jeg nogle af de sværeste fag, der overhovedet findes på Stanford.”:

”Jeg tog det sværeste fag i finansiering, det sværeste fag i sandsynlighedsregning, det sværeste fag i økonometri.”

Han blev ph.d. i 2001 og har i særlig grad forsket i likviditetsrisiko siden da. Altså faren for, at en investering ikke kan sælges hurtigt nok til at undgå tab – en risiko, Lasse Heje Pedersen til fulde så virkeliggjort ved finanskrisens begyndelse i 2007. Han forsker også i, hvad der afgør prisudviklingen på aktier, og har i den forbindelse regnet sig frem til – med allehånde forbehold – at aktier, der er faldet i kurs i mere end fem år og derefter steget i pris i mere end et år, som oftest er en god investering.

Og så har han studeret, hvilken strategi, der har gjort amerikaneren Warren Buffet til mesterinvestoren over dem alle. En kuriositet, ville nogle måske påstå, men vigtig viden for os alle, mener Lasse Heje Pedersen.

”Jeg tror, at mange almindelige mennesker tænker på, hvordan de skal spare op til deres pension, og om deres pensionsselskab nu gør de rigtige ting. Mange af pensionsselskaberne følger forskningen for at prøve at sikre det bedst mulige afkast til den her pensionskasse. Og der kan man jo tage ved lære af de ting, der har virket historisk, og herunder er det meget interessant at kigge på én af dem, der har gjort det allerbedst. Kigge på, hvad har han gjort, og hvad man kan lære af hans succes,” siger Lasse Heje Pedersen.

Han erkender, at man ikke kan ”eliminere” risikoen for en krise. Men håber, at hans forskning kan modvirke begivenheder som den, der opstod, da investorerne løb mod udgangen i sommeren 2007.