Jeg husker første gang, jeg drak mig beruset. Det var i 9. klasse, og jeg havde egentlig taget tilløb til at gøre det i et stykke tid. De andre fra min folkeskoleklasse i Værløse var nemlig begyndt at drikke til fester, og månederne forinden havde jeg følt, hvordan lysten til selv at prøve at være beruset kom snigende.
Det var ikke rigtigt noget, jeg havde vendt med mine forældre, men de blev heller ikke overraskede, da jeg fortalte dem om festen og spurgte, om jeg måtte få nogle øl med. Alkohol og druk var ikke noget, vi rigtig talte om i min familie. Selvfølgelig så jeg af og til, at mine forældre drak vin i weekenden, og de har jo også selv været unge engang og gået til fester, men det var ikke sådan, at jeg følte et pres for hverken at drikke eller lade være. Jeg tror egentlig bare, at de ventede på, at jeg selv tog initiativet. Jeg kan ikke huske, hvem af dem der gav mig lov, men jeg fik en fem-seks øl fra garagen. Så snakkede vi lidt om det. At jeg skulle tage det stille og roligt og holde mig til øl, og at man ikke kun har et ansvar for sig selv, men også for sine venner, når man drikker. ”Hvis en ven får for meget, så har man et ansvar for at få ham ordentligt hjem,” sagde de.
Jeg fulgtes med mine kammerater til festen, og stemningen var høj, da vi forlod det sted, vi havde varmet op til den med hver vores poser med øl. Jeg var spændt. Helt klart. Det tror jeg, at man er første gang, man prøver noget nyt, som man ikke ved, hvordan føles. Festen var vel bare sådan en almindelig privatfest, men jeg kan huske, at der var en fyr, der, kort efter jeg var kommet, tog sig et kæmpe shot ren vodka. Snart efter var han gået helt kold, og jeg tror egentlig, der var godt, at jeg så det, for det gjorde, at jeg fik respekt for alkoholen. Jeg tænkte: ”Sådan vil jeg ikke ende.”
Jeg var 16 år, da jeg begyndte i T-klassen på Gladsaxe Gymnasium. På det her tidspunkt havde jeg nogen erfaring med øl, og det fungerede fint. Det var sådan lidt frihed under ansvar, tror jeg. Når man starter på GG (gymnasiets kaldenavn, red.), så er der tradition for, at man skal over i noget, vi kalder Parken, hvor ens tutorer har købt øl til klassen. På GG drikker man god lunken Dansk Pilsner fra kassen – sådan har det vist været altid.
I Parken mødte jeg elever fra de andre klasser og årgange, og her gjorde alkoholen det ligesom lidt nemmere. Du ved, det bliver lidt lettere at tale med nogen, man ikke kender. Det blev en fast tradition. Fredag efter fredag mødtes mange af gymnasiets 1300 elever i Parken for at drikke øl og hygge og spille kævle, ølbowling eller andre drukspil. Man kan vel sige, at Parken skabte et socialt fællesskab på tværs af klasser og årgange, hvor alle kunne snakke med alle – også dem, der måske ikke altid var så snakkesagelige i hverdagen. Jeg tror ikke, at jeg ville have lige så mange venskaber i dag, hvis det ikke var for øllerne hver fredag i Parken.
Det hele kulminerede i 2.g til GG’s årlige ølbowlingturnering, hvor jeg stillede op med en kammerat. Ølbowling er sådan en leg, hvor to hold af to personer dyster mod hinanden. Holdene sidder parallelt overfor hinanden på to ølkasser, og imellem kasserne er der placeret en øl, som det så gælder for det andet hold om at vælte ved at trille en bold langs græsplænen som en bowlingkugle. Lykkedes det skal modstanderholdet bunde øllen. Vi var bagud 7-3 eller sådan noget i finalen, og på det her tidspunkt havde jeg i hvert fald drukket 10 øl, så det skummede i maven og snurrede godt i hovedet. Der var vel over 100 tilskuere, der stod og heppede, og jeg huske bare, at vi vendte kampen på hovedet og vandt, og der blev spillet ”’We Are The Champions” med Queen, mens vores venner stormede imod os og krammede og lykønskede os. Det er nok mit bedste minde med alkohol. Det var også fedt, da vi vandt turneringen i 3.g, men den første gang står som noget særligt.
Det er helt vildt, at Danmark er det land, hvor unge drikker mest, og jeg håber da, at de fleste kan styre det, så alkoholforbruget ikke kammer over. Personligt har jeg i hvert fald ikke oplevet nogen venner, hvor det ligesom er blevet for meget. Vi holder os til at drikke og feste i weekenderne, men i Danmark er det lidt sådan, at der er alkohol involveret ved næsten alle arrangementer.
På GG synes jeg egentlig, at de fandt en god balance. Vagter kom og lukkede Parken klokken 19, og så tog vi som regel hjem eller videre til fest. Til de tre årlige gymnasiefester kunne man kun købe øl og Sommersby (cider, red.), og det fungerede godt, selvom det blev diskuteret, om vi alligevel var for fulde. Sagen er den, at mange gymnasieelever varmer op inden festerne, hvor man altså også drikker, og for at mindske dette blev vagterne udstyret med promillemålere, så de kunne teste folk, hvis de så for fulde ud. De testede aldrig mig, men jeg er også god til at gå lige.
Modstanden mod promilletesten var stor, og jeg kan huske, at vi sågar diskuterede i klassen at boykotte festen og i stedet arrangere en privatfest. Det er i virkeligheden nok det, man risikerer, hvis gymnasier stopper med at sælge alkohol til festerne. Simpelthen at elever bliver væk og arrangerer deres egne fester – jeg tror i hvert fald ikke, at de unge stopper med at drikke af den grund.
Hvis jeg selv bliver far en dag, så vil jeg gøre ligesom mine egne forældre. Vente på, at mit barn viser interesser for at drikke, og så tage snakken, hvor jeg fortæller, at de skal drikke ansvarligt og holde sig til øl i starten og passe på sig selv og på deres venner – så skal det hele nok gå.