Prøv avisen

Alkoholisme kan opdages allerede i 1. klasse

Allerede i løbet af det første skoleår vil det vise sig, hvilke af klassens elever, der med 75-80 procents sandsynlighed vil blive alkoholikere som voksne. Foto: jupiterimages.com

Ny forskning viser, hvilke af de såkaldt urolige drenge, der med stor sandsynlighed bliver alkoholikere senere i livet

Allerede i løbet af det første skoleår vil det vise sig, hvilke af klassens elever, der med 75-80 procents sandsynlighed vil blive alkoholikere som voksne.

Det viser en disputats af Joachim Knop, speciallæge i psykiatri og forsker ved Institut for Sygdomsforebyggelse i København, der peger på tre tydelige kriterier for en drengs senere udvikling af alkoholafhængighed.

LÆS OGSÅ:
Børn af alkoholikere har ikke krav på hjælp

Hvis drengen er født for tidligt, er søn af en alkoholiker og har ADHD eller andre adfærdsvanskeligheder, så vil vedkommendes chancer være meget små for at styre uden om et liv i alkoholens skygge, siger Joachim Knop, der har forsket i det i mere end 40 år.

Ifølge Joachim Knop vil ovennævnte faktorer gælde for omkring 10.000 danske drenge og stille især skolerne i et etisk dilemma. For hvad gør man med den viden, og kan man begynde at særbehandle et rask barn for en afhængighed senere i livet?

Det er kontroversielt at forestille sig en skolelærer banke på lille Peters forældres dør og sige: Vi ved, at Peter om 20 år vil drikke som sin far, men jeg mener, vi har en pligt til at handle på den viden, vi har, siger Joachim Knop og understreger, at indsatsen skal være af psykologisk og pædagogisk karakter.

Det kan være skolepsykologen og skolepsykiateren, der går sammen om at passe ekstra godt på den lille dreng. Det kan være, der skal specialundervisning til, det kan også være, der skal Ritalin (ADHD-medicin, red.) til for overhovedet at få drengen i tale. Det vigtigste er, at vi ikke støder dem længere ud af fællesskabet, da det kan føre til social deroute, siger Joachim Knop.

De kontroversielle resultater er opnået via studier og analyser af en række drengebørns opvækst og adfærd gennem 40 år og vil ændre den måde, vi anskuer alkoholisme på i fremtiden, mener han.

Det andet, der har slået forskeren, er det faktum, at over halvdelen fra observationsgruppen, da de nåede 40-årsalderen var kommet ud af alkoholismen. 50 procent af dem uden behandling.

Det er meget bemærkelsesværdigt, og jeg går nu i gang med en interviewrunde med de 250 mænd i 50-års-alderen for at finde ud af, om de fortsat holder deres afholdenhed, eller om det var et øjebliksbillede, siger Joachim Knop.

De mange tørlagte alkoholikere, Joachim Knop har mødt i gamle rønner langt ude på landet, i skure i Københavns ydre kvarterer og i flotte villaer i Nordsjælland, har fortalt ham, at det var et krav fra en ikke-alkoholiseret kæreste, der fik dem til at sætte flasken på hylden.

Det vidner om, at vi skal anskue denne komplekse sygdom på en ny måde. Det er ikke sådan, at hvis du først falder i flasken, så er det en sikker vej til social deroute og tidlig død. Ud af 10 alkoholikere kommer 7 af dem ud af det helvede igen. Mange af dem endda uden behandlingshjælp, siger Joachim Knop.

Jeg mener, vi er i gang med at revidere naturhistorien om alkoholisme, og det giver håb, at det ikke nødvendigvis er en lang og kronisk lidelse.

familieliv@k.dk

familieliv side 4