Den 68-årige folkepensionist Alette Nielsen fra Hørning ved Skanderborg forsøger at leve et aktivt liv. Hun er besøgsven, passer sine børnebørn og går til sang og gymnastik.
Der er dog et men. Nemlig hendes ryg. Alette Nielsen, der er udannet pædagog og i en periode også har arbejdet som bogholder, var dagplejemor i 13 år, og de mange tunge løft præger i dag hendes helbred. Hun har slidgigt i ryggen og får tilbagevendende diskusprolapser.
”Jeg har ikke hjemmehjælp, for det er jeg for ung til. Jeg klarer mig ved at gøre rent i små etaper, og så tager jeg smertestillende piller for at kunne holde til at se venner og familie. En dagplejer, der passer fire børn, løfter hvad der svarer til 1,2 tons om dagen, og jeg kan mærke, at mit arbejde har haft nogle konsekvenser for det, jeg kan i dag. Det samme kan min søn, der er 46 år og butiksslagter. Han har allerede mange smerter i kroppen og kan ikke arbejde, til han er 72 år, som han skal ifølge regeringen,” fortæller Alette Nielsen.
Den 68-årige pensionist sætter fingeren på et ømt punkt i det danske velfærdssamfund. Trods årtiers indsats for at skabe mere lighed er der voksende forskelle i danskernes levealder og helbred.
Både fattige og rige danskere lever længere end for 10 år siden. Men levealderen og antallet af gode leveår stiger mest for de økonomisk velstillede og de højt uddannede, der ikke har haft fysisk belastende jobs.
Det fremgår af tal, som lektor Henrik Brønnum-Hansen fra afdeling for socialmedicin på Københavns Universitet har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.
Opgørelsen viser blandt andet, at en 50-årig mand fra den rigeste fjerdedel af befolkningen har udsigt til at leve otte år længere end en 50-årig mand fra den fattigste fjerdedel af befolkningen.
”Tallene viser, at de sociale forskelle i sundhed består, også når vi bliver ældre. De veluddannede og de økonomisk velstillede lever længere og har også udsigt til flere sunde leveår, så der er ikke noget, der tyder på, at vi har fået skovlen under den sociale ulighed i sundhed,” siger Henrik Brønnum-Hansen.
”Alle grupper i det danske samfund har fået højere levealder, og det skyldes både sundere levevis og sundhedsvæsenet. I dag lever mange med de kroniske sygdomme, som man tidligere døde af, og sundhedsvæsenet kan afhjælpe hjerte-karsygdomme, som man tidligere døde af. Men de socialt bedst stillede har haft mere gavn af udviklingen, og på den måde øges forskellene,” forklarer Henrik Brønnum-Hansen.
Lektor Charlotte Nilsson fra Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet forklarer, at det er en blivende diskussion blandt forskere, om den sociale ulighed i sundhed fortsætter blandt de meget gamle over 80 år. Nogle studier har påvist, at den sociale ulighed i sundhed til dels udjævnes blandt de ældste ældre, fordi der sker en selektion, så mange med dårligt helbred er døde, inden de fylder 80 år.
”Men nyere undersøgelser i Sverige og Finland tyder på, at den sociale ulighed i sundhed fortsætter, også blandt de ældste ældre. En af forklaringerne er, at der stadig er nogle faktorer som dårligt arbejdsmiljø, dårlige boliger, usund livsstil, som man tager med sig ind i alderdommen,” fortæller Charlotte Nilsson.
Hun peger på, at de socialt bedst stillede ældre ifølge undersøgelser har bedre funktionsevne end de dårligst stillede, når det for eksempel gælder ganghastighed, muskelstyrke og mulighed for at kunne gå i bad uden hjælp.
Stefan Fors, der er lektor ved Karolinska Instituttet i Stockholm, forklarer, at de sociale forskelle i sundhed først udjævnes omkring 95-års alderen.
”For en 30-årig er forskellen på veluddannedes og de ufaglærtes levealder seks år. Når først ældre er fyldt 80 år, halveres denne forskel. Men selv efter 80-årsalderen er der stor social forskel på forekomsten af kroniske sygdomme i de forskellige socialgrupper. Meget af den sociale ulighed hænger sammen med, hvilket arbejde man har haft, og om man har røget, og det kan man ikke gøre noget ved som ældre,” siger Stefan Fors.
Den svenske forsker offentliggjorde for tre år siden en undersøgelse, som blandt andet påviste, at de socialt dårligst stillede svenskere over 77 år havde dårligere selvrapporteret helbred, flere muskelsmerter og dårligere lungefunktion end de bedst stillede.
Stefan Fors henviser til andre svenske undersøgelser, der har påvist en forskel på den behandling, som højtuddannede og lavtuddannede modtager i sundhedsvæsnet.
”Hjemmeplejen ved vi ikke så meget om. Men i de svenske undersøgelse kan vi se, at de, der har højere uddannelse og højere indkomst, også får dyrere behandling på hospitalerne. Vi tror, at det i stor udstrækning afhænger af, hvor i Sverige, man bor. De, der bor på landet i Sverige, har ikke samme adgang til sundhedsbehandling som de, der bor i byerne,” siger Stefan Fors.
Han henviser til en svensk undersøgelse, der for nogle år siden påviste, at ældre med højtuddannede børn lever længere.
”Vi ved ikke nøjagtigt, hvorfor det forholder sig sådan. Men en mulig forklaring kan være, at veluddannede børn har ressourcer til at sørge for, at deres forældre får den bedst mulige behandling,” siger Stefan Fors og fortsætter:
”Vi kan ikke helt få bugt med den sociale ulighed. Men vi kan sørge for, at de ældre får den samme lægebehandling uanset socialgruppe.”
I Faglige Seniorer, der organiserer 230.000 pensionister og efterlønnere, som har været medlemmer af en fagforening under LO-området, er direktør Palle Smed ikke i tvivl om, at den sociale ulighed i sundhed er et presserende problem for mange af medlemmerne.
”Selvom levealderen også stiger for vores medlemmer, så møder vi mange nedslidte pensionister. Der er en kæmpe forskel på at være pensioneret akademiker og nedslidt murerarbejdsmand. Uligheden i sundhed forfølger mange ufaglærte og håndværkere resten af livet, og ofte har de svært ved at finde vej i sundhedssystemet. Vi oplever også, at rigtig mange går stille med dørene og ikke taler om deres dårlige helbred, men bider tingene i sig,” siger Palle Smed.