Prøv avisen

Alkoholkultur udelukker nydanskere

"Hvis alle unge skal have plads i ungdomsuddannelserne, er vi nødt til at begrænse alkoholkulturen," siger rektor Allan Kjær Andersen fra Ørestad Gymnasium Foto: Michael Bothager Denmark

Danske unges festvaner er en barriere for nogle nydanskere. To gymnasier med mange indvandrere har held med at begrænse drikkeri

En multietnisk aften med mad fra fjerne himmelstrøg. Sådan forsøgte elever på Ørestad Gymnasium på Amager sidste år at holde en fest uden alkohol. Ørestad Gymnasium er en af de ungdomsuddannelser, der med et vist held har forsøgt at mindske alkoholindtaget på studieture og ved fester.

LÆS OGSÅ: Flest klager over alkoholreklamer mod børn

Rektor Allan Kjær Andersen kan konstatere, at tidligere tiders morgenmad med Gammel Dansk efterhånden er afskaffet. Der er alkoholforbud ved introture, og til de fem-seks årlige fester udskænkes, hvad der svarer til 1, 5 genstand pr. person. En begrænsning af forbruget er helt nødvendig, hvis skolen skal rumme de godt 20 procent af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk, mener Allan Kjær Andersen.

Hvis alle unge skal have plads i ungdomsuddannelserne, er vi nødt til at begrænse alkoholkulturen. Mit indtryk er, at nogle nydanskere deltager i festlivet, mens andre ikke deltager ret meget, blandt andet fordi forældrene ikke vil have det. Samtidig er der også danske elever, som heller ikke bryder sig om den gruppetvang, der ligger i alkoholkulturen. Hvis man kunne få åbenhjertige samtaler med alle unge, ville mange fortælle, at de ikke bryder sig om en kultur, der betyder, at man skal være fuld, siger han.

På Hvidovre Gymnasium på Københavns vestegn har en tredjedel af skolens elever anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge rektor Kirsten Jensen deltager en del af de unge nydanske drenge i festerne, mens pigerne oftere må blive hjemme. Men også i Hvidovre har en klar alkoholpolitik været med til at dæmpe promillerne. Introturene er alkoholfrie, og der serveres kun fadøl og de såkaldte Somersby med lav alkoholprocent samt sodavand til festerne.

LÆS OGSÅ: Lad være med at gøre alkohol forbudt, det gør det bare mere spændende

Vi kommer ikke i nærheden af at få hård spiritus inden for dørene. Det med at skulle sende elever til udpumpning kender vi ikke til. Der er nok en tendens til, at de nydanske drenge kommer til festerne, mens ikke alle piger dukker op. Men alle tager med på studieture, selvom der bliver drukket om aftenen, siger Kirsten Jensen, som understreger, at drikkemønstret blandt de nydanske elever er helt afhængigt af, hvilke kulturer og familier de unge kommer fra.

Skolen har både nydanske elever, der har samme frihedsgrader som danske unge, og elever fra meget kontrollerende familier.

Rektorernes iagttagelser falder godt i tråd med en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, foretaget blandt et repræsentativt udsnit af 3000 danske unge i 2008.

Den viste, at især muslimske unge drikker markant mindre end deres jævnaldrende. Hvor mellem 95 procent og 97 procent af de danske unge i undersøgelsen havde været fulde mindst en gang i deres liv, gjaldt det kun 40 procent af de muslimske unge. Og kun 19 procent af de muslimske unge havde drukket mere end fem genstande inden for de seneste 30 dage mod 80 procent af de gammeldanske unge.

Selvom nydanske unges forbrug er mindre, lever de under et krydspres mellem forældrenes normer og den fugtige danske ungdomskultur, fortæller seniorforsker Jeanette Østergaard fra SFI. Hun forklarer, at det kan være svært for de unge at holde fast i målsætningen om ikke at drikke:

Hvis vennerne har accepteret, at de ikke drikker, er der måske ikke så mange, som konfronterer dem med spørgsmålet. Men hele den proces at komme dertil er en kamp, og det kræver en vis personlig styrke ikke at føle sig presset til at drikke af de andre. Når man ikke drikker, kommunikerer man, at man ikke er en del af fællesskabet og de fælles oplevelser, siger Jeanette Østergaard.

Hun peger på, at de ikke-drikkende nydanskere kan vælge to strategier:

Den ene er at gå med til arrangementer, hvor der drikkes, men selv at lade være med at drikke. Den anden strategi er at finde andre typer fællesskaber med danskere, hvor aktiviteter foregår uden alkohol.

Rektor på Ørestad Gymnasium Allan Kjær Andersen så personligt gerne, at ungdomsuddannelserne helt afskaffede alkohol ikke blot af hensyn til nydanske elever, men også for at øge bevidstheden om, at gymnasiet er en dannelsesinstitution. Men han erkender, at der ikke er politisk vilje til at tage så stort et skridt:

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, man kan afskaffe drikkeri blandt de unge. Men et alkoholforbud på gymnasiet ville være et markant signal til forældrene om, at her er en problemstilling, vi skal gøre noget ved. Et sted i kæden skal nogen sige fra, og forældrene har svært ved det, siger Allan Kjær Andersen, som understreger, at træerne ikke vokser ind i himlen:

I hverdagen har vi fået afskaffet alkohol på Ørestad Gymnasium, men weekenddrikkeriet er massivt, og mange møder op om mandagen og er ret tunge i hovedet. Jeg er ikke tilhænger af, at skolen sender aben over til forældrene, og at forældrene sender aben over til skolen. Men det er ikke en naturnødvendighed, at unge skal drikke så meget. Når det kan lade sig gøre at indføre alkoholforbud på efterskolerne, og de unge flokkes om den skoleform, hvorfor så ikke indføre alkoholforbud i gymnasiet?.

Rektor Kirsten Jensen fra Hvidovre Gymnasium mener til gengæld ikke, det er realistisk at få alkoholen ud af gymnasiet.

Hvis vi afskaffer alkoholen helt, er der ikke noget, der hedder fester i gymnasiet. Det handler om at udskænke med måde. Vi andre vil jo også gerne have et glas vin eller øl til en fest.