Prøv avisen

Alkohol på hjernen

Dogmerne fortæller os, at Gud er allestedsnærværende og alvidende, men vi kan ikke forstå det, for vores hjerne fungerer anderledes, siger Uffe Schjødt.

Alkoholen frigiver lykkestoffer i vores hjerne og får os til at slappe af. Men de glade stunder kan få alvorlige konsekvenser, hvis de bliver for hyppige. Et overforbrug af alkohol giver ikke bare skrumpelever, men også skrumpehjerne

De fleste har prøvet det på deres egen krop. Mærket, hvordan et glas god rødvin efter en lang arbejdsdag får stress til at slippe taget i skuldrende, hvordan en netop opknappet øl sætter den helt rigtige stemning til fodboldkampen, eller hvordan et glas boblende champagne sætter gang i festen.

Men hvad er det egentlig, alkoholen gør ved os? Hvorfor er vi sjovere, mere charmerende og mindre tilbageholdende, når vi får en lille én? Og hvorfor bliver vi aggressive, labile eller bare ulidelige, når vi får for mange?

Ifølge hjerneforsker Peter Lund Madsen og lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi David Woldbye er svaret egentlig ganske enkelt. Alkoholen hverken optimerer eller finjusterer vores evne til at begå os socialt. Tværtimod hæmmer vin øl og spiritus netop disse evner.

"Alkoholen hæmmer kommunikationen i hjernen og virker dermed sløvende på linje med en beroligende pille. Den får os til at slække lidt på kontrollen, grine højere og opføre os mere løssluppent. Samtidig frigives stoffet dopamin, der populært sagt giver lykkefølelse og dermed gør én lidt euforisk og højstemt," siger David Woldbye.

Vi er altså ikke sjovere, når vi er fulde, det er bare noget, vi tror. Og vi får lov til at blive i troen alene af den grund, at vores publikum ofte er lige så fulde som os selv, tilføjer Peter Lund Madsen.

Det er således bare et spørgsmål om simpel kemi. Og så alligevel ikke. Flere udenlandske forsøg viser, at alene tanken om alkoholpåvirkning kan få os til at smide hæmningerne, flirte og føre os frem. I et britisk forsøg observerede forskerne to grupper, der indtog alkohol.

Forsøgspersonerne blev nogenlunde lige fjollede og højrøstede, selvom det rent faktisk kun var dem i den ene gruppe, der have fået noget at drikke.

"Der er en trang i os til at lægge kontrollen lidt på hylden. Vi lever efter nogle ret regelrette sociale normer, hvor vi sjældent afviger meget fra det ordentlige og acceptable. Det er det, vi flygter fra, når vi drikker os lidt fulde. Og trangen til at gøre det – til at få lov til at fjolle og flirte – kan være så stærk, at vi kan bilde os selv ind, at vi er fulde, selvom vi i virkeligheden ikke er det," forklarer Peter Lund Madsen.

Men flugten ind i alkohol kan få alvorlige konsekvenser, hvis den gentages for hyppigt. En våd aften i byen kan klares med tømmermænd, men flere af samme slags kan præge hjernen i en langt mere uheldig retning. Et årelangt og overdrevet forbrug kan resultere i alvorlig hjerneskade, fordi alkoholen over tid får hjernecellerne til at skrumpe.

"De, der drikker så meget, at de helt holder op med at spise, får kun deres kalorier gennem alkohol og kommer dermed til at mangle vitaminer – i akut grad B-vitaminer. Og hvis det ikke behandles, giver det irreversibel hjerneskade," siger David Woldbye, der understreger, at historierne om fulde mænd, der ser lyserøde elefanter, langtfra er en myte.

"Det overdrevne alkoholforbrug kan give det, man kalder delirium tremens, hvor man ikke alene er angst og utilpas, men også hører mærkelige lyde og hallucinerer voldsomt. Ofte er det slanger og biller, der kommer ud af væggen," siger han.

Det er også alkoholens påvirkning af hjernen, der skaber afhængighed og kan gøre det svært at lægge flasken på hylden igen. Hjernen vil simpelthen forsøge at modvirke alkoholens sløvende effekt ved at tilpasse sig i en sådan grad, at den har svært ved at huske, hvordan den skal agere, når der ikke er alkohol i blodet.

"Det er derfor, at nogle mennesker kan gå rundt og sige nogenlunde sammenhængende ting uden at svaje bemærkelsesværdigt, selvom de rent faktisk har en promille på to – en promille, der ville sende langt de fleste af os i gulvet," siger David Woldbye.