Prøv avisen

Al Jazeera lejer sig ind i ny moské i København

Philip Roths amerikanske trilogi består af romanerne ”Amerikansk pastorale” (1997), ”Jeg blev gift med en kommunist” (1998) og ”Den menneskelige plet” (2000), der også er filmatiseret med Anthony Hopkins i hovedrollen. Der er tale om tre sammenhængende værker med tre overordnede temaer: terrorisme, kommunisme og puritanisme. Roth bor i delstaten Connecticut og er den eneste nulevende amerikanske forfatter, som får sine værker udgivet i en omfattende og definitiv udgave af samleværket ”Library of America”. – Foto: Thomas Lekfeldt

Den arabiske tv-kanal vil sende fra et tv-studie i den nye stormoské på Nørrebro, hvis aftale falder på plads

Siden 2006 har det været muligt at modtage den arabiske tv-kanal al-Jazeera via satellit, og nu kommer den Qatar-ejede tv-station endnu tættere på vores hjemlige breddegrader.

Al-Jazeera vil nemlig leje sig ind i et nyt tv-studie, som Dansk Islamisk Råd åbner i den nye stormoské på Nørrebro.

Det bekræfter formanden for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, over for Ritzau.

- Vi opretter et tv-studie i vores mediecenter til liveoptagelser, og vi har et samarbejde i gang med al-Jazeera, siger Mohamed Al Maimouni, der samtidig understreger, at den endelige aftale med al-Jazeera første falder på plads senere på efteråret.

Han bliver nu også kontaktperson for al-Jazeera i Danmark.

Ud over al-Jazeera vil andre tv-stationer formentlig også benytte sig af studiet i stormoskéen.

Den 6800 kvadratmeter store moské er ved at blive færdiggjort i Rovsingsgade på ydre Nørrebro i København. Ud over et mediecenter, vil den blandt andet indeholde et dagcenter for muslimske ældre, aktiviteter for unge og et stort indendørs legeland for børn.