De færreste danske politikere er forbavsede over konklusionerne i den sjette statusrapport fra FN’s internationale klimapanel. Men mens nogle udtrykker ”dyb bekymring”, tager andre det forholdsvis let.
Rapporten slår fast, at mennesker definitivt har bidraget til klimaforandringerne, at indlandsisen og gletsjeres synkrone afsmeltning kan betyde en stigning på flere meter i verdenshavene over de næste hundrede år, og at en temperaturstigning på 1,5 grader med al sandsynlighed kan være en realitet inden 2040.
Samtidig peger den på, at mange af de forandringer, der allerede er sket, vil være umulige at vende om i flere århundreder frem.
Klimaordfører for Enheds-listen, Peder Hvelplund, kalder rapporten ”forventelig, men dybt skræmmende”.
Han peger på, at Parisaftalen fra 2015 netop forsøgte at dæmme op for de temperaturstigninger og naturkatastrofer, som rapporten spår.
”Hvis udviklingen skal vendes, og det skal den, så skal vi først og fremmest vedtage en høj, ensartet CO2-afgift i landbrugs-, industri og transportsektoren. Det vil hjælpe med det samme,” siger han.
Der er heller ikke nogen stor overraskelse at spore hos Det Konservative Folkeparti. Partiets klimaordfører, Mona Juul, mener, at rapporten blot understreger, at der er behov for mere handling fra regeringens side. Ligesom de tidligere har gjort, efterspørger Det Konservative Folkeparti en CO2-afgift, men hvor stor den skal være, kan Mona Juul endnu ikke svare på.
”Jeg er utrolig skuffet over, at vi ikke fik lavet en aftale om en CO2-afgift inden jul til skatteforhandlingerne. For vi ved, at det er det mest effektive og det billigste. Vi har bedt regeringen om at regne på det, og der er forskel på sektorer, så når de vender tilbage, vil vi forholde os til det konstruktivt,” siger hun.
Ifølge Det Konservative Folkepartis ordfører er det vigtigt at understrege, at der er tale om et internationalt anliggende, og her, mener Mona Juul, at skal Danmark sætte skub i andre store nationer.
Mona Juul har dog ikke planer om at indkalde regeringen til ”endnu et nyttesløst møde”, som hun kalder det.
Hos Dansk Folkeparti er miljøordfører René Christensen enig med Mona Juul i, at andre lande har et større ansvar end Danmark.
Derudover er han hverken overrasket eller synderligt bekymret for rapportens konklusioner. Han ser gerne, at man lægger pisken og CO2afdragene på hylden og bruger guleroden til at anspore ny, grøn teknologi.
”I Danmark er vi allerede godt i gang. Vi kan sagtens lave en grøn omstilling uden at forlange. at alle pludselig lever som stenaldermennesker og ikke må køre bil eller spise kød,” siger han.
Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer, peger på, at miljøhensyn spænder ben for innovative, grønne erhvervsprojekter som private vindmøller og solceller.
”Sjældne frøer er langt mere truede af skovbrande og ekstremt vejr end af solceller og byggeprojekter. Derfor bør vi glatte processen ud, så erhvervslivet selv kan arbejde for den grønne omstilling,” siger Carsten Kissmeyer.
Han mener, at regeringen og støttepartierne lader til at være ”mere røde end grønne”.
”Hvis Venstre sad i regering, ville vi benytte det økonomiske råderum til at sætte hastigheden op på den grønne omstilling.”
Der skal langt mere drastiske midler til, mener den politiske leder af Frie Grønne, Sikandar Siddique.
”Vi foreslår klimaundtagelsestilstand, hvor statsministeren indkalder partierne, ligesom hun gjorde under corona. For det her handler også om liv eller død,” siger han.
Helt konkret mener Sikandar Siddique, at der skal indføres en ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer, og at kødproduktionen i landbruget som minimum skal halveres. Han mener, at Folketingets transportaftale fra december sidste år skal genåbnes og revideres. I stedet for at bruge pengene på ny transport og veje, mener Frie Grønnes leder, at de blandt andet skal bruges på at omstille landbruget til planteproduktion.
Ved gårsdagens pressemøde om rapporten slog klimaminister Dan Jørgensen (S) fast, at klima-alarmklokkerne burde ”bimle og bamle”.
”Danmark bør være et foregangsland,” sagde han og henviste til, at Danmarks bedste chance for at have indvirkning på klimakrisen er at påvirke andre lande til at begrænse deres udledning af drivhusgasser.
Samtidig peger han på, at de internationale reduktionsmål er for lave. Til pressemødet fremlagde ministeren dog ingen konkrete forslag til, hvordan det kunne løses.