I tre år klagede Sussi Sahl Bjerres nu syvårige datter dagligt over ondt i maven. I begyndelsen slog både forældrene og lægen det hen med, at det nok skyldtes, at den lille pige lige var begyndt i børnehave.
Men med tiden blev datteren mere og mere dårlig og træt. Hun tabte sig meget og lå efterhånden langt under sin vækstkurve. Hun var bleg og blev mere og mere tyndhåret. Da hun også begyndte at udvikle deciderede sår i hovedbunden, insisterede forældrene på at få hende undersøgt grundigere.
Trods mange lægebesøg var det først efter tre år, at den udslagsgivende blodprøve blev taget. Den viste, at hun led af den kroniske tarmsygdom cøliaki, som medfører, at gluten beskadiger slimhinden i tyndtarmen, så den ikke kan optage den nødvendige næring fra maden.
”I begyndelsen var det en stor lettelse at finde ud af, at hun fejlede noget, man rent faktisk kan gøre noget ved. Ret hurtigt fandt vi dog også ud af, at det er et ret stort arbejde at handle på, fordi det kræver en fuldstændig omlægning af hele familiens kost,” siger Sussi Sahl Bjerre, der bor med sin mand og tre børn i byen Vildbjerg ved Herning.
”Hvis vi skal besøge venner og familie, må vi ringe i forvejen og høre, hvad vi skal spise. Hver gang, der er arrangement på skolen, har hun sin egen madpakke med. I begyndelsen var det forvirrende at lave mad, og det er nu endt med, at vi har droppet gluten i næsten alle fællesmåltider,” siger Sussi Sahl Bjerre.
Det er nu halvandet år siden, at datteren blev diagnosticeret med cøliaki, og bare på den korte tid er det blevet væsentligt lettere at have et barn, der ikke tåler gluten.
”Her i Vildbjerg har vi tre supermarkeder, men i begyndelsen fandtes der ikke så mange glutenfri produkter, og vi måtte blandt andet bage meget af vores brød selv. De hurtige løsninger fandtes ikke. Men bare i løbet af det halvandet år, min datter har haft diagnosen, er der i det ene supermarked kommet fire reoler med madvarer uden gluten, hvor der i begyndelsen kun var én. Det gør helt sikkert vores hverdag meget lettere.”
Det er ikke kun supermarkederne i den lille jyske by, der på kort tid har fået et markant større udvalg af glutenfri varer. Supermarkedskæden Coop ejer blandt andre Kvickly, SuperBrugsen og Fakta. I 2015 blev der i Coops butikker solgt godt 1,2 millioner glutenfri produkter mod godt 40.000 i 2005.
Forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer Nina Preus ser også det, hun kalder ”free from”-trenden (fri for-moden) som en af de mere markante både globalt og nationalt lige nu.
”I USA og andre steder i verden begynder man nu at skrive på produkter, at de er glutenfri, selvom de aldrig har haft gluten i sig. Lovgivningen muliggør det ud fra et allergihensyn. ’Free from’ taler til det ønske, mange har om renhed i kosten,” siger Nina Preus.
”Folk er blevet meget oplyste og klar over, at der kan være mange skadelige ting i maden, man ikke kan gennemskue. ’Free from’-tendensen opstår derfor som en reaktion på den kaos, man oplever i forhold til mad og uigennemskuelige ingredienslister. At købe glutenfrit kan for nogle være en måde at føle sig mere sikker på, at kosten ikke indeholder noget farligt.”
Det kan også være forklaringen på, at supermarkederne i Danmark oplever et markant stigende salg i glutenfri varer – som både bliver købt af personer med og uden gluten- intolerance, mener hun.
”Man behøver ikke være diagnosticeret med glutenintolerance for at købe glutenfrit. Sundhed er blevet et så individuelt fænomen, at mange danner deres eget billede af, hvordan de har det. Selvom det måske ikke er rigtigt, kan man opbygge en identitet omkring at være én, der får øget velvære af at spise glutenfrit. Man danner egne paradigmer for, hvad der er sundt,” siger Nina Preus.
En undersøgelse fra 2015 viser dog, at der formentlig er 10 gange flere danskere, der lider af tarmsygdommen cøliaki, end først antaget. Undersøgelsen blev foretaget af forskere ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) og Gentofte Hospital.
I dag er cirka 5000 danskere diagnosticeret med cøliaki, men en screening viste altså, at det reelle tal nok snarere ligger på 50.000.
At dømme ud fra salget i supermarkederne, er det dog ikke kun personer med en diagnose, som køber glutenfrit ind.
Klinisk diætist Mette Borre er ansat på Aarhus Universitetshospital på en afdeling med speciale i sygdomme i mavetarmkanalen. Hun mener, at man kan opdele folk, der vælger at spise glutenfri kost, i tre grupper.
”Der er flere patienter, altså syge mennesker, der får konstateret tarmsygdommen cøliaki, og vi er blevet bedre til at stille diagnosen.”
”Så er der også en række personer, der ikke nødvendigvis er syge, men som kan have en reaktion på gluten og hvede, hvorfor der bliver større interesse for de produkter.”
”Så er der en tredje gruppe, der bare tror, det er sundt at undgå gluten. Muligvis fordi nogen har lugtet lunten og laver en effektiv markedsføring af glutenfri produkter for at få mersalg i butikkerne. Den sidste gruppe, som udelukkende vælger glutenfrit, fordi de tror, det er sundt, er jeg lidt bekymret for,” siger hun.
Man kan nemlig ikke sige, at det entydigt er sundt for alle at leve på en glutenfri diæt, påpeger Mette Borre.
”Jeg bliver særligt bekymret for, at folk, der måske spiser glutenfrit, fordi det er moderne, undsiger sig rugbrød og andre gode fuldkornsprodukter og begynder at leve af riskiks og rismel, som ikke indeholder megen næring. Vi ved, at fuldkorn beskytter os mod tyktarmskræft, brystkræft og prostatakræft, så det er problematisk, hvis man stopper med at spise det. Og har man mistanke om, at man faktisk ikke tåler gluten og hvede særlig godt, er det klart at foretrække at få det undersøgt hos lægen frem for at lave sin egen diæt. Har man cøliaki, er det vigtigt at få stillet en diagnose.”
I Vildbjerg er Sussi Sahl Bjerre blevet rørt over, i hvor høj grad forældrene i datterens klasse har taget hensyn, når de har inviteret til børnefødselsdag. Som regel er der sørget for, at datteren kan spise dele eller nogle gange hele menuen. Det generer ikke Sussi Sahl Bjerre, når folk af modemæssige årsager spiser mad uden gluten.
”På et helt lavpraktisk plan er det en fordel for os som familie, at flere efterspørger glutenfri produkter, fordi udbuddet på hylderne så bliver større. Jeg bliver ikke provokeret af, at nogen mener, de bliver oppustede af at spise brød, selvom de ikke har en egentlig diagnose. Det er folks egen sag, og man mener jo faktisk også, at mange danskere går rundt med cøliaki uden at vide det. Hvis de synes, de får det bedre af ikke at spise gluten, er det fint med mig, men jeg synes, man skal gå til lægen og få lavet en blodprøve, hvis man tror, at man ikke tåler det,” siger hun.
”Man skal bare ikke tro, at man lever sundt, bare fordi man spiser glutenfrit. Omvendt kan det godt lade sig gøre at leve sundt og glutenfrit. Det kommer jo hele tiden an på, hvad man erstatter sin gluten med. Selv bliver jeg da lettere skeptisk, når jeg ser, at en pose glutenfri boller har en holdbarhedstid på seks måneder eller længere,” siger Sussi Sahl Bjerre.