Prøv avisen

Alle taler om klimaforandringerne. Samtidig flyver vi mere end nogensinde

Selvom flyselskaberne har sat sig for at reducere mænden af CO2-udledning pr. flyvning, stiger flytrafikken så voldsomt i omfang, at det er en trussel for verdens klima. Således skader CO2-udledning højt oppe i luften klimaet dobbelt så meget som udledning af samme mængde nede ved jorden. Også de dampstriber, som kan ses på himlen efter flyet, belaster klimaet. – Foto: Håkan Jansson/Maskot/ritzau

Selvom alle ved, at flyrejser belaster klimaet, flyver vi mere og mere. At flyve er så billigt og så tæt forbundet med idealet om et spændende liv, at selv klimabevidste borgere ikke kan lade være

Selvom der er en udbredt viden i befolkningen om, at det belaster klimaet voldsomt at rejse med fly, er trangen til at få luft under vingerne som turist, medarbejder og menneske så stærk, at flytrafikken bare stiger og stiger.

I 2009, da danskernes klimabevidsthed toppede, fordi vi var værter for FN’s klimatopmøde, var der mange, som erklærede for sig selv og alverden, at de ville flyve mindre.

Men ikke desto mindre viser den nyeste opgørelse fra organisationen International Civil Aviation Organization, at mængden af flytransporterede passagerer i verden er steget voldsomt netop i de otte år, som er gået siden da. På tre år fra 2006 til 2009 steg tallet moderat fra cirka 2,1 milliarder til 2,25 milliarder passagerer.

Men tre år senere, i 2012, var antallet knap 2,9 milliarder, og i 2016 nåede det helt op på knap 3,7 milliarder passagerer.

Selvom flyselskaber især i vores del af verden har erklæret, at de vil være med til at tage hånd om klimaudfordringerne, betyder den stærkt forøgede trafik, at de teknologiske forbedringer ikke har bragt verden nærmere målene, påpeger Stefan Gössling, som er professor ved Lund Universitet i Sverige og en internationalt anerkendt forsker i sammenhængen mellem flyvning og klima- belastning.

”Der er flere årsager til, at flytrafikken stiger så kraftigt, men en stor del af forklaringen er, at lavprisflyvning er gået frem og har givet flytrafikken fordele i forhold til andre transportformer. Samtidig er der en anden vigtig faktor: Flyrejser indgår i nogle sociale processer, hvor det giver den enkelte status at rejse. Man kan bare se, hvor meget det fylder på Facebook, at folk fortæller, hvor i verden de nu er rejst hen. Men der er for mange moderne mennesker et dilemma i, at man på den ene side gerne vil være klimaansvarlig, men på den anden side føler, at man er nødt til at flyve,” siger Stefan Gössling.

Nogle mennesker forsøger at opnå renere klimasamvittighed for den flyrejse, som føles nødvendig, ved at købe kompensation. I USA har flyselskaberne Delta Airlines og United Airlines således indført et system, hvor passagerer frivilligt kan få lagt en CO2-afgift oven i billetprisen, når de køber en flyrejse, som går til at lette det samlede klimaregnskab.

Det er dog Stefan Gösslings vurdering, at der skal mere end frivillig ”aflad” fra den enkelte passager til, hvis udviklingen skal ændres. For eksempel kunne regeringer adfærdsregulere ved at lægge øgede afgifter på flybrændstof.

I Danmark er det ikke just den kurs, regeringen sætter med den nye luftsfartsstrategi, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde i mandags. Regeringen ser en stærk interesse i at trække øget flytrafik til Danmark til gavn for erhvervsliv og turisme. Derfor vil regeringen sænke lufthavnsafgiften, hvilket skal medvirke til, at Københavns Lufthavn kan nå sit mål om at øge det årlige passagertal fra 29 millioner til 40 millioner. Hensigten er ikke at øge verdens flytrafik og CO2-udledning, men at sikre dansk luftfart større markedsandele og danske rejsende flere direkte ruter fra Kastrup på bekostning af en mindre profit til lufthavnens ejere.

Men ifølge Torben Chrintz, videnschef i den grønne tænketank Concito, er strategien udtryk for, at erhverv og turisme vægtes over klima, og han vurderer ligesom Stefan Gössling, at borgere og regeringer ser ud til at være på linje med hinanden i, at klimabelastning ved flytrafik er noget, vi i princippet gerne vil reducere, men når det kommer til stykket, lader vi andre hensyn komme først, såsom pengepungen og følelsen af ”at rejse er at leve”.

”Lavere afgifter, som medfører øget trafik, vil alt andet lige øge CO2-udledningen. Men udledning fra international flytrafik tæller ikke i det danske klimaregnskab, og derfor bliver det let overset. Når samtidig flyvning er blevet den billigste transportform, er det rigtig meget op ad bakke,” siger Torben Chrintz.

Han peger på, at luftfarten kun tegner sig for cirka to procent af verdens samlede udledning af CO2, men i takt med den tiltagende flyvning er andelen stigende. Dertil kommer, at CO2-udledning højt oppe i luften skader klimaet dobbelt så meget som udledning af samme mængde nede ved jorden, og at CO2-udledning ikke er det eneste aspekt ved flyvning, som belaster klimaet. Også andre udledninger som de dampstriber, som kan ses på himlen efter flyet, belaster klimaet.

Men videnschefen tilføjer, at det ikke står skrevet nogen steder, at det er flytrafik, vi er moralsk forpligtet til at begrænse. Hvis regeringer eller den enkelte borger er i stand til at skære ned andre steder, kan klimaet formentlig godt klare den forøgede flytrafik. Det sker bare ikke i tilstrækkeligt omfang. Og i de internationale aftalefora som EU og FN er der lige nu ikke udsigt til de store gennembrud.

”Enhver er jo fri til at købe andele i klimaforbedrende skovprojekter svarende til hvert ton flybrændstof, man er med til at forbruge. Men modsat amerikanerne har de fleste danskere en modvilje imod denne måde at tænke på. I Danmark synes man, det er noget negativt at skulle købe aflad. Derfor lader man være, men synder alligevel. Men klimaet er jo ligeglad med motivet. Det afgørende er, hvor stor den samlede klimabelastning er,” siger Torben Chrintz.

En del af klimadebatten har handlet om, hvorvidt den enkelte borger overhovedet tror på, at verdens klima i disse år er under stærk menneskeskabt påvirkning som følge af blandt andet vores store CO2-udledning. Men her i Danmark er det kun et mindretal på seks procent, der mener, at menneskelig adfærd som vores meget hyppige flyvninger er helt uden effekt, påpeger Bettina Hauge, antropolog og research manager i Innovationsfonden, som i en årrække har forsket i sammenhængen mellem klima og dansk hverdagsliv og i 2012 var med til at udgive bogen ”Klimaets sociale tilstand”. Andelen på seks procent stammer fra en undersøgelse, som lå til grund for bogen.

Ud over de seks procent afvisende opdeler undersøgelsen danskerne i to andre grupper. Cirka hver femte er decideret klimabevidst, mens resten – omkring tre fjerdedele – betegnes som ”hverdagsbekvemme” i forhold til klimaspørgsmål. Det betyder, at langt de fleste egentlig gerne vil gavne klimaet, men kun når det ikke koster for store afsavn. Selv blandt de klimabevidste er der mange, som ikke kan eller vil opgive flyrejserne.

”Noget af det, vi fandt ud af i undersøgelsen, var, at flyvning opleves at gøre så markant en forskel for folk, at de fleste gerne vil holde fast i det på trods af, at de har ambitioner om at leve mere klimavenligt. Rejsen har fået en helt anden betydning end før. Det er ikke kun et spørgsmål om livsstil, men en måde at være menneske på. For nogle er det en vigtig motivationsfaktor til at kunne stå hverdagen og arbejdet igennem at kunne flyve væk og holde fri. For andre, som i højere grad lever livet gennem deres arbejde, kan flyrejsen være en vigtig del af jobbet,” forklarer hun.

I begge tilfælde er det at stige om bord i en flyvemaskine og lade sig transportere tusindvis af kilometer ikke bare lidt pynt på lagkagen i tilværelsen, men et vigtigt livsmål, en belønning eller et afgørende element i det at gøre karriere. Og ifølge Bettina Hauge har de mange flyrejser været med til at ændre os eksistentielt.

”De mange flyrejser har bevidstgjort danskerne kulturelt. De har gjort os mere åbne over for verden og for, at der er mange måder at leve på. Derfor er det beklageligt, at det belaster klimaet så meget, og at vi ikke synes vi har tid til andre, langsommere rejseformer,” siger antropologen, som ved siden af den økonomiske styring i form af brændstofafgifter peger på, at den megen flyvning måske kan nedbringes, hvis flere bevidst tilvælger en anden livsstil.

”Jeg tror ikke, det er ønskeligt eller muligt at få folk til at holde op med at rejse udenlands på ferie, og selvom der findes digitale løsninger som telekonferencer, vil måden, arbejdslivet udvikler sig på, også fortsat kræve rejser over lange afstande. Men måske kunne flere få øjnene op for værdien af at tage sig tid til at rejse i et tempo, som gør, at man kan få sjælen med,” siger Bettina Hauge, som mener, at slow travelling i langsommere transportmidler end fly kunne være den fremtidige vej til at opretholde idealet om det aktive og berejste moderne menneske, uden at millioner af sådanne moderne mennesker flyver planetens klima i sænk.