Buddhister, kristne, hinduer og muslimer bad en bød om fred i verden, da de mødtes til fredsbøn på Christiania i lørdags. Men ikke kun verdensreligionerne var inviterede. Hara Krishna og Scientology havde også sendt repræsentanter, der fik tale- og bedetid på linje med de store religioner.
- Må alle komme til den forståelse, som giver total frihed, bad en ældre gråhåret kvinde, Gun Lanciai, med titel af præst hos Scientology, således fra scenen.
Lalitanatha Das fra Hara Krishna guidede genert forsamlingen gennem bevægelsens kendteste mantra.
- Gentag efter mig. Altså hvis det er okay? Hara, hara, hara, hara, indledte han, og forsamlingen stemte i.
13 religioner og bevægelser var inviteret til at bede på skift fra scenen i et lille cirkustelt, som er stillet på på "Fredens Eng" i fristaden Christiania i anledning af weekendens fredsfestival. Desuden kom og gik folk hele tiden i teltet, der husede op imod 100 mennesker under den to timer lange bøn for fred.
På forhånd havde nogle udtrykt skepsis over, at muslimer, scientologer og folk fra Hara Krishna var lukket ind i det bedende selskab, men kritikken blev afvist af arrangørerne.
- I vores invitation tager vi ikke stilling til, hvorvidt der sker dårlige ting i nogle religiøse grupper. Vores mål er at samle så mange som muligt, sagde Mette Braad fra Christianias Kulturforening.
- Alle muslimer er ikke terrorister, alle scientologer er ikke farlige, og Hara Krishna kan ikke bare afvises som latterlige. At skære alle over en kam skaber netop ufred i verden, og vi ønsker at skabe fred mellem alle trosretninger, fortsatte hun.
Den holdning delte de fremmødte tilsyneladende. De messede i hvert fald fadervor sammen med Erik Bock fra folkekirken, forsøgte sig med bønner og mantraer på både hindi og sanskrit, og muslimen Barbar Baig udløste klapsalver, da han talte mod religiøs vold.
- Hvis de mennesker havde bare en gnist af spiritualitet, lød hans ønske.
Christiania er i forvejen et sted, hvor farverige mennesker mødes, og denne lørdag var der ekstra kolorit i fristaden.
Sorte præstekjoler gik rundt mellem tibetanske buddhister i lilla gevanter og sikhernes karakteristiske hovedbeklædninger. Der var små indiske søstre fra Moder Teresas hvid-blå nonneorden, og Hara Krishna-folk foldet ind i hvidt tøj.
Kun jøderne manglede, men de havde sendt skriftlige hilsner og forklarede, at de netop denne dag holdt deres store helligdag Yom Kippur.
Det hele var ledet af christianitter, som havde medbragt en ældre lokal indianers såkaldte talestok, som gik fra hånd til hånd i takt med at de bedende skulle på scenen.
Lissi Rasmussen, stiftspræst i København for etniske minoriteter var den sidste, som fik taletid til en fællesbøn udformet så bredt, at alle skulle kunne bede med.
- Vi beder for fred og retfærdighed i verden. Lær dem, der har magt, at respektere livet og giv dem visdom til ikke kun at tænke på egne og deres landes interesser men hele menneskeheden, bad hun, mens alle sad med stearinlys i hænderne tændt ved samme store bloklys.
Folk bad med. I lotusstillinger, med lukkede øjne, på knæ, med foldede hænder eller samlede hænder foran brystet. Cigaretter blev slukket og øl sat ned på jorden. Stemningen var højtidelig som i en kirke, og Mette Braad var begejstret.
- Flot, smukt. Utroligt at høre muslimer synge "hara krishna" og buddhister messe, som man gør i folkekirken.