Prøv avisen

Alkoholproblemer i børnefamilier overses

Børn, hvis forældre drikker, overlades til deres problemer Foto: colourbox.com

Alkoholmisbrug får alt for let lov at udvikle sig i børnefamilier. Problemerne bagatelliseres af sagsbehandlere, som hverken har viden eller muligheder for at gøre noget ved dem

Så længe mor ikke sejler rundt og ikke kan forholde sig til noget som helst og ikke render fuld rundt oppe i barnets institution, så er jeg ikke alvorligt bekymret.

Sådan lyder vurderingen fra en kommunal sagsbehandler i sagen om en mor til tre, der er mødt fuld op for at hente sit yngste barn i fritidshjem. Sagen indgår i en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som har analyseret en række kommuners behandling af alkoholsager i børnefamilier.

LÆS OGSÅ:
Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Og der skal meget til, før kommuner griber ind over for alkoholproblemer i børnefamilier, konkluderer forskerne.

Alle de medvirkende kommuner har ellers særlig fokus på alkohol og børnefamilier, og de har foretaget foranstaltninger, der skal forbedre indsatsen mod alkoholproblemer.

Analysen, der trods færdiggørelse i juli hidtil ikke har været offentligt omtalt, viser ikke desto mindre, at forældres alkoholproblemer i vid udstrækning bagatelliseres af kommunernes sagsbehandlere, når skole- og institutionspersonale underretter dem om en bekymring over alkoholproblemer i en børnefamilie.

Samtidig undlader institutionspersonale også at underrette forvaltningerne, hvis de ikke oplever, at forældrene ligefrem dukker fulde op i institutionerne. Endog når børn i familier med alkoholproblemer selv henvender sig, varer det længe, inden kommunerne reagerer på det, fortæller Marianne Højland, sociolog og konsulent i CASA.

Det kommer bag på mig, hvor tydelige signaler, børn kan sende om alkoholproblemer, uden at forvaltningerne griber ind for at afdække problemerne og hjælpe de børn. Det giver et billede af, at der er rigtig mange og alvorlige alkoholproblemstillinger, som får lov til at fortsætte i børnefamilier, uden der bliver reageret, siger hun.

Hun er samtidig overrasket over, hvor meget sagsbehandlerne er overladt til personlige normer omkring alkoholmisbrug. Analysen er udarbejdet på baggrund af 14 børnesager fra fem kommuner samt otte interview med sagsbehandlere og i alt 17 interview med alkoholbehandlere, ledere i børnefamilieafdelinger, pædagoger, lærere og børnefamiliesagkyndige.

Kun en enkelt kommune har formuleret en fælles faglig tilgang til forældres alkoholproblemer, som børnepersonale og sagsbehandlere kan støtte sig til i deres arbejde.

Det er et problem, at kommunerne mangler en klar og ensartet forståelse af, hvad et alkoholproblem er, og hvilke belastninger det giver børn, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Sagsbehandlerne skal vide, hvilke signaler de skal reagere på. Det er et problem, de meget ofte vil støde på, og som bliver en barriere for at løse familiens sociale problemer, siger Kit Broholm.

Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer, møder rapporten med en vis skepsis.

For børn af misbrugere er et af de højest prioriterede indsatsområder i opkvalificeringen af kommunernes personale, siger han.

Han vil omvendt ikke afvise, at kommunerne skal skærpe opmærksomheden yderligere.

Selvom kommunerne har oprustet på det punkt, er der åbenbart stadig et stykke vej, inden vi bliver gode nok, siger han.

Samtidig er det blevet gjort til en frivillig sag, om man vil gøre noget ved sit alkoholproblem. Og det kan godt være, det er det, man skal rykke ved, siger Ole Pass.