Alle taler om dem lige nu. Men hvor farlige kan mink-beskeder egentlig være - og for hvem?

Opgøret om Statsministeriets slettede sms-beskeder kan trække langt ud. ­Kristeligt Dagblad spørger og svarer her på nogle af de centrale spørgsmål i sagen

Mette Frederiksen forklarede torsdag udvalgte medier, at hun "af Statsministeriet" var blevet rådgivet til af sikkerhedshensyn at indstille sin telefon til automatisk at slette alle beskeder efter 30 dage. Hvem der gav det råd, ville hun dog ikke svare på.
Mette Frederiksen forklarede torsdag udvalgte medier, at hun "af Statsministeriet" var blevet rådgivet til af sikkerhedshensyn at indstille sin telefon til automatisk at slette alle beskeder efter 30 dage. Hvem der gav det råd, ville hun dog ikke svare på. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Hvorfor er det et problem, at statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes øverste embedsmænd har slettet de sms-beskeder, de sendte til hinanden før, under og efter nedlukningen af mink-erhvervet for et år siden?

Professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet oplyser, at der ikke er noget i vejen for, at ministre og embedsmænd sletter sms-beskeder. Det kan endda være helt i tråd med gdpr-reglerne at gøre det. Man skal bare være sikker på, at alle relevante informationer fra beskederne forinden er blevet journaliseret korrekt i ministeriet, så de senere kan findes frem.

Når Granskningskommissionen, der undersøger mink­sagen, nu beder om, at de statsministerielle slettede sms-beskeder genskabes, må det være et udtryk for, at ingen af dem er blevet journaliseret, mener Frederik Waage. Man skal ikke journalisere alt, kun de relevante beskeder. Præcis som det gælder for e-mails og alle andre dokumenter.

Hvorfor blev beskederne slettet?

Mette Frederiksen forklarede torsdag udvalgte medier, at hun "af Statsministeriet" var blevet rådgivet til af sikkerhedshensyn at indstille sin telefon til automatisk at slette alle beskeder efter 30 dage. Hvem der gav det råd, ville hun dog ikke svare på. Både departementschef Barbara Bertelsen, sekretariatschef Martin Justesen og chef for koordination i regeringen Pelle Pape har tilsvarende indstillet deres telefoner til at automatisk at slette beskederne.

Hvad var sikkerhedsrisikoen ved at lade dem blive på telefonerne?

Det ville statsministeren heller ikke svare på. Generelt kan man selvfølgelig altid risikere at en telefon tabes eller stjæles, eller at hackere bryder ind. IT-ekspert Peter Kruse fra virksomheden CSIS Group påpeger dog over for TV2, at sms-beskeder i sig selv er den mest usikre måde at kommunikere på, fordi beskederne sendes ukrypteret, og er man bekymret for sikkerheden, bør man nok slet ikke benytte sig af sms'er.

Har andre ministre eller departementer tidligere systematisk og automatisk slettet telefonbeskeder?

Det er meget svært at finde eksempler på. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller Kristeligt Dagblad, at han aldrig i sin ministertid blev rådet til at slette sine beskeder. Derimod blev han nogle gange bedt om at ombytte sin telefon ved udlandsrejser, fordi der var en ekstra risiko for aflytning og hacking i udlandet. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har heller aldrig slettet sine beskeder, og har dem angiveligt stadig på sin telefon tilbage fra 2011. Flere andre borgerlige tidligere ministre har heller ikke slettet. Dog skriver tidligere justitsminister Søren Pind (V) på Twitter, at han altid havde sin telefon indstillet til at slette beskeder efter 14 dage. Ellers blev telefonen alt for sløv. Søren Pind har i øvrigt flere gange forsvaret Barbara Bertelsen, som var departementschef i Justitsministeriet, mens han var minister.

Kan beskederne gendannes, som Granskningskommissionen har bedt om?

Det er endnu uklart. Teknisk set kan indholdet af dem muligvis stadig fiskes ud af mobiltelefonerne trods sletningen. Ifølge it-ekspert Peter Kruse er beskederne tilgængelige, indtil de eventuelt overskrives af nye informationer. Så jo længere tid, der går, jo mindre sandsynligt er det, at de kan gendannes. De kan dog også være blevet gemt andre steder, for eksempel på eksterne computere eller servere eller hos dem, der har fået beskederne tilsendt. Så kan de skaffes derfra. Eksempelvis fik Granskningskommissionen i sidste uge en stribe sms-meddelelser, som var sendt fra Barbara Bertelsen til Fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard. Det var kun muligt, fordi Henrik Studsgaard stadig havde dem på sin telefon.

Hvilken betydning har det for selve minksagen, om beskederne gendannes?

Det afhænger helt af, hvad der står i dem. Granskningskommissionen skal undersøge lovligheden af, at minkerhvervet blev lukket helt ned den 4. november sidste år, og især hvad der skete i de sidste to uger op til beslutningen. Den skal undersøge, hvornår statsministeren og andre ministre blev kendt med, at der kunne være problemer med lovligheden af beslutningen. Og endelig skal den undersøge, om ministrene, herunder statsministeren, efter den 4. november fik indikationer om, at der ikke var hjemmel til at beordre minkene aflivet, hvordan de reagerede på det, og hvordan de informerede offentligheden om det. I den sammenhæng kan interne sms-beskeder indeholde relevante oplysninger for kommissionen.

Hvem rådede statsministeren til at slette sine sms-beskeder om mink-sagen?

Det ville Mette Frederiksen ikke svare på, ligesom hun ikke svarede på, hvornår det var blevet besluttet at sætte den automatiske sletning til. Som i talrige andre skandalesager tegner det til, at oppositionen i lang tid vil jagte svar på disse og mange andre spørgsmål, som ikke handler om selve sagen, men om processen i den. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har allerede bebudet et samråd om sagen med statsministeren.