"Jeg har haft blackouts, næseblod og episoder med besvimelse i flere timer," "Jeg har konstant ondt i maven," "Mit studiet er designet til ekstroverte. Det er meget svært på studiet for en introvert."
Sådan lyder et par af de studerendes udsagn i en ny trivselsundersøgelse foretaget blandt medlemmerne i fagforbundet Djøf, der blandt andet organiserer 24.000 studerende i jura, samfundsvidenskaber og erhvervsøkonomi. Blandt andet svarer 23 procent af de adspurgte studerende, at de i høj eller meget høj grad føler sig stressede, mens 28 procent føler sig ensomme på studiet. Undersøgelsen bekræfter ifølge Djøf et bekymrende billede af studerende, der slides ned på studiet.
Djøf , der tidligere har forslået en trivselskommission, har nu selv dannet et udvalg, der skal undersøge mistrivslens omfang og karakter nærmere og forsøge at få bugt med problemet. Udvalget går under navnet Djøfs Trivselsalliance og består af repræsentanter for de studerende, universiteterne, Studenterrådgivningen og trivselsforskningen. De næste to år skal Djøfs Trivselsalliance undersøge forskningen på området og dele gode erfaringer på tværs af universiteter. Arbejdet skal udmønte sig i et katalog over de bedste løsninger på den lave studietilfredshed.
Til at lede Djøfs Trivselsalliance har Djøf indsat prorektor ved Københavns Universitet, Kristian Lauta, som formand.
Kristian Lauta, hvad er det konkret Djøfs Trivselsalliance skal gøre, som ikke allerede er sat i værk?
"Der findes allerede en masse tiltag, vi kan se, virker. Det, som Djøfs Trivselsalliance skal gøre, er, at samle de bedste erfaringer og skubbe på for at de bliver brugt. Ved at lave en alliance på tværs af universiteterne håber vi desuden, at vi får en stærkere stemme i den offentlige debat, så vi kan sætte emnet på dagsordenen".
Har I allerede nogle konkrete initiativer, som I tænker, skal tages i brug?
"Noget af det som forskningen viser, er, at studerende ikke har noget imod krav, men de har noget imod uklare krav. 'I skal gøre sådan her, hvis I vil have en høj karakter,' er eksempelvis et uklart krav. Underviserne skal blive bedre til at oplyse de studerende om, hvad meningen er med de krav, de stiller de studerende helt fra begyndelsen af deres studietid. Og så skal det gøres klart for de studerende, at arbejdsmarkedet er interesserede i folk, der kan samarbejde i stedet for at indgå i en usund konkurrence".
Det første led i Djøfs Trivselsalliance arbejde er endnu en afdækning af, hvor udbredt mistrivslen er. Regner du med, I opdager noget nyt?
"Nej, det gør jeg egentlig ikke nødvendigvis".
Kunne I så ikke have sparet den del af undersøgelsen og i stedet gå i gang med at løse problemet med det samme?
"Jeg tror, det er vigtigt at have et fælles vidensgrundlag, som vi kan tale ud fra. Det er derfor, vi fortsætter afdækningen".
Problemet er allerede bredt kendt, og som du selv siger, er der meget viden om, hvad der virker for at løse det. Er det rigtigt forstået, at Trivselsalliancen ikke som sådan kommer med noget nyt?
"Det er et forsøg på at gøre noget, der virker. Hver gang vi har set initiativer, der har sat trivsel på dagsordenen, har det ført til, at de studerendes trivsel er blevet bedre. Men bidragene har været spredte. Vi vil gerne skabe en samlet stemme og samle best practice til inspiration for hinanden og andre. Og så håber vi, at vi kan inspirere det kommende folketing til at gøre en større indsats på området".
Hvorfor har Djøf iværksat initiativet netop nu?
""Djøf har arbejdet med trivsel længe. Det har universiteterne også. Og det fortsætter vi med. Man kan altid sige, at man burde have startet tidligere. Jeg tror, at den alarmerende mistrivsel, vi så blandt de studerende i forbindelse med pandemien, var en kanariefugl i minen for noget større. Den måde universitetssystemet er skruet sammen på, passer ikke til de unge i dag. De mangler mening, retning og tilhørsforhold til deres studier. Både de studerende og arbejdsmarkedet har en interesse i, at vi begynder at tage hånd om problemets rod".