Flere og flere danskere lever alene

Andelen af danskere, der bor og lever alene, vokser, og samfundet indretter sig i stigende grad efter den enliges livsverden, behov og ønsker. Udviklingen varsler ifølge iagttagere alene-samfundets komme

Langt over en million danskere bor og lever i dag alene. Helt præcist 506.497 mænd og 671.712 kvinder, svarende til cirka 30 procent af den samlede befolkning over 18 år. Modelfoto.
Langt over en million danskere bor og lever i dag alene. Helt præcist 506.497 mænd og 671.712 kvinder, svarende til cirka 30 procent af den samlede befolkning over 18 år. Modelfoto. .

Langt over en million danskere bor og lever i dag alene. Helt præcist 506.497 mænd og 671.712 kvinder, svarende til cirka 30 procent af den samlede befolkning over 18 år. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Andelen af danskere i såkaldte enpersons husstande er dermed steget med 14 procent siden 2001 og med hele 42 procent siden 1986.

Tallene dækker over en bred vifte af mennesker: Den fraskilte kvinde, den evige ungkarl, enken, pebermøen og den selvbestaltede eneboer. Mennesker, der vælger at leve alene, fordi de har lyst, og mennesker, der lever alene, fordi de ikke har andet valg.

Trods de mange underkategorier og forskellige motiver står én ting dog klart: Gruppen af mænd og kvinder, der bor og lever alene, er nu så stor, at den alene i kraft af sin størrelse påvirker samfundet. Supermarkeder sælger enkeltmandsfærdigretter og dagligvarer i singlestørrelser, rejseudbydere reklamerer med solorejser, og ejendomsmæglere markedsfører mindre og billigere boliger, der er tilpasset den enliges livsstil og økonomi.

Spørgsmålet er, om den voksende befolkning af enlige dermed varsler en form for revolutionering af samfundet i retning af det, man kunne kalde et alene-samfund?

”Man kan bestemt tale om en forandring, men den kan ikke forstås som en revolution. Revolutionen forudsætter en bevidst intention og en kollektiv bevægelse, og det her er netop udtryk for det modsatte: en ubevidst bevægelse, der udspringer af den enkeltes optagethed og fokus på egne behov og ulyst til at lade sig binde og indgå kompromisser,” siger sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen.

At den voksende alene-kultur er ubevidst, betyder imidlertid ikke, at den ikke er en samfundsforandrende kraft. Ungdommens ønske om at realisere sig selv på egne præmisser har det med at sætte sig fast og blive et livsvilkår i voksenlivet, og ud af det vokser en befolkning af permanent enlige mennesker, som langsomt, men sikkert forandrer samfundets strukturer og udfordrer vores opfattelse af, hvad en medlevende og engageret borger er.

”Der er så afgjort risiko for, at alene-kulturen på lang sigt kan skabe en egocentreret kultur befolket af selvoptagede og navlebeskuende narcissister, men det er ikke givet, at det nødvendigvis skal blive sådan. Alene-livet skaber ikke pr. definition mindre engagerede mennesker. Det er også en mulighed, at mennesker, der lever alene, kan bidrage med noget andet, fordi de er friere til at arbejde mere, engagere sig mere og investere mere af sig selv i andet og andre end deres nærmeste,” siger Sørine Gotfredsen, der er aktuel med bogen ”Løft blikket - nåde i narcissismens tid”.

Samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen, der har set på alene-kulturen i blandt andet bogen ”Rundt om bordet - trængte måltider og moderne livsformer”, ser heller ikke udelukkende udviklingen som en trussel mod sammenhængskraften, men som katalysator for nye former for fællesskaber.

”De seneste årtier er dét at bo alene som valg blevet normaliseret, og vi har fået en kultur, hvor de forpligtende fællesskaber er svækket, mens valgbaserede fællesskaber bliver flere og mere kraftfulde. Fordi mange bor alene, ser vi en opblomstring af netværk, hvor man udnytter, at man er mobil og fleksibel og finder sammen med andre i samme situation, hvad enten det er i en madklub, litteraturklub eller biografklub,” siger han.

Og intet tyder på, at den kultur og måde at indrette sig på er i nærheden af at nå loftet. Tværtimod. På boligmarkedet vokser efterspørgslen på det, der nu kaldes ”solist husstande” i ejendomsmæglersprog.

Det fortæller formand for Dansk Ejendomsmæglerforening Torben Strøm, der nævner ejerlejligheder med højst tre værelser, mindre rækkehuse og gårdhavehuse på mellem 80 og 130 kvadratmeter som eksempler på boliger til alene-samfundets voksende befolkning. Boliger, der i øvrigt er kommet betydeligt flere af. Tal fra Danmarks Statistik viser, at den type boliger i 1981 udgjorde syv procent af den samlede boligmasse. I 2015 var tallet næsten fordoblet til 13 procent.

Samtidig arbejder de store supermarkedskæder på højtryk for at udvide sortimentet af single-egnede varer, mens rejsebureauerne øger udbuddet af solo- og singlerejser.

Og hos butikskæden Coop fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at man planlægger at følge op på succesen med lanceringen af de såkaldte ”1 stk. portioner” i Fakta-butikkerne ved at udvide konceptet til også at gælde slagtilbud, så store prisfald fremover ikke kun gælder tre kyllinger, men også en enkelt. Og i rejseselskabet Star Tour er man konstant på udkig efter hoteller, der tilbyder enkeltværelser uden samtidig at opkræve ekstra gebyr for den tomme plads i dobbeltsengen.

”Vi sælger alt, hvad vi har af den type rejser, og kunne, hvis vi havde værelserne, sælge tre gange så mange,” siger pressechef i Star Tour Nikolai Johnsen.