Da overskydende skat og løn blev udbetalt med få dages mellemrum i Tasiilaq i Østgrønland i slutningen af august, udløste det en lavine af druk og husspektakler. I et område med blot 3000 indbyggere blev der ifølge Grønlands Radio, KNR, meldt om 15 husspektakler, to selvmord, flere selvmordsforsøg og en voldtægt. Derfor besluttede Sermersooq Kommune at indføre et forbud mod salg af alkohol i Tasiilaq i 14 dage.
Forbuddet udløb i går, og politikommissær Jan Geisler siger til Grønlands Radio, at tiltaget umiddelbart har betydet, at der har været roligt i området i de seneste uger.
Tasiilaq blev især kendt i danske medier efter dokumentaren ”Byen, hvor børn forsvinder”, som blev sendt i foråret 2019. Dokumentaren tegnede et skræmmende billede af et samfund, hvor hver femte indbygger dør af selvmord, hvert tredje barn udsættes for seksuelle overgreb, og hvert andet barn har en socialsag ved kommunen.
Spørgsmålet er, om et alkoholforbud bidrager til at løse de massive sociale problemer.
Spørger man Jørn Holbech, der er dansker og har været skoleder i Tasiilaq fra 2006 til 2014 og igen fra 2020, er forbuddet mod at købe øl og vin kun en nødløsning.
I længden vil de, der ønsker indtage alkohol, købe smuglervarer eller drikke hjemmebrændt spiritus.
”I en befolkning med 3000 indbyggere har vi mellem seks og ni selvmord om året. Det ville svare til 900 selvmord om året i Aarhus. Lige så snart der er et selvmord, eller når der er vold og husspektakler, så er der også børn til stede. De bliver meget påvirkede af, hvad de oplever. Ofte har forældrene selv været omsorgssvigtede. Det er en ond spiral,” siger Jørn Holbech, der vurderer, at en femtedel af skolens børn lever i socialt udsatte familier.
I et forsøg på at forbedre de sociale forhold blev der efter dokumentaren i 2019 iværksat initiativer som blandt andet en ungdomsklub.
”Skal udviklingen vendes, kræver det, at der skal være kompetencer i byen og ikke bare et rejsehold af konsulenter. Det handler om at opbygge et stærkt lokalsamfund. Men samtidig er det vigtigt at holde fast i, at ikke alt er håbløst,” siger Jørn Holbech og henviser til, at 250 personer forleden samledes til borgermøde for at drøfte en løsning af problemerne.
Kevin Perry er lektor i socialvidenskab på Grønlands Universitet i Nuuk og lavede studier i Tasiilaq i 2019. Han understreger, at tilsvarende sociale problemer udspiller sig i hele Grønland. Han mener heller ikke, at et alkoholforbud i sig selv løser noget.
”Et af de største problemer i Tasiilaq er, at alt for mange mennesker bor på for lidt plads, og det har effekt på folks fysiske og mentale helbred,” siger Kevin Perry.
Han understreger, at han ikke er ekspert i Tasiilaq, men udtaler sig som ekspert i sociale forhold.
Derfor er det ifølge Kevin Perry vigtigt, at den grønlandske regering og Sermersooq Kommune satser på at bygge flere billige boliger og bekæmpe fattigdom.
”Noget af det, der gjorde indtryk, da jeg besøgte Tasiilaq, var, at en masse mennesker tilsyneladende havde mistet håbet. Den tidligere skoleleder fortalte om elever, der sagde: ’Hvad er formålet med at gå i skole’, og når han forklarede, at det var for at sikre deres fremtid, spurgte de: ’Hvilken fremtid’,” fortæller Kevin Perry.
Han peger ligesom Jørn Holbech på, at den eneste holdbare løsning er en langsigtet udvikling af lokalsamfundet. Det var præcis de temaer, der blev diskuteret efter dokumentaren ”Byen, hvor børn forsvinder” i 2019.
”Vi ser ofte, at der kommer en masse opmærksomhed, når tv sætter lys på et problem. Men når noget glider ud af rampelyset, forsvinder opmærksomheden,” lyder det fra Kevin Perry.