Grænsen for den fri abort er igen blevet et betændt spørgsmål i udlandet og også i Danmark, hvor flere iagttagere har støttet, at grænsen hæves for den fri abort. Den er på 12 uger i dag.
Men på Christiansborg er der enighed: Ikke ét parti vil ændre den danske grænse.
”Siden 1973 har grænsen ligget, hvor den gør på 12 uger, og den er, hvor den skal være. I Danmark er abort ikke et stort slagsmål som i for eksempel USA, og jeg er glad for, at der er en almindelig anerkendelse af, at kvinden har ret til egen krop. Jeg har intet ønske om at ændre på noget, der fungerer," siger Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).
Skal vi tage stilling til en ny grænse, skal det være på baggrund af en eventuel ny anbefaling fra Det Etiske Råd
Netop USA antændte abortdebatten i den forgangne uge. Et læk fra USA’s højesteret viste, at der er et dommerflertal for at underkende den banebrydende afgørelse ”Roe mod Wade” fra 1973, der i princippet sikrer amerikanske kvinder ret til abort frem til cirka den 24. graviditetsuge – det vil sige, at vejen måske er banet for strammere abortlove i en række amerikanske delstater.
Modsat har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefalet helt at afskaffe tidsgrænser for abort, og det vakte i april bestyrtelse blandt nogle danske iagttagere, men førte også til debat om den danske grænse for fri abort. Her i avisen mente Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, at en ny grænse på 22 uger var en god idé, og Dansk Kvindesamfund foreslog overfor DR at rykke grænsen til 18 uger. I Sverige er der fri abort indtil uge 18.
Politikerne står dog fast. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) siger:
”Det er sandt, at de 12 uger er en arbitrært trukket grænse, men vores umiddelbare holdning er, at den ligger ganske fornuftigt dér. Derudover har vi så en opgave i at sørge for, at der udføres færrest muligt aborter.”
Der udføres cirka 14.500 aborter om året i Danmark, oplyser Øjvind Lidegaard, som stod bag den seneste årsrapport med danske tal fra 2018. Dengang fik 55 procent af kvinder foretaget aborten inden syv uger, og gennem mange år har tendensen været, at abort foretages stadig tidligere. På den baggrund beregner han, at omkring 90 procent af aborterne i dag udføres i løbet af de første otte graviditetsuger.
800 aborter udføres efter udløbet af 12. uge, der kræver særlig tilladelse.
Og den ordning fungerer altså, som den skal, mener også ligestillings- og socialordfører Pernille Skipper (EL):
”Vi lytter til debatten rundt om i verden, men har ikke umiddelbart planer om at rykke grænsen. Vores primære fokus er at stå fast på de rettigheder, der allerede eksisterer.”
Dog åbner ordfører for familie og trivsel Marlene Ambo-Rasmussen (V) en dør på klem for, at Venstre vil se på grænsen, hvis Det Etiske Råd anbefaler det:
”Abort er et meget svært etisk spørgsmål. Der skal vi som politikere ikke sidde og smide om os med tal for en ny grænse i hverken den ene eller den anden retning. Skal vi tage stilling til en ny grænse, skal det være på baggrund af en eventuel ny anbefaling fra Det Etiske Råd,” siger hun.
Formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard vil ikke afvise, at rådet af egen drift vil se på abortgrænsen:
”Men det er på baggrund af udviklingen inden for fosterdiagnostik, hvor især spørgsmålet om sene aborter er relevant, fordi man kan opdage stadig flere sygdomme, og det sker oftest efter udløbet af uge 12. I den forbindelse kan det være relevant at se på grænsen for den fri abort,” siger han.
Kristendemokraterne, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne, De Radikale og SF afviser også at ændre på grænsen for fri abort, siger de til Kristeligt Dagblad.
Artiklen er rettet, da de 800 aborter, der udføres efter 12. uge, er inkluderet i det samlede aborttal.